Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

fredag den 28. maj 2010

Oceanarium, Maarup kirke og swap

Det første eksamensprojekt er afleveret, casen til det næste bliver udleveret mandag og så kommer de to eksamener. Det er ihvertfald fuld skrald på her hos mig :) Jeg har oplevet en frygtelig masse jeg godt vil blogg om, men simpelthen ikke har haft tiden til.

Selvom jeg har haft en del projektskrivning, har der stadig været plads til lidt hygge med Daniel :) Han skal jo heller ikke forsømmes, så pinsedag drog vi ud på eventyr i Fiaten med det nye kamera og kolde colaer under armen.

Jeg har ikke været på Nordsømuseet i Hirtshals i ihvertfald 10-12 år, men husker det som ret spændende. Vi havde lidt svært ved at finde det på navigatotionen, da det åbenbart har skiftet navn til Oceanarium. De er nu som regel flotte sådan nogle fisk, bare jeg ikke skal røre ved dem.
Da vi kom derop fik fandt vi ud af at 1/3 af museet var lukket ned pga. renovation, hvilket var ret øv, da det var alle de små akvarier. Men pyt skidt :) vi betalte for vores billetter og fik 30 kr tilbage i "matador-oceanarium" penge til at bruge i deres butik eller café.
Her er lidt billeder derfra:


En nysgerrig rokke
Sådan en klumpfisk! De er godt meget specielle at se på :D

Den anden klumpfisk, der ikke er et hak flottere! Jeg mener at jeg læste et sted, at de kan blive omkring 3 m. i længden.


En uduelig, ikke fotomæssig samarbejdsvillig sæl, der nyder solen



Lige op i trynen :)


Det her er alfa-sælen, Luffe. Kreativt navn ikke?! Han lå der de meste af tiden vi var der.


Close up af hr. Luffe der dasker.


En udstilling af vandmandeting

kl. 15 var der sælfodring (og ufrivillig mågefodring). Se den dumme måge der bare lige flyver ind og snapper fisken fra sælen.


Sæler vs. Måger: 1-1
Vi brugte et par timer der, men det var ikke rigtig noget at råbe hurra for uden den lukkede del af museet ihvertfald. Jojo, selvfølgelig fik vi en lille slat penge til at bruge på stedet, men den frokost de gik til var frygtelig! Meget frygtelig cafeteriamad har jeg fået, med det her tager vist føringen. bvdr! En flad rugbrød ville have været bedre.
Efter det lidt skuffende måltid, tog vi ned til stranden for at prøve det nye kamera og få lidt føling med det. Selvom der var dejligt vejr, blæste det en halv pelikan, så jeg har ikke noget der mindede om pænt hårr på nogen af billederne.
Men i kan lige se det her, mit stunt tager lidt af fokus fra min manglende frisure ;) Jeg har aldrig påstået at min balance var god nok til at klatre rundt på sten.
Sidste stop på turen var Maarup kirke, et sted jeg holder rigtig meget af at komme. Jeg har været der rigtig mange gange i løbet af mit liv, så det betyder noget mig at følge med i stedets udvikling, selvom de er ved at pille den gamle kirke ned. Der er så dejligt fredeligt der, en fantatisk udsigt og ikke mindst et væld af historier i de gamle gravsten. Jeg har et eller andet med kirkegårde og jeg glæder mig til at vi skal se Highgate cemetary i London.
Nogle fiskeres triste skæbne


Det er langt fra alle af gravstenene, der har det godt længere

Det er kun ydermurene der er tilbage af den lille kirke


en lille mælkebøtte, på et af de tilgroede gravsteder :)


engelsk græs?


Udsigt til Rubjergknude med sit tilsandede fyrtårn.
Det var en rigtig dejlig dag, væk fra alt eksamenssress og bøger :)
Efter en lang pause, er jeg begyndt at tilmelde mig diverse swaps igen :) nu har jeg snart tid til at rende på poshuset. Denne gang modtog jeg en stor kuvert fra Polen, med en masse spændende ting i:
Både polske og ikke polske ting :) Der var også et sødt lille brev med.

Nu vil jeg så små trisse på arbejde, selvom det egentlig er min friweekend :( Jeg skal også arbejde i morgen når der er Karneval. Men jeg håber da de får godt vejr alligevel :)
Forresten, jeg skal sende typisk, dansk slik til andre i europa :) nogen forslag? Jeg tænker bl.a. toms skidpadder.

6 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Marcipanbrød, Gajol eller Piratos (med en advarsel om, at det er stærkt :-)), bismarcksklumper, guldkarameller, Summerbird.

Og en Legogfigur! (med advarsel om, at den ikke er spiselig! :-D)

Løjsen sagde ...

Sismofytter, toms, bonbon, carletti, spunk.. Det er danske mærker :)

BillyRubin sagde ...

Nøj, jeg synes det første billede med rokken er helt uhyggeligt!! Haha :D

Jeg ville helt klart sende piratos, folk fra udlandet bliver næsten helt bange når de spiser det :) Og hvad med flæskesvær?

Pricessachokoladen spiste jeg faktisk, engang jeg var i Polen - købte den kun pga. navnet, man er vel en tøs. :D

Linebinevaskemaskine sagde ...

Piske: haha ja tror ikke der er ret mange andre end os der er vant til piratos ;) marcipanbrød var også en god ide

Løjse: uh sismofytter kunne også være sjovt :)

BillyRubin: Den var altså også lidt uhyggelig ;)jeg må huske at sende en advarsel med til de piratos

VillaVillaKulla sagde ...

Åh Line jeg elsker nordsømuseet og Lønstrup! Det er to fantastiske ting :) Synd de ikke have hele museet åbent.
Jeg synes bestemt du skal sende skildpadder næste gang- eller noget andet fra Toms. Måske den nye guld barre med Dronning Mandler? :)

Linebinevaskemaskine sagde ...

VillaVillakulla: Jeg elsker nemlig også nordsømuseet og lønstrup :) det er bare så hyggeligt. De åbner vist resten af museet engang i juni :)
Jeg har også overvejet skildpadder, de er sådan lidt specielle men også god ide med guldbar med dronningemandler (den er nemlig go' ;))

Send en kommentar