Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

tirsdag den 25. januar 2011

Chocolate Key Lime Pie, Blødende cupcakes og Brunchtærte


Imens jeg blogger vil jeg lige nyde sådan en lille chailatte :) nysteamet på vores espresso maskine. Jeg øver og øver mig på at steame ordetligt, det er nemlig ikke lige til. Den har har fået alt for mange luftbobler, men jeg tror jeg har fanget tricket til næste gang. Kanden man steamer i skal liige have den rette vinkel, så mælken bliver "slynget" rundt i kanden.
Men nu til det jeg egentlig ville skrive om: Min lillesøsters fødselsdag i fredags!

 Hun havde inviteret mig, Daniel, vores forældre, mormor+morfar og farmor til brød, kaffe og kage på hendes fødselsdag fredag aften.  Hun havde valgt at jeg skulle lave blødende cupcakes bare med curd og frosting af blandede bær i  stedet for brombær og det var simpelthen så lækkert! De tager en del tid at lave med er så gode :)

Mmmm... pink glimmer på prinsessekagerne

Jeg havde også lavet en rigtig lækker Chocolate Key Lime Pie fra en af mine nye fine kogebøger :)

Chocolate Key Lime Pie ("Kitchen" af Nigella Lawson) laves gerne dagen før
Bund:
- 300 g. digestive kiks, knust
- 1 spsk rigtig kakaopulver
- 75 g. smeltet smør
- 50 g. fint hakket chokolade el. chocolate chips

1. Bland det hele godt sammen og tryk blandingen ned i et dybt, smurt, tærtefad. husk at presse op ad siderne.
2. Sæt på køl mens du laver fyldet.

Fyld:
- 1 dåse kondenseret mælk (ca. 397g)
- Saft af 6 limefrugter (ca. 175 ml.)
- 2 spsk fintrevet limeskal (til pynt)
- 300 ml. piskefløde
- evt lidt grøn farve
- 1 tern god, mørk chokolade.

1.  Pisk kondenseret mælk sammen med limesaft.
2. hæld fløde og farve i og pisk indtil det bliver godt tykt. Det skal nok sætte sig lidt natten over :)
3. hæld cremen på bunden og sæt på køl natten over.
4. pynt med revet limeskal og revet chokolade lige inden servering.

Note: Virkelig lækker dessert/kage der minder lidt om en blanding mellem cheesecake og limefromage. To desserter der hitter stort hos mig. Fyldet er blødt og lækker men stadig lidt tæt som en cheesecake og med en dejlig citrussmag. Chokoladen i bunden og på toppen giver en rigtig god kant og gør den helt perfekt. Kagen der super hurtig at smide sammen, men skal  altså stå natten over!

I går var mig og Daniel et smut i Bilka og lege familien Danmark. Vi skulle mødes derude og tror i ikke han er kommet til at købe en navigation mens han ventede på mig? man kan da heller ikke lade ham være alene et øjeblik ;)
Efter sådan en hardcore shoppingtur i Bilka sidst på eftrmiddag, blev maden nød til at være nem at gå til men også samtid bruge de ting vi har da vi jo rejser lige om snart ;)
Det blev til en brunchtærte jeg har prøvet før, men aldrig fået blogget om.



Brunchtærte (Tænd på tærter og tryl med tilbehør) 2-3 pers
Bund:
- 4 skiver groft, ristet toastbrød (jeg havde et brød jeg selv havde bagt med kogte ris og tørrese abrikoser i)
- 3 tsk sennep (jeg brugte en grov sennep den her gang, men dijon er bedre)
- lidt olivenolie

1. Smør brødet med sennep og dryp olivenolie over.
2. læg brødet i et smurt fad. Helst ikke et der er større end det brødene fylder.

fyld:
- 100 g. revet ost (cheddar er godt)
- 100 g. skinke (eller hvad du nu har lyst til. pepperoni el chorizo er også godt)
- 125 g. cocktailpølser
- 16 blade frisk basilikum
- 4 æg
- 16 cherrytomater
- salt, peber, hvidløg

1. Drys halvdelen af osten på brødet og fordel skinke, basilikum og pølser ovenpå.
2. slå æggene ud over fyldet.
3. snit et kryds i tomaterne og fordel dem over æggene. læg evt. pepperoni øverst.
4. krydder med salt, peber og evt. presset hvidløg.
5. bag 20-25 min ved 200 g. til æggene har sat sig.
6. pynt med frisk basilikum.

Note: Den er rigtig god til hurtig aftensmad og til at tømme køleskab og fryser. fyldet kan varieres alt efter hvad du har. f.eks. tror jeg at kylling og pesto vil være godt :) en rest kødsauce kan nok også brugs.


Nu må jeg heller tage mig sammen og få ryddet lidt op inden Bitten kommer på besøg nu her :)

mandag den 24. januar 2011

Ting der gør mig glad








torsdag den 20. januar 2011

Everyday is diva day


Pinacolada, sushi og topmodels.. Og så på en torsdag! Snapsnapsnap

tirsdag den 11. januar 2011

Madklub, dessert tema (Pandekager med citroncreme og citronconfit)

I forgårs var der endnu engang dømt madklub sammen yndlingstøserne og denne gang var temaet, desserter ;) vi havde selvfølgelig spist rigtig mad inden og fik også pizzasnegle med spinat. Opgaverne denne gang lød på en bagt dessert, en dessert med is, en dessert med frugt og en med husblas.



Min dessert skulle være bagt og det er den også.. på sin egen måde ;) man bager jo pandekager! Det blev ihvertfald til Mette Blomsterbergs pandekager med citroncreme og citronconfit

Pandekager med citroncreme og citronconfit (4 pers. + en mislykket pandekage til kokken)
Pandekagedej:
- 100 g. hvedemel
- 65 g. sukker
- 3 stk. æg
- 65 g. smeltet smør
- 1 tsk. med top ,fintrevet frisk ingefær (jeg brugte lidt vanille istedet)
- ¼ liter sødmælk (jeg brugte bare skummetmælk)
  1. Bland mel og sukker
  2. Pisk æggene i et af gangen. pisk godt med alle æggene
  3. Smelt smørret på den pande, hvori pandekagerne skal steges og pisk det i dejen.

  4. tilsæt revet ingefær eller godt med vanille.
  5. Pisk til sidst mælken
  6. Steg pandekagerne ved god varme på en pandekagepande, der er ca. 25 cm i diameter. de må godt være lidt tykke i det og bløde i midten.

Citroncreme:
-2 bl. husblas
-150 g. god hvid chokolade, hakket groft
-¼ liter piskefløde
-skallen af 1½ citron, fintrevet
  1. Læg husblassen i blød i en ½ liter koldt vand i en ½ time.
  2. Hak den hvide chokolade fint. 
  3. varm fløden til den næsten koger og tag gryden af varmen.
  4. Hæld den varme fløde over den finthakkede chokolade og rør til næsten al chokoladen er smeltet.
  5. Vrid husblassen fri for vand og kom den direkte op i den lune fløde under omrøring.
  6. Når alt chokoladen er smeltet, passeres den gennem en sigte.
  7. Tilføj citron skallen og rør godt.
  8. Citroncremen afkøles i køleskab mindst 3 timer eller gerne til næste dag med husholdningsfilm der dækker cremens overflade og går op ad skålens inderside.
Citronconfit:
- Fileter af to citroner
- 100 g. sukker
- 4 spsk. vand
- ½ stk. vaniljestang
- 1 ½ tsk. maizena + lidt vand (til at jævne med )
  1. Den ½ vaniljestang flækkes på den lange led. Vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv og mases sammen med en anelse af sukkeret med en paletkniv, således at kornene skilles ad.
  2. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, citronfileter & vand koges kort op & jævnes med en anelse maizena udblødt i lidt vand. Confit'en skal kun jævnes en anelse med maizenablandingen - absolut ikke tykne.
  3. Afkøl helt inden servering. Confit'en kan opbevares på køl 2 - 3 dage.
Skidtet samles:
Den kolde citroncreme piskes luftig med en håndmixer og smøres ud på de helt kolde pandekager. Rul pandekagerne sammen, læg dem i et fad med flad bund og stil dem på køl indtil servering. gerne natten over.
Skær et meget skråt snit igennem hver pandekage og anret sammen med citronconfit, der evt. kan lunes lidt.

Note: En virkelig lækker dessert der er alt arbejdet hver :) jeg elsker citron i alt, så det var en helt perfekt dessert til mig! Den har en mild og cremet smag, lidt a la citronfromage. Jeg kunne også godt finde på at lave den med andre citrusfrugter eller andre chokoladevarianter.

 Næste levende billede (efter en solid pause) var desserten med is, pænt pakket ind :)

 Et styks icecream sandwich bestående af double chocolate chunk brownie cookies med vanille is imellem og siderne rullet i mørk mintchokolade. yum! Mmm mint og chokolade :p en smagte fantastisk og er en succes der godt må gentages en anden gang.

 Vi havde også en god halvleg med lidt forskellige spil, bare så vi ikke gik i sukkerchok alt for hurtigt. Jeg tabte blandt andet i Yatzy men jeg er også virkelig dårlig til det selvom det er rigtig hyggeligt.

Før jul købte jeg det her spørgsmåls spil i Bog&Idé. Der er allemulige spørgsmål om mad og drikke, så det er ret oplagt at tage med til madklubben :)

 Frugt: Næste dessert var en moderne version af arme riddere, vendt i hakkede nødder og med bær og   mascarpone på toppen. Den var dejlig frisk, samtidig med at der også var lidt "mad" i. Det var rigtig lækkert og ikke alt for tungt.

Sidste levende billede var frugt i gele med råcreme. Er den ikke bare pæn? Jeg var virkelig imponeret af den. Jeg har et lidt anstrengt forhold til gele pga konsistensen, men den smagte virkelig dejligt og råcremen sad lige i skabet :) Mmm råcreme.

Det var en fantastisk dag/aften hvor der blev hygget igennem og spillet :) næste gang skal vi være her hos mig og temaet er forskellige lande, hvor vi har trukket et hver. Jeg skal lave en hovedret fra Italien (yay for Sølvskeen, Jamie's Italy og moderne mamma), forretten er vist fra kina, desserten fra Japan og drikkevarer fra USA :) Vi har også planlagt en madklubweekend i sommerhus om 1½ måneds tid :D

torsdag den 6. januar 2011

Sharm el Sheikh

Jeg tror da nok lige at der er nogen der lige har bestilt rejse til Sharm el sheik her i den nærmeste fremtid ;)
Nogen der har nogle fantastiske fif og sjove ideer? jeg har nemmerlig aldrig været der før :) håber at kunne finde en masse spændende ting til køkkenet.

onsdag den 5. januar 2011

Gode (forsinket) nytår!

Nu er det vist et par dage siden at det har været nytår ;) og det er pænt længe siden at jeg har har skrevet her på bloggen. Jeg har simpelthen haft så meget om ørene, men det har for det meste været hyggelige ting. For nogle minutter siden fik jeg en kommentar fra Janne  om at jeg snart skulle blogge igen, så det gør jeg da ;)

Jeg havde selv en virkelig hyggelig nytårsaften sammen med Daniel, 11 andre venner og 3 hunde. Mig og Daniel startede ude hos et vennepar allerede ved 14 tiden, hvor mig og min veninde (der også er frisør) hyggede med hår og make up :) det er bare så hyggeligt. Drengene sprang på Fifa i stedet ;)
Jeg fik både sat fint hår, lagt make up og kunstige vipper på :D og masser af glimmer! nytår er bare ikke det samme uden glimme!


Generelt synes jeg nytårsaften er stærkt overvurderet og ikke noget særligt. For mit vedkommende er det er god undskyldning for at smide glimmer over det hele og lave ekstra god mad. Jeg er slet ikke til fyrværkeri og alt det der. Jeg havde dog en af de hyggeligste nytårsaftener i mange år :)

Mig og den lille hund skødehund Rossi :)

Aftenes menu havde jeg slet ikke noget med at gøre for en gangs skyld, men den var nu rigtig lækker :) meget traditionel. Til forret fik vi hjemmelavet hønsesalat på frisk ananas, hovedretten var oksemørbrad med salat, div. kryddersmør, whisky sauce og bagekartofler. Desserten var to islagkager fra det lokale Ryå mejeri, det laver noget fantastisk is :) alt i alt en rigtig dejlig aften, hvor vi kravlede til køjs i en campingvogn foran hoveddøren.
Jeg tror min skriveblokkering er så små på vej væk nu, så mon ikke jeg snart kan tage mig sammen til at få blogget om de spændende opskrifter jeg har prøvet her mellem jul og nytår. Nu er der jo også madklub søndag og det skal der selvfølgelig også blogges om ;)

søndag den 26. december 2010

Glædelig jul 2010

Glædelig jul til alle i, og uden for, blogland :) Jeg har haft en dejlig, stille og rolig juleaften med min søster, Fie-hunden, far, onkel og moster mens min mor var på arbejde til kl. 23. Heldigvis fik min far fri allerde kl 14 d. 24. dec. :) han skulle ellers have været på arbejde til kl 19, så det var helt fantastisk! I får lige en bunke billeder fra min juleaften:

 Fie-hunden, klar til at tage ud og holde jul hos onkel og moster. Nu hun er nyklippet, har hun sin armygrønne hættejakke med fake pelskant og fleece på ;) så fryser hun heller ikke i alt det her sne og kulde.

Der holdes skarpt øje med om vi nu husker at få hende med ;)

 Julebordet var dækket fint og enkel op med lots and lots of glimmer :) vi havde glimmer over alt sidst på aftenen, men det er nu ikke så skidt endda. Jeg elsker glimmer!

Juletræet med sin pynt og sorte sække med gaver

klar til en omgang pakkespil uden nåde

Fie gik lurede lige en gang på pakkespils pakkerne. heldet var desværre ikke rigtig med mig i år, men jeg fik da skrabet lidt skrammel til mig ;)

Der var tre gaver til fie i år, men den her var vidst den aller bedste. hun var ihvertfald temmelig utålmodig og havde ikke rigtig tid til at vente på at vi kunne hjæpe hende.

Hun fik selv gravet den lækre pakke frem og prøvede da også ihærdigt at åbne den selv. Hun fik dog lidt hjælp ;) så var der ro fra hende de næste 2 min.

Mine gaver fra juleaften 2010 :)
Fra mor og far (og Fie) - En Bamix! jeg fik den store model Bamix! Den havde jeg slet ikke set komme, jeg blev simpelthen så overvældet og glad. fantastisk gave :) den er  dyr at jeg aldrig havde forstillet mig at jeg ville få den. jeg glæder mig sådan til at få den afprøvet senere i aften. Der skal jeg nemlig piske skummet mælk til flødeskumskonsistens med lidt hindbær i ;)
Fra Mormor og Morfar
- En Mussel Relief vase i hvidt, graveret glas, fra Royal Copenhagen. Sneaky sneaky, den er købt i "min" Kop & Kande uden at jeg har opdaget det! Jeg har allerede den store og den lille vase og har ønsket mig den her længe.
- 2 stk. sort kontur termokopper fra Menu. Jeg har allerede 12, men da der blev smadret et i starten af måneden blev jeg nød til at få flere ;)
Fra Farmor
- 3 stk store ovale steak tallerkner fra Pillivuyt, nu kan jeg invitere 11 til middag ;) De er også til Daniel.
Fra Lillesøster
- 2 virkelig lækre, vamsede cardigans - en sort og en i grå/beige.
- 4 fine røde ramekiner fra le Creuset.
Fra Moster og Onkel
- En flot øjenskygge fra MAC i farven Arena
- et sukkertermometer, endelig! :)
Fra Daniel <3
- Vi havde aftalt ikke at give hinanden gaver i år, da vi gemmer pengene til en varm ferie i januar. Men jeg fik julegave alligevel, og en fantastisk en af slagsen :) Jeg har fået, ikke en, men hele fire skønne kogebøger af ham og jeg elsker hver og en af dem.
- Kitchen - Nigella Lawson
- Feast - Nigella Lawson
- Chrsitmas - Nigella Lawson
- Desserts - Gordon Ramsay
Jeg blev så glad!

Det var mine julegaver for den her gang og de er intet mindre end fantastiske :) Der er intet der skal byttes, så jeg kan bare nyde resten af juledagene til jeg starter i skole igen.

 I går (1. juledag) var officiel pyjamasdag her på gården, og vi lavede faktisk ikke dagens gode gerning. Vi daskede, så film og lavede julekonfekt :) Vi havde ikke lige nået at lave konfekt, så bedre sent end aldrig.

Jeg har haft en skøn, hyggelig familiejul uden dikkedare og heldig vi jeg også sendt Daniel afsted ned til jul hos hans forældre på Fyn juleaftensmorgen :) Vi havde godt nok lige lidt sved på panden over vejret, men det gik heldigvis alt sammen. Han har også gaver med hjem til mig fra hans familie :D

Er der forresten nogen der har et godt forslag til vinterstøvler til 500kr? Mine nike støvler er godt nok ved at være for kolde nu, så jeg må hellere få købt nogen. Ingen hæl, ikke for langskaftede eller klodsede ;) de må godt være lidt pæne. Så pæne som vinter støvler nu kan være.

Resten af min aften skal bruges på en rundtur i blogland og ellers på sofaen under et tæppe, med en lille hund på maven og en god film :)

torsdag den 16. december 2010

De dejligste gaver :)

Mig og min søster er endnu ikke blevet for gamle til at få adventsgave ;) Jeg tror heller ikke helt at min mor kan lade være med at købe til os. Hun siger altid at det ikke er noget særligt, men alligevel er det de fineste ting vi får. Et juletæppe og en halskæde holder og kagespade fra Lene Bjerre er nu dejligt at få :)

Jeg har blandt andet også fået de her små kage lysestager + en pakke lys og dem er jeg bare så glad for, de er så hyggelige. Jeg havde dog en lille ups'er med den ene, da metaldimsen der holder lyset ikke var limet ordentligt i og jeg ville lime den fast med sekundlim... Der gik måske et ordentligt hul på tuben og den ene hånd blev dækket et størknet lim, men det siger vi ikke til nogen ;) godt jeg nåede at få fingrene fra hinanden inden det størknede! Sådan noget sekundlim kan forresten opløses med acetone på vatrodeller og en frygtelig masse skrubben.. Så ved i det :)

Det er som om at min julestemning kom i oktober og brændte lidt ud da vi begyndte at tale om bachelor, men lige p.t. arbejde jeg hårdt på at få den tilbage :) lige nu køre Julejukebox for fuld skrald (med den der dumme sang om mus i mælk), jeg har et lille tæppe over benene og der er tændt stearinlys. De sidste gaver er heldigvis købt og mangler kun indpakningen. Det er jeg jo toptunet til lige nu pga. julegaveræset i butikken :) Sidste weekend pakkede jeg julegaver ind non-stop fra 10-17, med undtagelse af en gang middagsmad kl 14.30. Strygebræt, vasketøjskurve, you name it ;)

Det hjalp også gevaldigt at være sammen med yndlingstøserne fra madklubben i går. Den stod på julehygge med div. juleslik, julefilm, kalenderlys og gaver. Vi er jo fire og havde hver i sær fået ansvaret for at købe en fælles julegave til en af de andre og vi kan jo ikke vente til juleaften med at åbne :) det er sjovere at se folks reaktion når de åbner. Der blev giver en George Jensen Bloom skål, kaffekværn fra Bodum, Jullerup Færgeby, Forelsket i det søde liv af Mette Blomsterberg og et sæt små bøtter + et sæt store fra Rice. Ikke tossede gaver hvis jeg selv skal sige det, der er ikke en af tingene jeg ikke selv ville blive glad for :) Nu skal i se hvad jeg fik:

Prøv lige at se den fine indpakning :) allerede der var jeg solgt!

Det er den mest fantastiske og uventede gave jeg nogensinde har fået :) der har de godt nok ramt plet! Jeg har fulgt med hos Bakerella sidden starten og jeg elsker hendes cakepops. Jeg vil så gerne have hendes hendes bog og nu har jeg fået den :D Bogen var det første jeg trak op af posen, og jeg var ved at sprænge af begejstring. Da jeg så trak to poser "candy melts" og en pose slikkepindepinde fra Wilton op, var jeg helt over det! Jeg glæder mig til at bruge det!

800 g hvide candy melts til at overtrække cakepops med :) Så kan jeg også bruge alle mine pastafarver.


Bogen et fyldt med flotte farver, skønne billeder, lidt opskrifter og gode tips :)

Cute! de skal helt bestemt prøves :)

En af yndlingstøserne havde endda lavet nogle cakeballs ala bakerelle til os i går aftes. De var lavet af red velvet cake og smagte fantastisk!

Jeg vil arbejde videre med at frembringe julestemning, men den der sne må nu godt holde sig væk for min skyld ;) det gør det hele meget lettere.

fredag den 10. december 2010

Madklub i december

Jeg troede at jeg fik lidt mere tid efter at jeg var færdig i praktik og kom på skolebænken igen.. måske en lille mulighed for daske lidt ;) Skolen har lidt andre planer og vi er så småt startet på bachelor nu her. Det er meget overvældende pludselig at skulle være ansvarlig (hvor det faktisk betyder noget) og overveje hvilket forskningsområde vi vil kaste os ud i. Jeg er på vej til at blive voksen og ansvarlig :p ad!

I sidste uge mødtes vi i madklubben igen :) Den her gang var temaet noget i retningen af: Jul i andre lande/anderledes jul. Så der var lagt op til rimelig fri fortolkning. Kort tid inden var en af yndlingstøserne faldt og havde brækket armen to steder, så der blev lige byttet rundt på fordelingen i sidste øjeblik.

 Forretten var en spinat roulade med græskyoghurt og serrano skinke. Den blev serveret med blandet salat og hvidløgsdip til :) det var så godt! Det var vist noget man typisk fik 1. juledag et eller andet sted jeg ikke kan huske ;) men super lækkert det var det ihvertfald

 Til hovedret fik vi tortellini med skinkevendt  i en sauce af smør, parmesan og fløde. For at friske det lidt op blev der ogse serveret ruccola og tomater til. Jeg elsker pastaretter og den her sad lige i skabet :) den sauce var bare lækker og rigtig simpel at lave. Det er en ret fra en region i Italien, der typsik bliver lavet i juledagene.

Mit bidrag var desserten, der blev til en brunkage is med karamel på toppen :) jeg havde rigtig svært ved at finde på en juledessert fra et andet land, da der hverken måtte være nødder eller mandler i. Samtidig er juledesserterne og tit lidt ala et sødt frugtbrød. Isen blev hjemmekomponeret og rigtig god!

Brunkage is (5 ramekiner)
- 4 past. æggeblommer
- 150 g. rørsukker
- 1 tsk stødt kanel med lidt top
- 1 tsk stødt ingefær med lidt top.
- lidt over ½ tsk stødt nellike
- et drys vanille sukker
- 3 dl. psikefløde
- 1½ dl mælk

1. Pisk æggeblommer og sukker let og luftigt i 3-4 min til sukkeret er opløst.
2. pisk krydderier og vanille i, og herefter mælk og fløde i.
3. Frys på ismaskine til den er næsten færdig, put over i 5 ramekiner/små skåle og dæk med husholdningsfilm.
4. tages ud 10 min før de skal spises og dryses med karamel.

Karamel:
1 dl. sukker smeltes på en pande og hældes til afkøling på bagepapir. Hak den størknede karamel og opbevar i en tætsluttende bøtte ind til servering.
Du kan også putte hakkede nødder i karamellen.

Note: Jeg blev rigtig positivt overrasket over isen, men nu elsker jeg også brunkager med et stort glas koldt mælk til :) Smagen er mild, blød og cremet men stadig med lidt bid fra krydderierne. Isen fylder meget rent smagsmæssigt og portionerne behøver derfor ikke være så store. Karamellen oen på gav en god dyb "brændt" smag og dejlit knas. Næste gang kunne jeg godt finde på at tilføje til finthakket, syltet appelsinskal :)

 Resten af aftenen gik med at drikke varm chokolade, hyggesnakke, julemusik og spille forskellige brætspil.

 Der blev gamet Coco Crazy :p

Og jeg fik faktisk samlet alle aberne! Vi fandt dog frem til at vi nok var blevet lidt for gamle til det spil :D Vi spillede også noget der vist hedder mulvarpe kompagniet.

Det er så hyggeligt med den madklub, det er jeg glad for vi fik sat i sving. Næste gang skal vi allesammen have en forskellig dessert med ;) en bagt, en frossen, en mousse og en med frugt. Jeg skal have den bagte med og har virkelig svært ved at vælge :) men jeg har noget i ærmet!

Jeg tror jeg vil hoppe under tæppet nu, prøve de Essie neglelakker jeg vandt hos Hittehønen og smutte rundt i blogland.

onsdag den 1. december 2010

Test af bagagevægt

Den anden ting jeg skal anmelde for coolstuff er en bagagevægt :) fancy huh!? Jeg er så elendig til at vurdere hvor meget skidt jeg slæber med på ferie og endnu værere til at bedømme hvor meget alle mine nye indkøb vejer ;) Jeg har længe villet købe en bagaevægt, så det er bare perfekt. Jeg glæder mig til at teste den når vi regner med at skulle på en varm ferie til februar!

Bagagevægten kommer i en lille papæske og det er ganske fint :) den skal ikke bruges igen og jeg regner bestemt ikke med at skulle have den med på ferien. Der fulgte batterier med, thumbs up! Selve vægten er i sort plast, med et lille der kan skubbes ud når man skal veje noget.
 f.eks. en Fie hund der frivilligt valgt at hjælpe mig med at teste og min mor der hjalp med at holde. Der sidder en rem i bunden af vægten, med et lille "klik" spænde, så du kan spænde den rundt om håndtage på din kuffert.

Billedet blev lidt rystet, sorry :) ud over et display med et über cool blåt lys, er der en knap hvor du kan vælge hvilken enhed du ønsker at få angivet vægten i, kilo el. pund. Den kan være op til 40 kg. Den er meget simpel at finde ud af :)

Det er et godt og meget anvendeligt produkt, der ikke fylder super meget i kufferten og kan anvendes af de fleste :)