Jeg har længe trængt til at blive klippet og farvet, så igår havde vi fået en ret akut tid kl. 18 hos vores frisør Pernille der også er en af slænget :) Jeg bliver klipper + farvet, Daniel bliver klippet og får sparket dæk sammen med hendes kæreste, der er en af han rigtig gode venner. Det er så hyggeligt :)
Jeg havde virkelig lyst til at bage et eller andet nyt i går og da jeg havde ½ kg. marcipan der skreg på at blive brugt, bestemte jeg mig for at bage den svenske blåbærtærte med marcipan og hvid chokolade, der er fra "Tænd på tærter og Tryl med tilbehør". Både Piskeriset og MissMuffin har bagt den før, så jeg spurgte lige Piskeriset til råds om hvad jeg burde servere til, da de begge skrev at den er ret sød.
Når man ikke har en "grund" til at bage (jeg behøver nu sjældent en grund) kan man altid digte en, så jeg dikterede at jeg ville bage tærten til at tage med til vores frisør/venne besøg. Det plejer de ikke at protestere helt vildt over ;)
Bund:
150 g hvedemel
100 g koldt smør
75 g flormelis
1 æg
- Smørret smuldres ud i melet og æltes hurtigt sammen med flormelis og ægget. Jeg smed det bare i Kitchenaiden, så samler den det til en fin kugle, men ellers kan du også bruge en foodprocesser.
- Når dejen er samlet, lægges den i en plasticpose, trykkes flad og ligges på køl i min. ½ time. Jeg lod min være i en times tid, men den var godt nok klistret og gad ikke samarbejde. Jeg rullede dejen til en kugle og skar den i skiver, som blev trykket ud i den smurte form.
- Forbages i ca. 20 min ved 180 grader(varmluft), pas på den ikke får for meget.
250 g marcipan
50 g sukker (jeg brugte 40 g.)
2 dl piskefløde
2 æg
75 g hakket hvid chokolade
250 g (frosne) blåbær
- Marcipan og sukker smuldres sammen, jeg brugte igen Kitchenaiden med den flade pisker. Ellers kan foodprocessor eller et rivejern bruges.
- Fløden piskes i, til masssen er jævn.
- Tilsæt æggene, 1 af gangen.
- Chokoladen og blåbærene vendes forsigtigt i marcipanmassen.
- Det hele hældes på den forbagte tærtebund.
- Bages ved 170 grader(varmluft) i ca. 20-25 min. til massen har sat sig og er blevet gylden.
Næste gang jeg skal lave den bliver det dog med hindbær i stedet for blåbær, det tror jeg vil gå rigtig godt sammen med marcipanen og chokoladen.
Jeg blev farvet næsten helt blond i går, så det skal jeg lige vende mig til, men jeg tror det bliver rigtig godt :) Blondine-Line! Det var også rart at at få gjort så jeg kan se ordentlig ud når jeg skal til London i næste uge sammen med to af yndlingstøserne. Om en uge futter jeg rundt og shopper i London :D men først står der arbejde, sølvbryllup for to af yndlingstøserne og Formland messe på menuen.
Jeg skal lave en "fancy kage" til sølvbryllup, så lige nu ligger mit hovede godt i blød for at få ideer til hvordan den skal se ud. Jeg tror det bliver lidt på gefühl når jeg skal lave den mandag og ser hvordan det hele udarter sig :)
Hvad dælen er formland messe for noget?
SvarSletArj Line det ser uforskammet godt ud! Og så skal vi da se et billede af dit nye hår :D
SvarSletDet ser lækkert ud! Men må vi ikke se håret? :D
SvarSletLøjsen: sådan en messe i Herning med nyt design osv :)
SvarSletAnja: den er også uforskammet god ;) jeg venter på en god hårdag, så skal i nok se håret :D
Janne: Den er super lækker :) endnu en forspørgsel på håret ;) jeg må lige s hvad jeg kan gøre