Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

fredag den 22. oktober 2010

madbloggertræf

Jeg har meldt mig til -har du? Newyorkerbyheart og LaTacha har fået den fantastiske ide at arrangere et Madblogger-træf den 12. marts :) og jeg skal med! Jeg tror det bliver super godt og jeg glæder mig allerede. En stor tak til dem for det store arbejde -det bliver så godt :)

Puuuh, jeg har rollatorer på hjenen lige for tiden pga. praktikken i hjørring kommune, men prøv lige at se en rap lille sag jeg fandt her :D
Det er da sådan en jeg skal have når den tid kommer. Og så støtter den endda et godt formål :) Nu vil jeg chille lidt på sofaen og prøve at få mine nakkesmerter til at gå væk så jeg kan få lidt ud af aftenen. Daniel står endda i køkkenet og laver aftensmad!

tirsdag den 19. oktober 2010

Siden sidst..

Der er sket meget siden jeg fik blogget sidst, både godt og skidt, men da det positive er det der fortjener mest opmærksomhed (selvom det negative forlanger det) vil jeg dele det med jer først :) Vi har haft endnu et "møde" i madklubben, hvor temaet jo var 80'er inspireret og retterne var rimelig meget hemmeligholdt til det sidste. Det var også min tur til at lege værtinde igen :)

Forretten var en klassisk tunmousse, med et twist. Der var ingen løg i (yay!) men tilgengæld fint hakket bladselleri. Jeg elsker en god tunmousse og den her var helt rigtig :) Mmm.. Tilpas cremet med lidt bid fra bladsellerien. Ægte 80'er mad :)


Det festlige indslag blev leveret af hende med drikkevarerne, der også havde sørget for knæklys armbånd :D

Da jeg var værtinde, var det også mig der stod for hovedretten og jeg har virkelig haft hovedet i blød for at finde noget 80'er mad jeg selv kan lide og ikke er alt for dyrt. Tartelletter blev hurtigt nedstemt og cuvette steg kan hurtigt gå hen og blive lidt dyr. Jeg har selv en raclette jeg egentlig havde tænkt mig at bruge, men bestemte mig for at det nok ville være lidt sjovere en dag hvor vi kun gjorde der :) det tager noget tid og man bliver temmelig mæt!
Valget faldt på Vietnamesiske forårsruller, da jeg bilder mig ind at de klassiske forårsruller er sådan lidt 80'er agtigt og at det også er sådan lidt 80'er selv at kunne bestemme hvad der skal ens mad (lidt hen ad raclette og fondue).


Jeg havde valgt gulerod, sukkerærter, agurk og granatæblekerner som fyld, men det kan jo varieres i det uendelig alt efter smag og behag. jeg kunne f.eks. godt finde på at bruge avocado næste gang :) der udover havde jeg overhældt glasnudler med kogende vand i et par minutter. Til dyppe-dyp havde jeg lavet lidt soya dip og købt sweet chili sauce. Jeg havde også stegt lidt soya-lime marineret kylling og skåret i strimler til fyldet.

Vietnamesiske forårsruller
  • Rispapir
  • et fad vand
  • agurk i stave
  • gulerod i stave/revet
  • sukkerærter
  • granatæblekerner
  • noget dyppe-dyp f.eks. soya marinade el. sweet chilisauce
  • evt. stegt kylling el. and
  • glasnudler der har været overhældt med kogende vand.

1. udblød et ark rispapir i et tærtefad med vand i 10-15 min. og læg på din tallerken. Put herefter der fyld du gider i :) gerne det "pæneste" nederst og lidt gladnudler til sidst.


2. træk siderne ind over fyldet..


3. og rul tæt sammen om fyldet :) pretty! til soya dyppe-dyp har jeg bare blandet lidt soya, limesaft, lidt finthakket chili og overskudssaften fra når du piller granatæblekernerne ud.

Note: Det smager simpelthen så lækkert og er rigtig hyggeligt at lave sammen :) meget terapeutisk og alle kan putte det i de kan lidt. De smager også helt fanstastiske i madpakken!


Til dessert fik vi en vaskeægte hjemmelavet fløderand, med frugtcocktail og chokoladekrigler, der så absolut ikke må sammenlignes med den der frygtelige frosne version man kan købe. Den smagte fantastisk :) det er faktisk for sjældent man får sådan en, den er stærkt undervurderet!

Det er så hygeligt med den madklub med yndlingstøserne og jeg glæder mig til næste gang :) vi trak lod om temaet til næste gang og det blev orange! ja, jeg skal bare have drikkevarer med, så jeg har ikke så meget at spekulere over til næste gang :D

Jeg har købt noget lir til køkkenet, og det er ikke hvilket som helst lir, men noget jeg har haft kig på det sidste halve år og overvejede at bestille hjem fra USA.. men men, til mit held kom det i min Kop&Kande til 100 kr og med personale rabat, ja så er det meget SU venligt ;) og anvendeligt! Nu skal jeg bare lige digte en mulighed for at bruge det, men det burde jo ikke være så svært igen (vel Bitten?)

Jeg har fået et stort cupcake stativ af min mor og far, som tak for at jeg lavede kagebord mm. til min lillesøsters studentergilde. Det er fra Wilton og der er plads til hele 23 fine cupcakes! Jeg elsker nye gadgets til køkkenet :)

Nu kommer så det knap så positive.. der faktisk ikke er positivt på nogen måde! Daniel havde vundet 4 billetter til Djurs sommerland, så vi tog derned sammen med et vennepar. Vi havde en virkelig skøn dag dernede, men på vej hjem på motorvejen blev vi påkørt bagfra af en der ikke var opmærksom på traffikken. øv! Vi blev ret forskrækkede, men der skete heldigvis ikke så meget med bilen (fiaten er robust ;)) Jeg har et piskesmæld fra et par år siden jeg har en del problemer med, og har haft det rigtig skidt lige siden. Hovedpine, kvalme, omtumlet og kraftige smerter i nakke, ryg og skuldre :( Nu har vi været ved lægen i dag og fået lidt ekstra kras smertestillende til at tage det værste og nu er det blevet dokumenteret! Han forventer at Daniels smerter går væk efter en uges tid men kunne ikke sige noget om mine.. Jeg krydser fingre og håber på det bedste, for jeg orker virkelig ikke det cirkus igen.
Vi kan desværre heller ikke få kontakt til hende der påkørte os, på det telefonnummer hun gav os, men jeg håber at forsikringen kan få kontakt med hende alligevel!

Jeg har altid lært at man skal slutte af med noget positivt, så:
- det går godt i praktikken i hjørring, det er ret hyggeligt på trods af den lange køretur.
- Vi får gratis kaffe, the og varm kakao.
- jeg har lige spist mig mæt og glad i "fløde"suppe med persillerødder og baconmüsli.
- Der er tændt starinlys i hele lejligheden
- jeg skal bare bruge resten af aftenen på at slappe af under yndlingstæppet og se fjernsyn med Daniel.
- Og hey! det er snart jul!

btw, en sidste positivt ting er den konkurrence Newyorkerbyheart afholder, hvor du kan vinde:
en super lækker cuisinart ismaskine fra Whiteaway.com :)

fredag den 8. oktober 2010

It's my lucky day

I går skulle jeg til eksamen i arbejdsmiljø og tværfaglig, hvor vi sammen med fysioterapistuderende fungerede som konsulenter for en virksomhed. Det er ikke en eksamen jeg har set frem til, da det har været noget helt nyt vi skulle lære under en del press. Men men men.. piece of cake siger jeg bare nu hvor det er overstået med et fot bestået og rosende os med på vejen ;)

Men det var virkelig min lucky day i går, på alle måder! Da jeg sad alene hjemme og var rigtig nervøs for eksamen og havde virkelige skidt kom vores postdame med to pakker og en kuvert til mig!

Jeg har jo vundet nogle fine ting hos Newyorkerbyheart, en super lækker ahornsirup hendes papa har lavet og Goldfish Snack med S'mores smag (graham kiks, chokolade kiks og skumfiduskiks). Men men men.. i den anden pakke lå Tøsekogebogen Party edition, jeg åbenbart også havde vundet i en konkurrence :D
I kuverten lå der så et par fribilletter til komedien Grown Ups aka. Drengerøve! jeg vinder sjældent noget og så kommer der bare sådan en ordentlig stak :D mine eksamens nerver var pist væk et stykke tid (dog overvejede jeg om jeg havde brugt alt mit held og ville dumpe). Jeg vil også lige tilføje at Daniel ringede overglad samme morgen og sagde at han havde vundet det nye "BEZZERWIZZER+ voksen" :) crazy! så kan det kun blive en god dag med sådan en start.

For noget tid siden meldte jeg mig på chokolade kurset "Hvad er chokolade" hos Aalborg chokoladen der laver fantastisk chokolade af gode råvarer. Det var virkelig spændende at se hvordan det chokolade man ser i butikkerne bliver til, personligt kunne jeg lave arbejde med det resten af mit liv og dø lykkelig :) det var virkelg sjovt at få fingrene i det.

Det første vi lavede var at putte "fyld" på fire marcipan stænger. jeg mener det var nougat, likør, pistacie og cognac. Mine evner med en sprøjtepose er måske ikke de bedste, men ikke helt skidt hvis jeg skal sige det selv :)

Mine færdige marcipanstænger :) det gik lidt tjept med at få dem overtrukket og mistede lidt overblikket over hvad der hvad hvad ;) men det er altså meningen, i forhold til dekorationen, at fra venstre skulle det være
Cognac med chokoladedrys, Pistacie med ja, pistacie, Likør med nødder og hvid chokolade og nougat :) jeg tror ikke at der er et eneste der stemmer overens med fyldet, men flotte blev de da :) for oven er det dog et alm. marcipanbrød.

 Den anden æske med mit chokolade, der indeholder små konfektstykker og et hjerte :) det hele var så sjovt at få lov til at lave og så smager det bare fantastisk. Der er alt for meget dårligt "chokolade" i Danmark og alt for lidt fokus på håndværk og kvalitet.

Vi lavede også chokolade pyramider med spidsen dyppet i lidt rørsukker, til at røre ud i en kop kogende mælk.

Billedet blev rigtig dårligt, men i skal lige se det alligevel. Det er nougatbrødet (forklædt som cognac), som mig og Daniel delte da jeg kom hjem i går aftes. åha det var godt :) Chokolade fra Aalborg Chokoladen kan bl.a. købes Hos Fru Rønne, MUMS og i Salling. De kommer også med en virkelig fin julekalender, jeg lige skal have kigget nærmere på!
Nu vil jeg holde velfortjent weekend efter en frygtelig stresset måned og så småt forberede mig på at skulle i 2 månders praktik i Vrå, hjørring kommune :)

mandag den 4. oktober 2010

Hjemmelavet vanilla paste & Jordskokkesuppe med baconmüsli

For en månedtid siden fik jeg en ide med at prøve at lave mit eget vanilla paste, nu har jeg jo lavet mit egen vanille ekstrakt og den er jeg bare så glad for :) Jeg har ikke rigtig kunne finde så meget om det på nettet, så det var lidt på forsøgsbasis, men det blev ret godt.
Vanilla paste
Jeg brugte 2 "tomme" flækkede vanillestænger og 2½ "fyldte" flækkede vanillestænger skåret i stykker på 1 cm. nip gerne de hårde ender af.

Puttes i et lille tætslutende glas og overhældes med vodka så det lige dækker et par milimeter over stængerne. Lad det så stå mørkt i 1 måneds tid. ryst det rundt et par gane om ugen. Jeg havde ret svært ved at lade være med at kigge på det den første uge, men derefter glemte jeg det lidt :) det bliver mindre og mindre spritet at lugte til efterhånden som det får lov til at trække. vanillestængerne bliver også tykke og møre at vodkaen

For nylig smed jeg meget meget få penge efter den her lille skat :) en minihakker fra OBH nordica, så jeg også kan lave lækker pesto igen.

I dag havde jeg så tid til at kigge lidt nærmere på mit lille eksperiment igen. Det hele blev skrabet ned i minihakkeren, fik 2 små tsk vodka oven i og så ellers en meget grundig tur i hakkeren med nedskrabning engang imellem.

Når den er ensartet kan den hældes på glas igennen og stilles et mørkt sted 14 dage til en måned for lige at trække det sidste :) voila, i modsætningen til vanilleekstrak er der vanille korn her i. Dog vil jeg nok ikke bruge det i helt hvide ting som vanille is osv ;) Man skal ihvertfald ikke smide de tomme vanillestænger væk!

Jordskokker er en ret ny rodfrugt for mig og jeg har faktisk kun fået den som færdiglavet suppe engang mig og Bitten shoppede i Bilka. Og hvad der smager godt færdiglavet kan næsten kun smage fantastisk hjemmelavet. Det er ikke helt skidt at det er blevet efterår, så er det nemlig tid til cremede supper, chili con carne, gryderetter og varm kakao under et lunt tæppe :) Jeg elsker at krybe sammen med i sofahjørnet med min yndlingstæppe, en kop varm chai latte eller kakao og en god krimi mens der rusker udenfor. Hvem der dog bare havde efterårsferie! Jeg må nøjes med supperne og i Spis bedre!'s oktober nummer lod jeg mig inspirere af deres jordskokkesuppe og fandt lidt på mit eget topping ;).

Jordskokkesuppe med bacon müsli (4 personer)
  • 5 forårsløg, rensede
  • 6 alm. kartofler, skrællede
  • 500 g. jordskokker, skrællede (tror jeg brugte 750 g. uskrællede)
  • ½ tsk tørret timian
  • 1½ l. hønsebouillon
  • 2,5 dl kaffefløde
  • salt & friskkværnet peber
  1. Skær kartofler, jordskokker og forårsløg i mindre stykker og kog dem møre i hønsebouillonen sammen emd timian i 15-20 min.
  2. Blend suppen (pas på hvis du bruger en alm blender, det kan godt være eksplosivt), tilsæt fløden og kog op i 1-2 min. smag til med salt og peber.
Baconmüsli
  • 200 g. bacon i tern
  • en god håndfuld grofthakkede hasselnødder
  • 1 spsk havregryn.
  1. Steg bacon næsten færdig på panden og kasser det meste af fedtstoffet.
  2. Tilsæt de hakekde nødder og havregryn, og rist sammen med bacon et par minutter ved middel-høj varme.
Server den meget varme suppe med bacon müsli i midten, groft brød til og fryd dig :)
Note: fantastisk cremet suppe der for det meste passer sig selv og er hurtig og nem at lave. Jeg ved ikke om behøver at skrælle jorsskokkerne eller om man bare kan vaske dem godt? anyway, så tror jeg at den her suppe bliver gentagte mange gange her i den kolde tid :) specielt med baconmüsli på. jordskokker, bacon og nødder smager fantatiske sammen og næste gang tror jeg at jeg smider en skefuld solsikkekerne i også!

Det er grumt at gå i skole lige nu. jeg skal til eksamen på torsdag, kun en måned efter vi startede. På den måned har jeg lært en ny gruppe og nogle fysioterapeutstuderende at kende, været på virksomhedsbesøg tre gang inkl formidling, været i zoo for at reklamere for uddannelsen, brugt en hel dag på at lære de nye på uddannelsen at kende og ha' det sjovt, skrevet en rapport + synopsis, haft undervisning de flese dage til kl 15-16 og arbejdet to job! jeg trænger til sommerferie igen ;) fra den 11. får jeg en pause fra skolebænken og skal i praktik i hjørring i 2 mdr. Det bliver rart med lidt afveksling, men også lidt skræmmende.. Det er den sidste praktik i uddannelsen, så skal vi skrive vores bachelor og til juli er jeg færdig! voksen og på egne ben! godt der er lidt tid endnu :) første skridt er bare at bestå torsdag, så er der bare to tilbage.. to! på resten af uddannelsen :)

onsdag den 29. september 2010

stille og rolig stress

Der har været rigtig mange uheldige sammefald af aktiviteter de sidste par uger og jeg har næsten ikke været hjemme. Hvis jeg ikke har været på arbejde det ene eller andet sted, har jeg været på skolen eller til træning.
Jeg havde heldigvis en rigtig dejlig fridag sammen med Daniel i søndags, hvor vi bestemte os for at være lidt kulturelle :) Jeg har ikke været nede og se Thingbæk kalkmine de sidste 15 års tid og Daniel har aldrig været der. Deværre tog de ikke dankort (fandt vi ud af da vi kom frem) og blev nød til at vende om igen. hmm.. Det må blive en anden gang så. I stedet tog vi hjem til Aalborg igen og tog på Historisk Museum inde i centrum. Der har jeg heller ikke været i mange år, så det var også fint nok :) Jeg kan faktisk rigtig godt lide at trisse rundt derinde i fred og ro.
Der var blandt andet en udstilling om Grønland, hvor der var den her fine dragt :) og en lidt mølædt udstoppet isbjørn. Der var nu en meget fin udstilling, men mest fordi der stod en masse spændende ting at læse.


Der var også en lille udstilling om dengang Aalborg var en vaskeægte handelsby der havde de nyeste af de nye hippe krydderier. Også lidt om madlavningen og kogebøgerne fra dengang :)

Alt i alt en hyggelig tur, hvor jeg også fik kastet mine øjne på en hævekurv nede merchendise butikken :) sådan en skal jeg altså have fat i engang. Næste gang vi føler os kulturelle tror vi skal besøge Lindholm høje hvor de døde vikinger ligger. Måske kalkminen endda får en chance til ;)

Selvom jeg har drøn på lige p.t. er der altid tid til yndlingtøserne og vi havde en rigtig hyggelig aften med vores madklub her i mandags. Min opgave var heldigvis ikke så avanceret, jeg skulle bare have drikkevarer med den her gang. Billederne er ret dårlige, da mit SD valgte at gå i stykker :(

Jeg kom lidt sent, så de andre var rimelig klar til at spise :) de havde dækekt bordet så fint. at glassene står sådan lidt kaostisk er vist min skyld :D

Forretten var en marokkansk gulerodrodssuppe med appelsin og en klat græsk yoghurt i midten. Det var en virkelig lækker, lidt spicy suppe jeg lige skal ha opskriften på :) og så var der hjemmebagt groft brød til!


Hovedretten var en pastaret med tomat, chorizo og peberfrugt der smagte helt genialt :) og jo, jeg tog en meget større portion, det er bare ikke let at få den til at se pæn ud ;)


Desserten var en poundkage med lemoncurd, friske, marinerede jordbær og flødeskum :) perkekt til at slutte aftenen af med :) Resten af aftenen gamede vi Tegn&Gæt og vi blev faktisk ret hårde til det til sidst. Jeg har faktisk et selv hjemme ved mine forældre, så det kan være jeg skal have hentet det hjem igen.
Næste gang vi skal mødes til madklub bliver det her hos mig og jeg skal lave hovedretten. Vi bestemte os for at næste gang skal være 80er tema, så jeg skal altså lige have hittet på et eller andet. Tarteletter er udelukket, men ellers nogen ideer?

onsdag den 22. september 2010

lige en hurtig en..

Jeg er en travl kvinde lige for tiden. Jeg har ikke spist aftensmad derhjemme i den her uge, og kommer heller ikke til det igen før jeg kommer jeg fra arbejde fredag. Skolen presser på og ja, jeg iver efter :)
Men det er ikke helt skidt det hele :) I går var jeg nemlig til HITmesse i Nyborg, der er en teknologimesse arrangeret af Hjælpemiddelsinstituttet. Vi missede godt nok en dags undervisning, men det var så spændende med alle de elektroniske dimser til alle tænkelige funktionsnedsættelser :)

Jeg aede endda den der elektroniske sæl de bl.a. bruger til demente. Den blinkede med sine store øjne, vrikkede og sagde søde lyde :) man begynder faktisk at ae den helt automatisk og det er lidt skræmmende. Den virker så livagtig med sine små lyde og jeg kan godt forstille mig hvor god den er for demente :) den var ihvertfald god for mig. Den er ovenikøbet lidt varm og kan genkende stemmer. En god detalje er også at den bliver genopladt gennem en sut og ikke bare et voldsomt strømstik i maven :)
I dag skal hofterne svinges til latinrytmer i mit fitnesscenter og derefter står den på hygge med nogen fra klassen :) jeg håber det kan dæmpe min stress over eksamen 7. oktober.
Jeg har forresten endelig taget mig sammen til at lave et separat index over mine opskrifter her på bloggen. Jeg havde simpelthen mistet overblikket, igen, og har prøvet at gøre det lidt overskueligt for mig selv og andre der måske kan få glæde af det. Der er lige her! og der er også et link ude øverst til højre.
Nu vil jeg høre efter hvad min underviser siger :)

torsdag den 16. september 2010

Müsli med chokolade og kokos

Det er faktisk indlæg nr. 200 :) hva'ba! jeg må lige se om jeg ikke kan finde på noget sjovt ;) jeg har ihvertfald en ide eller to.
Hjemmelavet müsli er bare noget af det bedste :) Du kan selv diktere hvad der skal i og hvor sødt det skal være. Det er rigtig nemt og ikke mindst hurtigt at bikse sammen. Det tager ikke mange minutter hælde i en bradepande. Min müsli er ligesom MissMuffins inspireret af den grønne pige :)
  • 4 dl havregryn
  • ½ dl hørfrø
  • ½ dl solsikkekerner
  • 1 dl mandler, grofthakkede
  • 1 dl hasselnødder, grofthakkede
  • 1 dl kokosmel
  • ½ dl græskarkerner
  • 1 dl varm vand
  • 2 spsk honning
  • nip salt
  • vanille
  • lidt grofthakket mørk chokolade 75%
  • en håndful tørrede bananchips
  1. Bland havregryn, frø, nødder og kerner i en lille bradepande (sidst blandede jeg dog også kokosmel i. det blev godt og så falder det ikke tilbunds i glasset bagefter :))
  2. Opløs honningen i det varme vand, sammen med salt og vanille og hæld det i bradepanden.
  3. Rør det hele godt rundt så væsken bliver fordelt.
  4. Bages 25-30 min. ved 180 grader (rør rundt et par gange undervejs)
  5. Lad det afkøle helt, bland herefter chokolade (evt. kokosmel) og bananchips i og opbevar i en tætsluttende beholder.

Note: rigtig nem og god müsli :) jeg plejer at drysse lidt rosiner over når spiser det på yoghurt. Jeg kunne godt tænke mig at eksperimentere lidt med mørkchokolade med frugtstykker i el. lidt appelsinskal i müslien.

onsdag den 15. september 2010

inspiration til unyttig overspringshandling

Skriv dit navn: Line
Skriv dit navn med din albue: liknme
Skriv dit navn med din næse: loine
Skriv dit navn med din kind:,kj nbde
Skriv dit navn med lukkede øjne: Line

tirsdag den 14. september 2010

Jeg har set lyset..

Jeg er begyndt at læse Sidneylise og der var bare noget der klikkede.. faldt på plads i sjælden om du vil, de har virkelig fat i den lange end af livet og hvordan tingene er. Åha jeg er underholdt på højeste plan :) Jeg er fan!
Noget der fangede mig var der her: Ting som alle andre kan lide, men som jeg ikke kan lide! Det med Roskilde minder mig sådan om når der er karneval her i Aalborg (ikke helt det samme I know), da man aaltid bliver spurgt om man skal med til karneval og hvorfor dog ikke. Det er tydeligt at folk syntes det er utroligt mærkeligt, når alle andre er helt oppe at køre over det og nærmest lever og ånder for det.
Der er en masse dejlige ting ved karnevel f.eks optakten med de professionelle dansere op til dagen, alle aktiviteterne i byen og stemningen hele ugen.

Det er selvfølgelig også optur at man endelig har en mulighed for at male sig grøn, spraye sit røde hår lille og rende rundt med de vildeste øjnvipper hele dagen. Se det er nemlig sjovt og ikke så lidt endda. Det ville jeg gøre (igen) ganske ædru :) Det er også hyggeligt at være kreativ når karnevalsvognen skal laves, men jeg magter ikke at slæbe den hele vejen igennem aalborg centrum i en brandert mens jeg forgæves leder efter et af de alt for få toiletter og derfor er nød til at tisse i havnen eller en eller anden uskyldig busk eller port. Når du så har gjort hvad det nu var du skulle gøre kan du bruge den næste time/halvanden på at finde din gruppe der er over alle bjerge og har smidt deres telefoner i en pøl tis, da det mere er reglen end undtagelsen..
Jeg magter bare ikke de manglende toiletmuligheder, at skulle undvige alle glasskårene (for mine fødders skyld) mens man trækker vognen og at vejen er så klistret at du flere steder har svært ved at flytte fødder (du kan faktisk se en del såler fra andres sko der er blevet revet af når folk er gået forbi).
MEN jeg elsker udklædningerne og at folk ser så sjove ud (selvom Bh, G-streng og vinger åbenbart er den gængse opfattelse af både engel, fe og prinsesse). Karneval kan være rigtig sjovt, jeg gider bare ikke drikke mig sanseløs beruset under de forhold :) det er jeg simpelthen for magelig til.

et andet indlæg der får mig til at slå kolbøtter (selvom jeg ikke kan) er det her om betonede i'er. Uha det er godt :) det gør helt ond i sjælen når folk siger Pernelle/pernælle i stedet for Pernille og kekset i stedet kikset.. mah.. det er bare to ord der bliver slagtet :)
Jeg er jysk og har også min del af "ordslagtning", tro mig, jeg bliver mobbet groft når vi er på Fyn. Jeg nævner i lige "æj" "væj" og "skæj" (altså æg, væg og skæg). Jeg har en forkærlighed for "kavt", elsker "træls" og be'r tit folk om at høkke sig :) Jeg er god til at gøre noget måget, hader når mine nye Nike sko skauer og kan måske godt finde på moll selvom det ikke er mine æbler ;)

mandag den 13. september 2010

Ben & Jerry's Vanilla Malt chocolate chip ice cream

I fredags fik jeg endelig min Krups ismaskine :) det er godt at jeg er istosset året rundt og ikke kun om sommeren. Jeg syntes faktisk det er rigtig hyggeligt at se en god film, pakket ind tæpper mens man spiser en skålfuld god is. Jeg elsker Ben & Jerry's og nu da jeg både har min ismaskine og Ben & Jerry's homemade ice cream & dessert book, så skal jeg da være skarn hvis jeg ikke får prøvet lidt opskrifter af :)


I London købte jeg et par bøtter Horlicks, der er sådan noget Malted Milk Powder, der skal røres op i en kop varm mælk. Det er ikke noget jeg har haft fingrene i før, men jeg er efterhånden stødt på det i en del americanske cupcake og cookie opskrifter. Det dufter sådan lidt.. blødt, varmt og hyggeligt men jeg har dog ikke fået smagt det i varm mælk.

Da yndlingstøserne kom forbi sidst blev ismaskinen prøvekørt, men jeg var godt nok i tvivl om jeg turde lave den Vanille malt chocolate chip ice cream, men det var også før jeg stak næsen ned i bøtten og duftede til det :) opskriften er i cups, så jeg har vejet tingene af bagefter så dem der ikke har cupmål også kan få glæde af det

Ben & Jerry's Vanille Malt Chocolate Chip Ice Cream (ca. 1 liter)

Sweet cream base nr. 1 ( der er 3 at vælge imllem)
  • 2 store æg (jeg brugte 4 past. æggeblommer jeg havde fejlkøbt, men det blev godt!)
  • 3/4 sukker (160 g.)
  • 2 cups piskefløde (1/2 l)
  • 1 cup mælk (2,5 dl men jeg brugte kun det halve)
  1. Pisk æg lette og luftige i 2-3 min.
  2. Pisk lidt efter lidt sukkeret i og pisk til det er rørt helt ud.
  3. Pisk tilsidst mælk og fløde i til det er godt blandet.
  • 1/3 cup (50 g.) malted milk powder
  • 2 tsk vanilleekstrak (jeg brugte vanilla bean paste)
  • ½ cup chocolate chips
  1. Pisk malted milk powder og vanille i sweet cream basen og lad stå på køl i 10-15 min.
  2. Frys ismassen på ismaskinen (min fik 40 min).
  3. Tilsæt chokoladen lige før isen er færdig.
Isen er ret blød og bliver fast af 1-2 timer i en lufttæt bøtte i fryseren


Tadaaa :) Vanilla Malt Chocolate chip ice cream

Note: Jeg tror jeg har fundet en is der godt kan gå hen og blive min yndlings :) den smager blødt, cremet og hyggeligt. lidt karamelagtigt og så alligevel ikke. den minder også lidt om selve isen i cookiedough :) den er så lækker. Det er meget meget svært at sætte fingeren på hvad den præcis smager af, men hvis du kan få fat i malted milk powder (evt. i etniske butikker?) så prøv den! Daniel roste den også meget og mange gange ;)

Jeg har lagt med influenza sidden torsdag/fredag og er ikke på højkant endnu. :( det trykker sådan i mine bi- og pandehuler, så jeg kan næsten ikke holde ud at være i et dårligt ventileret lokale med 60 mennesker en hel dag. Nu vil jeg godt snart være snotfri igen :) specielt når vi snart skal ned og besøge svigerforældrene og skal sove på en luftmadras i udestuen. Så i aften står den på hjemmelaet tomatsuppe og senere en god varm hyldebærtoddy (eller suppe? hmmm).. det snot og ondt i halsen får ikke et ben til jorden. ;) + vi får tømt fryseren.