Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

søndag den 24. januar 2010

Louises strandkage m. limemousse og chokolade-orange skum

Jeg har været lidt stille på bloggen her det sidste stykke tid :) jeg har nemlig haft et lidt kageprojekt i anledningen af min lillesøster, Louises fødselsdag. Det var dejligt at det tilfældigvis faldt i min ferieuge så jeg havde god tid og ingen stress. Valget faldt på den altid lækre chocolate mudcake m. limemousse og chokolade-orange skum.
Selve kagen bagte jeg allerede i onsdags, da den helst skal have lov til at stå nogle dage i køleskabet for at "sætte sig". Samtidig bagte jeg også en lille en Daniel kunne få med på arbejde fredag. Jeg kan ikke huske hvor opskriften er fra, men mener helt bestemt at det kunne være fra Kagekonen :) jeg tilsætter dog kun ½ så meget instant kaffe, da jeg ellers syntes at den bliver overvældende. Den lille kage fik også fintrevet skal af 1 appelsin, det var super lækkert!

Mudcake springform 25 cm. (eller 32 cupcakes + 24 mini cupcakes)
  • 250 g. smør
  • 250 g. mørk chokolade
  • 4 tsk instant kaffe pulver/granulat
  • 1,8 dl vand
  • 300 g. mel iblandet 2 tsk. bagepulver og ½ tsk fint salt
  • 60 g. kakao
  • ½ tsk natron
  • 550 g. sukker
  • 4 æg
  • 8 tsk. rapsolie
  • 1,25 dl. kærnemælk (jeg brugte cheasy A38, da det var det jeg havde)
  1. Beklæd springformen ved først at smøre den med margarine og derefter lægge en bund i og sætte en forhøjet kant af bagepapir på. Den kan godt finde på at hæve over.
  2. luk samlingen med en papirclips eller en "split" af foldet bagepapir.
  3. Smelt smør, chokolade og kaffe sammen med vand i en kasserolle ved svag varme. Det tager en del tid om at smelte helt sammen, men rør i det jævnligt. Begynd på at lave resten af dejen imens.
  4. Sigt melblandingen, kakao og natron sammen i en stor skål. sukker tilsættes og det hele blandes godt.
  5. Når chokolade/smør massen er helt smeltet og blank røres den i mel/kakao/sukker blandingen i den store skål. Sørg for at komme helt ned i bundet og få rørt alt "melen" ud.
  6. Pisk æg, olie og kærnemælk sammen i en lille skål med er gaffel og bland det i resten.
  7. Hæld dejen i den klargjorte form og bag 1 time 35 min - 1time 50 min ved 160 grader til kagen er færdig. Den er ret klæg når den er færdig, så den skal ikke bages helt tør. Det er også en god ide kke at åbne lågen og "pille" ved kagen alt for meget. Det kan få den til at falde sammen i midten.
  8. Når kagen er afkølet helt, pakkes den ind i film mens den er i springformen. Den skal pakkes meget! godt i. Put den herefter i en lukket pose og sættes i køleskabet et par dage.

Note: En lækker, tung og lidt fugtig chokolade kage, der også er super god som muffins. De skal ca. bage 30-35 min. Det smager også godt med revet skal af 1 appelsin i :)

Tordag var vi til kaffe og kage hos Louise :) Jeg kan slet ikke forstå at hun allerede er 20 og bliver student til sommer. Det er godt nok helt vildt. Hun havde købt en lille eksamensgave til mig fordi hun syntes at jeg er så dygtig :D Jeg fik de sødste cupcake øreringe.




Forældrene havde selvføgelig også taget Fie med og hun trængte til lidt opmærksomhed :)



Fredag blev mudcaken skåret i bunde og lagt sammen med Lime mousse og chokolade-orange skum.
Limemousse
  • 4 dl. piskefløde
  • 4 dl. cremefraiche 9%
  • 1½ dl sukker
  • 2½ tsk. fintrevet limeskal
  • 1,25 dl. limesaft
  • 6 blade husblas
  1. Pisk fløden til let skum.
  2. Pisk creme fraiche og sukker på lav hastighed til alt sukkeret er opløst.
  3. læg husblas i blød i 5-6 min. i koldt vand.
  4. Knug husblasen let for vand og smelt dem sammen med limesaften i en en kasserolle under omrøring.
  5. hæld et godt skvæt af creme fraich massen i det varme lime/husblas og pisk det meget hustugt sammen.
  6. Hæld hurtigt den lune masse i kasserollen i det resterende creme fraich og pisk det godt igennem manuelt.
  7. Vendes forsigtigt i flødeskum.
  8. Jeg hældte det direkte på den første kagebund. Jeg havde forhøjet min springform. med bølgepap pakket ind i film, så den sluttede tæt omkring kagebundens kant. Herefter lagde jeg næste bund oven på og så chokolade-orange skum.
Note: Fin sart limesmag uden at være alt for syrlig :) den var rigtig god til de mærke chokolade bunde.
Chokolade-orange skum:
  • 200 g. lyschokolade med orangesmag (jeg brugte toms guldbar, der også har knas i)
  • 50. g mørk chokolade
  • ½ l. piskefløde
  1. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den forsigtigt i mikroovnen 30 sek. ad gangen med omrøring ind i mellem. Lad afkøle let.
  2. Pisk fløden til let-fast skum, men pas på ikke at overpiske det.
  3. Vend forsigtigt den let afkølede chokolade i skummet.
  4. Jeg lagde det også direkte på den midterste bund, toppede med den sidste bund og satte på køl i 5-6 timer. Kagen blev samlet direkte på et fad og jeg kunne derfor bruge springformens bund som "låg" mens kagen var på køl.

Kagen blev overtrukket med blåt "vand" :)


Og pyntet lige inden fødselsdagen lørdag :) palmen jeg havde lavet knækkede dog øv :(


Close up af Louises lille sandstrand/ø med hr. krabbe :)


Så blev kagen slagtet knap så yndefuldt

Jeg lavede også Nigella's brombær-æble pie der blev ganget op 1½ :) læg mærke til det søde, dybe tærtefad jeg kom til at købe for et par dage siden. Mmm.. og brombær fra gården


æblerne i deres varme marinade (skiverne skal vist nærmere være tern næste gang)

Lun, drysset med flormelis og klar til servering


Fødselsdags bordet
det var en dejlig fødselsdag med god kage og snak med familien :) Det så også ud til at Louise fik nogle gode gaver af de andre gæster. Vi gav hende 2 æsker Rosendahl Grand cru cafeglas og en turkis dåseåbner fra Normann copenhagen.
Daniel er ved at få lavet bilen så den er klar til syn og til de (meget tidlige) daglige ture tur/retur til Viborg. Jeg er kollapset i sofaen under yndlingstæppet med fjernbetjeningen i hånden :) Det er i morgen jeg starter i psykiatrisk praktik, så den sidste ferie dag skal nydes i fulde drag herhjemme.
Mig, yndlingstøserne og yndlingsPernille er forresten ved at prøve at lave en hygge-mad klub :) Jeg skal have hittet på en hovederet til næste gang, så forslag til lækker gæstemad modtages gerne.
dejlig søndag til jer alle :)

21 kommentarer:

Maiken sagde ...

ihh, hvor ser det altså bare godt ud! Man blir helt lækkersulten :)

god søndag :)

Unknown sagde ...

Uhm, det ser godt nok lækkert ud, ja.. hvor meget skal du have, for at lave enkage til mig? =D

Åh, jeg elsker også min iPhone! Så kan godt forstå, du låner din kærestes telefon! =D Du skal da have en selv? =D

Linebinevaskemaskine sagde ...

Maiken: det var også rigtig godt :)

Jenni: den var simpelhen også så god :) jeg er vist ikke god nok til at lave til andre, jeg er newbie :D Jeg mangler lige et super godt tilbud på en ;) så tror jeg også den er min

MissMuffin sagde ...

Hvor er det et par flotte kager, mums:)
Jeg er vild med tærtefadet, hvor har du købt det?!
Hvor hyggeligt med en madklub. Tøserne fra madklubben læser til eksamen lige nu, så madklubben er aflyst denne måned, men den er savnet:)
Næste gang det er min tur vil jeg helt sikkert servere Baronessens kyllingelasange med salat og godt brød, den er ret tøset og rigtig lækker:)

Linebinevaskemaskine sagde ...

missmuffin: tak :) de er også virkelig gode begge to. Tærtefadet er fra Tiger og koster en 50'er :) det fåes vist også i blå og rød.
Den kyllingelasagne lyder heller ikke helt tosset nam!

Irene sagde ...

Uhmmm..hvor ser de lækre ud alle dine kager....

Piskeriset sagde ...

Kan du godt lånes som storesøster? Også selvom jeg er ældre end dig? Jeg skal nok love at opføre mig meget barnligt! :-D

For sævan da hvor ser de kager dog gode ud... slurp!

MollyMy sagde ...

De ser bare lækre ud de kager. Er ret vild med islagkagen, sikke fint og kreativt den er pyntet. Gad godt smage sådan et stykke :)

Tina Liel sagde ...

Hvor er kagen lækker og flot pyntet - ret smart med den forhøjede kant...... Tærten ser også lækker ud. Sikke nogen herlige øreringe du fik! KNUS

Linebinevaskemaskine sagde ...

Mrs cakeaholic: tusind tak :) jeg slap også helt okay fra det.

Piskeris: haha :D jo, jeg tror godt at jeg kan lejes som storesøster ;) men så skal du også skabe dig lidt barnligt for at jeg kan leve mig ind i rollen.

MollyMy: tak, der er også lagt meget arbejde i :) de var så gode begge to.

Tina: mange tak skal du have :) begge kager blev virkelig gode. jeg elsker simpelthen de øreringe.

Janne B.T. sagde ...

Hold da OP den kage er ser lækker og flot ud. Tror aldrig jeg kunne lave noget, der når den til sokkeholderne :)

Hanne K's verden sagde ...

For S.... - de kager ser skønne ud! Helt vildt. Jeg har også lavet limemousse nogle gange - det smager bare himmelsk.

Linebinevaskemaskine sagde ...

Janne: tak :) det er slet ikke så svært igen.

Hanne: tusind tak :) limemousse er bare lækkert. det må også smage godt som dessert

Ninna sagde ...

Hej Line.
Det ser super godt ud :) Hvor varmt bagte du chokoladebundene til lagkagen?

Linebinevaskemaskine sagde ...

Ninna: Tak skal du have :) hov det er smuttet i svinget. Det er ved 160 grader ;)

Anonym sagde ...

Uhh det ser lækkert ud. Hvor mange personer er lagkagen ca til?

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anonym: Hmm omkring 10-12 stykker hvis det er det er den enste kage tror jeg :)

Anonym sagde ...

Hejsa, den ser så flot din strandkage :-) Hvad brugte du som sandet på kagen?

Louise sagde ...

Jeg har længe ledt efter en god chokoladebund til lagkager osv. Jeg skal bage en stor kage til mange mennesker. Regner med at bage en chokoladebund i bradepandestørrelse og så putte creme og bær ovenpå. Tror du den her opskrift kan række til en bradepandebund på ca 2 cm i højden og hvor lang tid tror du den skal bage?

Louise Vidkjær sagde ...

Hej Line,

tak for en dejlig opskrift, den skal afprøves i weekenden hvor jeg skal lave min første fondantkage. Har du smurt kagen op med noget inden du satte fondant/Marcipan lag på?

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anonym: Det er rørsukker og knust digestive kiks :)

Louise: Åh det tør jeg slet ikke kaste mig ud i :) jeg tror det er bedre at finde en hvor der allerede er tid osv på.

Louise v. : Den er smurt op med smørcreme :)

Send en kommentar