Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

onsdag den 2. marts 2011

Madklub - japansk, italiensk, kinesisk og amerikansk tema

Den her omgang madklub hjemme hos mig er helt tilbage fra 28. januar ;) ups! der har bare været så mange ting siden at jeg har har glemt at blogge om det. Og det er synd og skam, for det var noget virkelig dejlig mad :)
Vi havde lavet en masse lodder med temaer og trak en seddel hver, så der blev 4 forskellige den her gang:
Forret - Japan
Hovedret - Italien
Dessert - Kina
Drikkevare - USA

Forretten blev til en lækker omgang sushi, dog uden rå fisk, så der var noget for alle. Så vidt jeg husker var der laks, oksekød, tun, sød omelet og stegt risbolle. Øj, det smagte lækkert! jeg kunne have spist mig mæt bare i sushi.

 Hun havde også taget et flot sushisæt med så vi kunne føle os rigtig autentiske :)

 Jeg havde lige et lille motorisk uheld med de pinde der ;) de ville ikke helt som jeg ville.

Hende der lavede forretten havde også lavet nogle små lykkekager til os som en sjov lille ting :)

De vise ord der gemte sig i min kage. ikke ringe ;)

Jeg trak Italien som tema for min hovedret og det endte faktisk med at blive rigtig svært at vælge hvad jeg skulle lave. Der er simpelthen så mange lækre italienske retter, men efter at have kigget mine kogebøger igennem, endte jeg med at vælge Risotto Bianco med tomat og bailikum fra "Jamie does.."

Risotto bianco med tomat og basilikum 4 pers
- 1 liter grøntsags bouillon
- olivenolie
- 4-5 forårsløg, hakket fint (brugte jeg istedet for ½ løg og selleri)
- 300g. risotto ris
- havsalt og friskkværnet peber
- 125 ml. hvidvin
-  en klat smør
- en stor håndfuld friskrevet parmesan

1. Lav bouillonen og hold den varm på svag varme.
2. Varm et  godt skvæt olivenolie i en gryder og steg forårsløg ved -lav-middelvarme i ca. 10 min med omrøring engang i mellem, indtil de er bløde.
3. skru varmen op til lidt over middel og tilsæt ris + et nip salt og rør i 2 min.
4. hæld vinen i og rør til at den er absorberet.
5. Tilsæt en god grydeskefuld bouillon og rør indtil den er blevet absorberet. Gentag til så godt som alt bouillon (vist ikke alt) er brugt og det har småkogt i i alt 20-25 min.
6. når risene er færdige med en smule bid, tages gryden af varmen og der røres smør og parmesan i. Risottoen skal være en bette smule løs i det :)

tomattopping
- olivenolie
- 2-3 fed hvidløg, snittet fint
- 300 g. cherrytomater, skåret i kvarte
- en lille håndfuld basilikumblade
- friskrevet parmesan

1. varm olien i en gryde og tilsæt hvidløg.
2. Tilsæt tomaterne og de fleste af basilikumbladene, salt og peber og lad det hele simre i 5-6 minutters tid.
3. anret risottoen, hæld tomattoppingen over. pynt med friskrevet parmesan og basilikumblade.

Note: Blød og lækker risotto der gør sig rigtig godt med lidt brød til. Det er ikke noget du kan spise super meget af, men Mmmmm... du bliver glad inden i :)

 Jeg havde bagt det her brød til :)


 Hender der stod for desserten havde svært ved at finde en kinesisk en, da de ikke rigtig gør så meget i dessert som os. Hun endte med at lave bagt ananas med romsirup og vanille-creme fraich. Det smagte så fantastisk! virkelig virkelig genialt :) jeg har desværre ikke opskriften, men sirupen var vist lavet af mørk rom og brun farin. Ananasen blev skåret i kvarte, blev snittet på tværs og penslet med romsirum. Herefter blev den bagt ved høj temperatur og blev taget ud og penslet igen 4-5 gange. Det var rigtig lækkert og ville også smage dejligt med vanilieis til.

 Jeg var så heldig at få en lille værtindegave :) endelig fik jeg de lange melamin skeer! der er rigtig anvendelige i køkkenet til at smage på maden, til chai latter og til at fange noget i høje glas.

 Sidst på aftenen fik vi det USA'ske indslag i menuen, nemlig Ice crema soda. Det lyder underligt, og det faktisk også, men smage altså ret godt ;) Vanilleis med coca cola hældt over lidt efter lidt.


Så skal der bare lige røres engang for at blande det og så er det klar til servering :)

12 kommentarer:

Xenia sagde ...

Haha, jeg kan faktisk godt huske at jeg smagte det der ice cream soda, da jeg var barn. Jeg kunne sikkert ret godt lide det - i dag synes jeg dog ikke det virker så tiltalende - men skægt ;)

Det er virkeligt en god ide med den madklub - jeg har også overvejet at jeg skulle finde nogle at starte op med. Er du i madklub med nogen, du kendte i forvejen, eller har du mødt dem gennem klubben? Det første er jo nok mest normalt, ikke?

Tanja sagde ...

Lækkert :D

Har kun prøvet at få is med fanta... det smager tilgengæld os rigtig godt :)

Newyorkerbyheart sagde ...

Ej, hvor lækkert!!! jeg ville SÅ gerne være med i den madklub ;-)

Jeg ELSKER ice cream sodas - eller floats, som de også hedder - min Mama lavede dem altid til mig med rootbeer. Det er bare SÅ godt :-D

Mange hilsner
Birthe

bitten sagde ...

Haha ad, det kender vi jo fra børnefødselsdagene, bare med rød sodavand :P

Den der dessert ser virkelig flot ud, selv om jeg ville være skeptisk over for bagt frugt, som du jo nok ved.

Og så kunne jeg ikke stoppe med at grine over dit billede af dit motoriske uheld...

Linebinevaskemaskine sagde ...

Xenia: det er ret "børnet", men også lidt hyggeligt ;)
Jeg kendte to af dem fra gymnasiet og den sidste er storesøster til den ene ;) har vist kendt dem i snart små 8 år. men jeg har jo været til "til middag hos.." med andre bloggere og det var virkelig hyggeligt :)

Tanja: jeg har aldrig overvejet at gøre det med fanta, men det lyder ikke tosset :)

Birthe: det er altså også virkelig hyggeligt og sjovt :)
Jeg har aldrig smagt rootbeer men det kunne da være jeg skulle prøve at opdrive sådan en.

Bitten: selv ad! :D det smager bedre det her (selvom jeg også godt kunne li det med rød sodavand ;))

Jeg tror måske godt du kunne overvinde din frygt med den her ;) bare rigeligt romsirup og is til :D

Der var drøn på den risbolle der og det var ikke noget kønt syn ;)

Miss fruity sagde ...

Hej det ser da bare super lækkert ud :-)
Har du opskriften på det sushi der, uden rå fisk?
Eller hved du hvor man kan finde det?
KH Charlotte

Piskeriset sagde ...

Jeg elsker at høre om jeres madklubaftener - det lyder simpelthen så hyggeligt, og så får I altid noget god mad - savle :-D

Linebinevaskemaskine sagde ...

miss fruity: det var også rigtig godt :) sushi er ret taknemmeligt, ligesom pizza, og du kan faktisk have en basis og putte det i du kan lide. prøv evt. at søge sushi bøger på netter-

Piske: vi er rimelig gode til at prøve sjove ting ;) og så er det bare voldsomt hyggeligt at nørde mad sammen.

Anonym sagde ...

Uhm, ice cream sodas! Det fik jeg altid ved mine bedsteforældre. Dog med blandede sodavand - rød, grøn, blå, gul. De forskellige farver vil ligge i skummet og gøre det multifarvet. Vi "dystede" altid om hvem der kunne lave den flotteste ;) Så så selve "the-making-of" var lige så skægt - og så smager det jo dejligt. :D

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anonym: ice cream sodas er stærkt undervurderede :D jeg kan huske at vi også lavede dem til børnefødselsdage med rød sodavand Mmmm.. det er så skægt :) Det lyder så hyggeligt at lave dem hos dine bedsteforældre

Anonym sagde ...

"3. skru varmen op til lidt over middel og tilsæt tis + et nip salt og rør i 2 min"

Du mener vel forhåbentlig ris ikke ;-)?

Linebinevaskemaskine sagde ...

anonym: haha :D det var godt nok en stor smutter. men hver sin smag ;) jo ris :p

Send en kommentar