Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

mandag den 21. oktober 2013

Hyggelig aften med Karoline koen

- Og en masse søde mennesker!

Jeg var nemlig inviteret ned en hyggelig aften i Karolines Køkken i Århus. Desværre måtte jeg køre ene mand her fra Aalborg, men som altid var det bestemt køreturen værd :)
Aftenens omdrejningspunkt var hvordan hverdagsmaden kan gøres spændende og hvordan du kan bruge hytteost i dine daglige måltider.

I Karolines Køkken, der jo reelt er det testkøkken hvor alle opskrifterne bliver gennemtestet, er det nogle rigtig dygtigt og kreative mennesker. Der blev sørget rigtig godt for os. Jeg var bl.a. ret vil med denne rygeostcreme med ærteskud og rodfrugtchips.

 Der blev også serveret sjove urtepotter med svampepesto og små gulerødder.

 Dertil en skøn frugtdrink med rom!

Vi blev delt i små gruppe med hver vores opskrift på en hovedret med hytteost. Derudover skulle to af grupperne lave en forret og to af grupperne lave en dessert til alle.
Som madblogger er det en ren fest at gå på opdagelse i Karolines Køkken! Det er så mange lækre råvarer og så mange muligheder at det kun kan blive sjovt.

 Den meget kreative og flotte bordpynt.

Efter halvanden times tid i køkkenet startede vi måltidet med en fantastisk græskarsupper og jeg kan helt klart sige at jeg ikke har fået bedre græskarsuppe før. Cremet med en godt afbalanceret sødme og et spicy bid. Den smagte skønt med kølig hytteost i midten!

 anden forret var en indisk inspireret muslingesuppe med grønt

 Som bonusforret var der også en lækker frosk tunsalat med avocado

Jeg var med til at lave cremet nordisk bygotto, der desværre mistede sin fine farve da vi var nødt til at holde den varm. Men! Dejligt smagte den altså :)

 Pizza med hytteost og kartofler :)

 Svampepie med hytteost - nemt og lækket!

Æbletrifli med ingefær og nøddeknas, var den ene af desserterne

Sidste, men ikke mindst, den dessert jeg lavede sammen med min køkkenmakker. Skyrcreme med citron og vanilje på en bund af sprøde fuldkornskiks og med med æblekompot på toppen! Cremen smager også noget så skønt med blendet hytteost i stedet for skyr.

Det var en meget mæt og glad Line der kørte hjemad mod Aalborg igen :) Det var en utrolig inspirerende aften -  og ja, vi danskere burde nok være bedre til at tænke ud af boksen ift. madlavning og den mad vi laver i hverdagen. Jeg gør i hvert fald mit bedste for at opsøge inspiration, variere vores mad og prøve nye spændende produkter af. Og så er jeg altså tilmeldt Karolines Madplan! Så kommer inspirationen til mig en gang om ugen uden at jeg skal gøre den store indsats :)

3 kommentarer:

Helle sagde ...

sluuuuuuuuuuurp - mundvands-maraton er sat i gang!!

Ser super lækkert ud og lyder til at have været en god og inspirerende aften.

Var engang inviteret til at være testkok for en ny opskriftbog, hvori der kun var retter med svinekød. Vi, der skulle deltage, trak hver en opskrift.
Der var så arrangeret en mini-købmand, i stor-køkkenet, hvor vi selv skulle hamstre de råvarer, som vi skulle bruge.
Vi skulle helst snakke højt og vi fik stillet spørgsmål om vores valg og beslutninger undervejs, men vi fik ingen hjælp - hverken til at forstå opskriften eller vælge de rette ingredienser.

Det var rigtigt sjovt og det endte ud med et orgie af et bord, da vi bagefter skulle smage og bedømme alle retter.

Det kunne jeg godt tænke mig at prøve igen! :)

Agnethe - about a girl sagde ...

Det lyder godt nok lækkert alt sammen og super fedt arrangement! Sikke som i har tryllet :D Uhh måske man skulle melde sig til sådan en madplan, vi køre rundt i de samme kedelige retter hele tiden og jeg kunne faktisk godt bruge noget inspiration, selvom jeg har 1000 kogebøger stående, jeg bare kunne kigge i, så er det altså ikke altid lige så hands on som Karoline!

Anita/Photomusen sagde ...

Det ser godt nok lækkert og interessant ud!

Send en kommentar