Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

mandag den 27. januar 2014

Broccolitærte med bacon, mandler & parmesan

Bedre sent end aldrig nogensinde, right?! Nåmenaltså Daniel fyldte jo de frygtede 30 år sidst i oktober og vi holdt derfor fødselsdag for ham. Gæsterne blev selvfølgelig fodret godt af, men jeg har helt glemt at komme med opskrifter. Det er lidt en skam, for det blev faktisk rigtig godt.

Opskriften på tærten er fra "Tænd på tærter og tryl med tilbehør" med egne ændringer.

Broccolitærte med bacon, mandler & parmesan (28 cm tærtefad med lidt høj kant)

bund:
75 g grov ølandshvede
175 g hvedemel
125 g koldt smør, i tern
1/2-1 tsk fint salt
1/2 dl vand

1. Bland begge typer mel og smulder smør ud deri. Brug den flade pisker hvis du har røremaskine.
2. Ælt hurtigt sat og vand i. Når dejen er samlet i en kugle, trykkes den ud i en flad cirkel og pakkes ind i husholdningsfilm.
3. Drys en smule mel ud på bordet, rul dejen ud til den er lidt større end tærteformen, løft den forsigtigt over i formen og tryk den let ud deri.
4. Prik dejen grundigt med en gaffel på bund og sider. Sæt dejen på køl i 1 time eller mere!
5. forbag tærtedejen i 20 minutter ved 200 grader.

Fyld:
300-400 g broccoli delt i små buketter.
1 bundt meget fintsnittede forårsløg

1. Giv broccolibuketterne et kort opkog i letsaltet vand i 4-5 min. Skyl med koldt vand.

Æggemasse:
2 dl fløde
2 dl creme fraich
2 æg
1 tsk paprika
1 fed hvidløg, knust
salt, peber

1. Bland alle ingredienser til æggemassen og vend broccoli og forårsløg rundt deri. Hæld det ud på den forbagte bund.

Topping:
1 pakke bacon i tynde skiver
40 g hakkede mandler
6 spsk fint(og frisk)revet parmesan

1. Skær baconskiverne i stykker på 2-3 cm. Bland baconstykker med hakkede mandler og parmesan.
2. Fordel det over tærten.
3. Bag tærten ved 190 grader i 25-35 minutter. til æggemassen har sat sig og tærten er gylden.

Det ser ud til at vi får endnu et ordentligt drys sne her i Nordjylland. Det er egentlig meget hyggeligt men da vi ikke er sluppet af med alt det der lå i forvejen, gør det det hele lidt mere besværligt. Selv prøver Pixi og jeg på at tage os sammen og få luftet hende i snevejret. Hun har godt nok rullet sig sammen som en pelsbold og lagt sig midt i Fatboy'en, meeen bliver vist nødt til snart at få hende ud ;)

5 kommentarer:

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Altså chillum elsker sne, meeeen ikke når hun prøver at hoppe over det, og istedet lander dybt begravet i en kæmpe drive. Haha, men sjovt ser det ud :D

Anonym sagde ...

kanon dejlig tærte kan kun anbefales, min veninde bliver glad
hilsen kirsten

Anonym sagde ...

Glæder mig til at lave tærten, jeg vil tage den med til et arrangement på lørdag.
Hilsen Lene Ohlsson

Ditte Marie Bay Pedersen sagde ...

Kan den fryses?

Vivian Nielsen sagde ...

Ser lækker ud - skal prøves !

Send en kommentar