Nu man nu sådan har lidt god tid og får dejligt besøg, bliver man jo nød til at bakse et eller andet sammen til dem. Det er sådan et fantastisk påskud for at bage lidt.
I dag blev det så til Havregryn-sesam boller og Nigella's Totally Chocolate chocolate cookies.
Havregryn-Sesam boller 32 stk:
- 200g. margarine
- 6 dl. mælk eller andet mælkeprodukt
- 100g. gær
- 1 tsk salt
- 1½ tsk sukker
- 4 æg
- 4 dl havregryn
- ca. 1 kg. mel
- 150g. sesam frø.
- Margarinen smeltes og mælken hældes i.
- Gæren røres ud heri.
- Salt, sukker, sesam, havregryn og æg tilsættes under omrøring.
- tilsæt mel lidt efter lidt. det er ikke sikkert du skal bruge det hele.
- Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time!!
- Tag dejen direkte fra skålen og form bollerne. lad dem efterhæve på pladen i 20 min.
- Bages ved 200grader i 11-13 min.
Lige hevet ud af ovnen :)
Note: Det er første gang jeg prøver at bage dem, men ihvertfald ikke sidste :) De har en god fyldig smag, en lidt sej "krumme" og en mætter ret godt. Pølsehornene blev også helt gode og blev brugt som hurtig aftensmad til mig, Daniel og tøserne :) Så er det i det mindte hjemmelavet junk (ikke Camilla ;) )
Jeg har længe ville prøve Nigella's totally chocolate chocolate cookies efter jeg fandt klippet på youtube. De ser bare helt fantastiske ud!
Totally chocolate chocolate cookies by Nigella Lawson (jeg fik 19, men den siger 12)
- 125g. mørk chokolade
- 150g mel
- 30g. kakao, sigtet
- 1 tsk natron
- ½ tsk. salt
- 125g. blødt smør
- 75g. "light brown sugar" jeg brugte 50 g. farin blandet med 25 g. rørsukker.
- 50 g. sukker
- 1 tsk. vanille ekstrakt
- 1 æg, koldt
- 350g. chocolate chips el. grofthakket mørk chokolade (jeg brugte Gran cru chokoladeknapper fra Odense)
- de 125 g. chokolade smeltes over vandbad eller i mikroovnen.
- Hæld mel, kakao, salt og natron i en skål.
- Pisk smør (skal være blødt!) og det forskellige sukker sammen og hæld den smeltede chokolade i.
- Bland chokoladen i.
- Pisk nu det kolde æg og vanille ekstrakten i. Herefter piskes de tørre ingredienser i.
- Vend chocolate chips'ene i med en dejskraber.
- sættes på bagepladen med spiseskeer (jeg brugte min fancy ice cream scoop) de skal være på størrelse med bordtennisbolde.
- Bages ved 170 grader i 15-16 min. (opskriften siger 18, men de blev temmelig hårde, så hold øje med dem)
smelte smelte..
helt bladtet ud og klar til afkøling..
Blev spist sammen med rørt vanille is og lyserød krymmel :) nam!
helt bladtet ud og klar til afkøling..
Blev spist sammen med rørt vanille is og lyserød krymmel :) nam!
Note: De har har en god, ret brownie agtig smag, men blev desværre for hårde :( øv! De er meget meget stærke på grund af den enorme chokolade mængde og det er ikke nogen jeg ville kunne spise uden vanille is til. Men 2 stk lagt sammen ved vanille is og med lidt hindbær sauce til ville ikke være skidt :) Men altså! ikke nogen jeg bare sådan kan spise (uden en liter iskold skummetmælk til en god film).
Tip: Jeg bagte 12 store cookies og satte 7 cookie-kugler på et låg fra en bøtte og så i fryseren. Efter de er blevet helt hårde kan de puttes i en frostpose og bages direkte fra fryseren af, en dag du er doven :)
Nå er mit køkken (incl. undertegnet) også gnattet godt og grundigt ind i chokolade og mel!
åhja, det var den weekend :) i morgen er der atter en mandag i undervisningens tegn (er der ikke nogen der vil blogge noget spændende ;) det er sundt med et selvvalgt afbræk i undervisningen), frisør besøg og en tur i Bilka.
Nu: dyner!
3 kommentarer:
Tak for anmeldelsen, nu vil jeg lige overveje om jeg gider bage dem alligevel- jeg havde nemlig set de der chokoladeknapper på tilbud i en af reklamerne, så dem ville jeg have købt til samme formål...
Nu må vi lige se...
Dejligt med en bagedag! Hvad synes du om den type chokoladeknapper i sammenligning med almindelige chokoladeknapper?
MissMuffin: de er virkelig stærke i det hvis du ikke har vanilleis til, men altså de smager godt. tror måske jeg vil prøve kun at putte en lille bitte smule smeltet chokolade i dejen så de bliver mere lyse i det.
Piske:Normalt plejer jge bare at hakke chokolade ret groft i stedet for de helt flade smelteknapper, jeg kan godt lige at man kan fornemme at der er stykker i og at de ikke bare smelter "væk". Jeg syntes faktisk de var gode (og hurtige at bruge) det blev bare meget meget stærkt! Jeg kunne sagtens finde på at bruge dem igen :)
Send en kommentar