Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

søndag den 22. juli 2012

Tapasfest med blogpigerne & Santa Maria

Mig og de andre blogpiger har længe, de sidste 4 måneder faktisk, haft et lille projekt igang i samarbejde med Santa Maria :) De spurgte om vi ville arrangere en tapasfest, med deres Tex Mex Tapasprodukter, for en flok veninder. Vi tog udfordringen op og i fredags afholdt vi en skøn tapasfest, hvor vi blev 19 i alt.
Det har krævet meget tid, struktur, tålmodighed og korrespondence parterne imellem, da der bl.a. var komme stramme vagtplaner, undervisning, eksamener og udenlandsrejser på tværs. Men ih hvor blev det altså godt :)

Torsdag aften ramte mig og Bitten Bilka til en seriøs gang indkøb, væbnet med lister, kuglepen, lommeregner, smartphones og en indkøbsvogn. Der blev købt voldsomt meget ind og endda diskuteret og forhandlet temmelig meget over dugen. Uh en omgang, men de lønnede sig i sidste ende.

Vi ville rigtig gerne at festen udstrålede et tema, så Kristines svigermor var så fantastisk at lave noget stribet, santamariaagtigt pynt til os. Flag, bordkonfetti, klistermærker med plads til tekst og små stribede skilte til maden! Sammen med vores egne balloner og serpentiner blev det noget så fint :) jeg synes faktisk at vi fik forvandlet et kedeligt (og beskidt) lokale til hyggelige og festlige omgivelser. Desværre var belysningen rigtig dårlig og kombineret med lidt pres for at blive færdige, gjorde desværre at de billeder jeg tog blev lidt dårlige.

Vi fik også lavet en rigtig frisk sommerbowle som velkomstdrink til gæsterne :) Opskriften ligger Sabina (vist nok) ikke med, så mon ikke den snart kommer på bloggen.

Det er altid svært at finde ud af hvad man skal lave, men vi tog selvfølgelig udgangspunkt i tapasprodukterne:

Cherrypeppers Søde, milde, runde chilifrugter der er gode at fylde.
Jalapeño halves Spicy, men ikke voldsomt. 
Tostaditos Sprøde trekanter i sprødt, porøst brød.
Quadritos Firkantede, saltede majschips.
Quesadilla bread Små lysorange fladbrød, men mild smag af chili og hvidløg.
Tapas Spice Mix Temmelig stærk, men rigtig god krydderiblanding, der skal bruges med respekt ;) mit temparament passer nok mest til kun at bruge halvdelen af den mængde der står i opskrifterne
Escabeche Tapastopping af majs, oliven, paprika, soltørrede tomater og limesaft
Mango Mojo Sur/sød tapastopping med mango og ingefær.
Pumpkinseed & chili pesto Grov mexikansk pesto lavet på ristede græskarkerner, sesamfrø og chili.

Jeg regner med løbende at komme med de opskrifter jeg selv synes bedst om (og vi ændrede lidt på) og linke til dem der ikke rigtig faldt i min smag :) 

Hovedret
- Cherrypeppers med serrano, lime og flødeost - Rigtig velsmagene, med det creme, syrlige fyld til den milde cherrypepper.
- Quesadillas med chorizo & cheddar - Quesadillas er altid en vinder og de røg også temmelig hurtigt :) Det er nemt at lave og chorizo+cheddar er bare rigtig lækker comfort food.
Quadritos med roastbeef & escabeche - Tapas´svar på håndmadder, men ikke det mest spændende på buffetten.
Quadritos med røget skinke & mango mojo - en nem lille happer, men jeg er lidt sart med det ingefær.
- Tosdaditos salat - frisk sommersalat med vandmelon, feta og knuste tostaditos.
Peanut & mango mojo Meget nem at lave, men kræver lidt pynt da den ikke er ret pæn. Lidt for meget ingefær efter min smag, men god som dyppedyp til mange ting.
- Guacamole

 Hovedret (fortsat)
- Adobokylling - Den smagte rigtig skønt og krydret men blev virkelig, virkelig stærk! Krydderimængden skal bestemt halveres ;)
- Gratinerede jalapeño halves med cheddar & bacon - Rigtig lækre og heldigvis ikke ret stærke :) De smagte skønt med guacamole og evt. lidt creme fraiche til.
- Stegte kartofler
- Spicy ostetapas - De indeholder bl.a. tapas spice mix og er derfor temmelig spicy!
- Syltede rødløg - Det samme som ostetapas ;)

Desserten er jo altid ekstra sjov at lave og det er specielt sjovt at bruge nogle af de samme slags produkter til både hovedret og dessert. Vi undlod dog tapas spice mix ;)
Nogen af desserterne er inspirerede af Santa Marias egne opskrifter, mens f.eks. jordbærkage tapas er helt og aldeles hjemmedigtet (og ret lækker!).

Dessert
- Tostaditos med limemousse & chokolade - Lækker, frisk og sprød
- Quadritos med avocadoskum & mango - En lille cremet sag med avocadoens fede, runde smag kombineret med lidt syrligt mango
- Cherrypeppers med limemousse - En dessert der deler vandene og overrasker. Jeg kunne godt lide kombinationen og cherrypepperen kunne en anden gang dyppes i lidt mørk chokolade.
- Chokodillas - En dejlig kombination af de let krydrede quesadillabrød, mørk chokolade og banan der serveres kolde.
- Jordbærkage tapas - Total yndlingsdesserttapas :) Det smager virkelig som jordbærkage og er super nemt at lave. En skøn haps!

Det var sådan en dejlig fest med masser af godt selvskab og en masse god mad :) Vi fik rigtig mange positive tilbagemeldinger på maden, produkterne og den måde vi havde anvendt dem på. Pernille, der var gæst, har også skrevet lidt om tapas festen.
Produkterne er rigtig spændende og der findes et hav af måder at anvende dem på. Gæsterne fik også hver især en lille goodiebag med lidt produkter med hjem, så de selv kan få lavet tex mex tapas. Tak til mine medbloggere for samarbejdet om endnu en fantastisk aften, tak til de dejlige gæster for jeres gode humør og for at i ville komme og tusind tak til Santa Maria for det hele!

11 kommentarer:

Kager skal der til sagde ...

Ser godt nok spændende ud alt sammen...... Har da lyst til at smage det hele.... Men .. jeg kan ikke lide hvis det er alt for stærkt.....

Har selv rigtig mange ting fra Santa Maria da jeg var så heldig at vinde en goodiebag hos NYBH.. Har prøvet meget af det jeg ikke kendte i forvejen.. og de kan altså noget.........

Hyggehygge
Marianne

Anonym sagde ...

Ej, hvilket arbejde I har lagt i det! Sikken en fest! Den der avokado/ mango dessert lyder virkelig lækker! Men det hele ser munddrivende godt ud!

Pernille sagde ...

Det var bare super lækkert det hele.. både maden og selskabet :)

Hald sagde ...

Sikke nogle fine collager af billeder (hvad program bruger du mon?) - de er da lige til en kogebogs forside!
Det hele ser rigtigt lækkert ud og sikket arrangement I har lavet.... må klart have været en super fest med rigtig lækker mad.

MissMuffin sagde ...

Æh.... Jeg ved faktisk ikke hvor opskriften blev af i kampens hede.. Mit bud er, at Kristine måske har den? For sidst jeg så den lå den i hendes kasse med pynt.... Den fortjener en opskrift, for jeg synes den var go:) Dejlige billeder- mine blev ikke ret gode pga belysningen og så er min computer stadig jævnt umulig, så skal lige ha taget mig sammen og lave så fint et indlæg som dit:)

Louise sagde ...

Det hele var SÅ lækkert! :D

jeg drømmer mig tilbage til de quesadillas! Sådan nogle kunne jeg snildt hapse lige nu.

Den chorizo, er det den eneste slags bilka har? :)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Marianne det var bestemt vellykket og rigtig lækkert. Der var dog lige et par ting der blev lidt for spicy for mig. De laver virkelig nogle spændende produkter, der hurtigt kan laves til en lækker omgang mad :)

Monstercircus: Vi har arbejdet ret hårdt, men det var det værd :) Den var rigtig spændende! Jeg kunne rigtig godt lide den.

Pernille: taak :) ja selskabet var også helt fantastisk!

Hald: Tusind tak :) jeg rødmer helt. jeg veksler lidt imellem picmonkey og smilebox. Det var en fantastisk fest men utrolig lækker mad og de sødeste gæster.

MissMuffin: åhhh den må vi have fundet, for den var ret skøn :) Vi må spørge hende Kristine ;) Belysningen var godt nok utrolig dårlig :( jeg har heller ikke ret mange gode. Det er bare træls med den computer :( Mac er vejen frem, jeg skal bare lige give dig et lynkursus ;)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Louise: dejligt du kunne lide dem :D de quesadillad er SÅ nemme at lave og tager under 10 min. Den kan ihvertfald købes i Bilka, Føtex og netto.

Helle Salling sagde ...

...tror min invitation gik tabt i posten ;-)
Du skal da vist ha startet dit eget catering ;-)
MEGET MEGET LÆKKERT :-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Helle: haha :D Det var så hyggeligt! Mig og de andre må gå sammen og lave Cupcakemafiaens Catering ;)

Anonym sagde ...

De der jordbærkage tapas.. er det bare chokolade smurt på en tortillabund (blød?)? :)
Mvh. Stine

Send en kommentar