Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

tirsdag den 5. januar 2010

Cannelloni m. spinat & 3 slags ost

Føj det fyger, blæser og sneer udenfor her i Aalborg. Det er virkelig voldsomt og jeg er bare glad for at jeg ikke skal bevæge mig udenfor forløbig! Når jeg kigger ned i underboens have, er der ikke så meget have tilbage. Sneen er klatret helt op over havelågen og du kan kun lige akkurat se den øverste centimeter af buskene. Jeg tør ikke engang tænke på at åbne vores hoveddør for at titte ud. Alt ofentligt transport er lukket ned til tidligst engang i morgen formiddag. De fraråder nu alt udkørsel og har lukket lufthavnen helt ned.. Jeg har så ondt af de mennesker der har bestilt charterferie og ikke kan komme afsted :(

Mig og Daniel pønser måske lidt på at bestille en charterrejse på afbud i den uge jeg har fri mellem 4. og 5. semester her i Januar.. suk det kunne være godt :)

I og med at jeg har været spærret inde i lejligheden hele dag og ikke kunne komme på hovedebiblioteket for at læse til eksamen, har jeg haft en del overskud. Jeg fik taget mig sammen til at lave noget godt hygge aftensmad :)

Cannelloni m. spinat & 3 slags ost:

Tomatsauce:
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 fed knust hvidløg
  • 1 tsk. rørsukker
  • salt, peber, basilikum
  • Olie
  1. Varm et skvæt olie op i en gryde og svits hvidløgen let.
  2. Tilsæt tomater, rørsukker, salt, peber og basilikum. Fyld tomatdåsen halvt op med vand og hæld i.
  3. Blend saucen med en stavblender eller i en alm. blender der kan tåle varme.
  4. Lag saucen simre i 5-10 min.
  5. Hæl saucen i et ildfastfad (mit scanpan er 34x22), gem 1 dl. til fyldet.
Fyld til Cannellonirør:
  • 16 cannellonirør
  • 500 g. hytteost eller ricotta
  • 1 fed knust hvidløg
  • 170 g. hakket spinat, gerne fra frost
  • 1 dl af tomatsaucen.
  • 2-3 spsk friskrevet parmesan
  • salt, peber
  1. Blend hytteost med hvidløg, tomatsauce, salt og peber.
  2. Klem spinaten godt for væske og sammen med osteblandingen og parmesan..
  3. Put fyldet i en frostpose, klem luften ud og luk med en poseklemme helt nede ved fyldet.
  4. Klip et lille hul i det ene hjørne og fyld rørene ved at presse posehjørnet godt ind i cannellonien og pres til røret er helt fyldt.
  5. Læg rørene side om side, ned i tomatsaucen.


Bechamelsauce er bare en opbagt sauce ca. med nedenstående ingredienser.
  • omkring 50 g. smør (mere eller mindre på gefühl)
  • 2 spsk mel (igen gefühl)
  • ½ l. mælk (plus/minus)
  • salt, peber, stødt muskat
  • 150 g. revet mozzarella
  1. Hæld bechamelsaucen over rørene
  2. Drys med revet mozzarella (frisk er bedre)
  3. Bag ca. 25 min ved 200 grader til osten er smeltet og gylden.
Note: Rigtig nem og lækker mad der ikke kræver den vilde indsats :) er man doven (som mig) kan man når tiden er knap bruge dolmios bechamelsauce (10 kr i føtex i denne uge, men huskede man at købe det.. nææ) men ellers er hjemmelavet både hurtigt, billigt og nemt :) Jeg plejer ikke at servere kød til, kun godt brød. Ellers har jeg et par gange serveret appelsin/honningmarineret kalkunbryst pakket ind ind i bacon til :)

Med sådan et mørkt, koldt og træls vejr er friskpresset juice af æbler og appelsiner bare vejen frem! Det giver virkelig et boost :) Nu har jeg jeg presset så jeg også har til i morgen, så jeg bare skal rulle ud af sengen, hælde en juice ned og påbegynde endnu en dag med kvantitativ eksamenslæsning.
Jeg har virkelig lyst til at bage blåbærmuffins, så måske jeg skal vove mig ud i snemasserne i morgen efter æg, kærnemælk og gær så vi også kan få pitabrød og burgerboller :) men nu må vi se om det er kommet lidt ro på i morgen.

Hvordan er vejret hos jer?

10 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget ;-)

Jeg har kun prøvet at lave cannelloni en enkelt gang, men det er absolut ikke sidste gang - spændende måde at kokkerere på!

Ideen med en charterferie kan godt forstå - det må være dejligt at komme ud til noget sol og varme på den årstid, så hold endelig fast i det :-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Det er nu okay hyggeligt at være sneet inde, så længe man ikke skal nogen steder hen :) jeg har bare lyst til at bage, så arme den lokale butik hvis de ikke har nogen æg :D
Elsker cannelloni, men også bare pasta generelt :)
sådan en uge med sol og varme ville ikke være helt dumt!

MissMuffin sagde ...

Sikke flittig du er!!
Jeg får også presset noget juice de her dage, appelsinerne er li perfekte! Hvis jeg ikke gør det om aftenen får jeg det ikke rigtig gjort, hehe..
Hvis jeg sner inde imorgen håber jeg også på at kunne trille ned og handle bar en lille bitte smule til et lille bageprojekt eller noget. Det passer jo perfekt til det her møgvejr..

Linebinevaskemaskine sagde ...

MissMuffin: Haha :) jeg får heller ikke gjort det om morgenen. Det er lige vejr til nybagte muffins og lune boller, så håber bare de har lidt på hylderne i Spar.

Hanne K's verden sagde ...

Uhm, jeg elsker bare Cannelloni - og det er virkeligt dårligt tidspunkt jeg læser det på... for hvor er jeg bare sulten og endnu mere nu;o) men jeg må lige vente 1½ time til frokost...

Linebinevaskemaskine sagde ...

Hanne: 1½ time er lang tid når maven allerede rumler :D tror godt jeg kan kalde cannolloni min livret lige for tiden.

Trine Sofie sagde ...

Hej Line.
Cannolloni er også min livret, jeg fik det rigtig meget da jeg boede i USA.. Men jeg ville bare høre, hvor finder du de store cannolloni rør henne? Jeg synes jeg har ledt over alt, men kan bare ikke finde dem :)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Trine Sofie: Jeg mener at det er Salling jeg har købt dem i, men nu ved jeg jo ikke om der er sådan en hvor du bor :) alternativt kan man bruge friske pastaplader der rulles om fyldet eller koge nogle tørrede

Scanpan Gryder sagde ...

dejligt job på madlavning! flot valg til din madlavning værktøjer

Linebinevaskemaskine sagde ...

Jeg utrolig glad for alt mit scanpan :) bradepanderne og gryderne er uundværlige!

Send en kommentar