Jeg havde min allersidste vagt i Kop&Kande lørdag :( det er rigtig trist at stoppe et sted jeg har været i 2½ år og været rigtig glad for. Jeg kommer helt bestemt til at savne mine dejlige kollegaer, men så må jeg jo bare tage derud og bruge nogle penge. Åh det kunne være skønt at få et job rimelig hurtigt, når jeg er færdig om 2 mdr.
Efter min sidste vagt ventede Daniel med en færdigpakket bil og så gik turen ellers til det fynske, hvor svigerforældrene ventede med sommerlig grillmad :)
Et snapshot fra svigermors have
Søndag formiddag var vi inviteret til konfirmation hos Daniels fætter på Restaurant Cro'n i Odense. Det er et lille hyggeligt sted i Dronningensgade med den skønneste lille gårdhave.
Den første times tid sad vi udenfor i det fantastiske vejr, nød solen og kolde drikke :)
Forretten var noget ala rejsecocktail med lækkert brød og dressing til. Jeg er så glad for at vi fik den anretter sådan her og knap så retro ;) rejerne smagte dejligt og det hele virkede rigtig frisk og indbydende. Jeg er ikke til asparages, så dem gik jeg pænt udenom men resten var rigtig lækkert.
Hovedretten var noget ala gammeldags oksesteg, serveret i gode tykke skiver. Smørmørt og utrolig smagfuldt. Der til blev der serveret god sauce, kartofler, tyttebær, bønner, gulerødder og hjemmelavet surt i form af asier og syltede agurker. Det blev absolut ikke sparet på noget :) der blev sørget godt for alle.
Dessert kan man jo altid spise og specielt en dejlg en som den her ;) En lidt tung chokoladekage med luftig chokolademousse på toppen, serveret med frisk ananas, melon og syrlig bærcoulis. Den smagte så godt :) jeg kunne dog godt have brugt lidt mere bærcoulis
Pynten på bordene var fine og enkle påskeliljer :) Det var alt i alt en meget afslappet konfirmation med en hyggelig stemning. Det var så rart at Cro'n havde den fine solgård vi kunne gå ud og være i mellem retterne :)
Cro'n lavede noget rigtig lækker, solid og ærlig mad der er meget traditionelt. Jeg kunne sagtens finde på at tage derind engang selv, da både betjening og kvalitet var i top! Lokalerne er lidt små, men hyggelige og med sjæl ;)
Efter konfirmationen tog vi fra Odense til Fåborg for at besøge en af Daniels venner og drikke noget rødvin :) det er vi simpelthen nød til når vi er på Fyn. Vennen og hans kæreste er så søde og vi hygger os virkelig sammen. Vi nåede lige at kolapse nogle timer på luftmadrassen i Daniels forældres udestue, før vi skulle op næste morgenog gøre klar til fødselsdagsgæster kl 10. Det har været en weekend fuld af komprimeret hygge ;)
På vej hjem kom jeg i tanke om at der vist var noget med Middelfart og de berømte ramsløg. Jeg googlede hurtigt på telefonen og ganske rigtig. LaTascha havde åbenbart lige blogget om ramsløg! 100 m. fra Middelfarts afkørsel skreg jeg: "kør af, der er ramsløg"! og yes, der var ramsløg :D De står lige så fint og tæt i skoven omkring Hindsgavl slot. Jeg fik plukket en posefuld og glæder mig til at gå i krig med dem i morgen. Hele bilen lugtede også af hvidløg hele vejen fra Middelfart til Aalborg ;) Daniel var vist ikke lige så begejstret som mig.
Men mere om de ramsløg næste gang!
Det er bare så dejlige billeder, der emmer af forårsstemning! Dejligt at du fik fat i ramsløg - glæder mig til at se, hvad du laver!
SvarSletHaha, jeg kan lige forestille mig dig gå amok i bilen, fordi du skuer ramsløg!
SvarSletRamsløgs-amok i blogverdenen for tiden, jeg føler mig totalt udenfor, da jeg ikke har tænkt mig at anskaffe nogle...
Ps. Du har fået ny blogtitel. Jeg blev forvirret.
Piskeris: Foråret er virkelig fantastisk :) alt det fine grønne og de små blomster. Jeg er også selv spændt på det ;)
SvarSletBitten: jeg tror at mit mest brugte ord her i påsken har været ramsløg ;) åhr er du uden for ramsløg hysteriet :D
p.s. ja, jeg rodede lige lidt og glemte at lave dem om igen ;)
hahahahaaa elsker når folk råber i biler!
SvarSletDejligt du har haft en god påske! :-)