Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

onsdag den 19. maj 2010

Valnøddebrød

Så kom der endelig lidt sommer til Aalborg igen :) det er altså lidt sjovere at at læse litteratur og skrive projekt i solen end indefor. Jeg håber da i det mindste at mine kridtfarvede ben har fået bare lidt farve i dag. Men tænk engang, om 1 måned og 4 dage har jeg sommerferie hvis alt går som det skal :) jeg skal bare lige aflevere to eksamensprojekter og til to eksamener, så er den i vinkel *host*. Det er min sidste sommerferie før jeg bliver uddannet voksen, så den skal nydes i fulde drag. En uge til mallorca, en uge til Tyskland bjerge og en lille uge til London :) det bliver så godt, bare der ikke kommer nogen askeskyer i vejen.

Det var det her valnøddebrød hender der Bitten skrev om, jeg også ville dele med jer :) Daniel har lige købt et fancy spejlrefleks kamera til os ;) så det er jeg ved hitte ud af at bruge.

Valnøddebrød 2 store


  • 4 dl lunken vand
  • 50 gr. gær
  • 3 spsk honning
  • 1 spsk salt
  • 2 dl kærnemælk
  • 2 tsk fennikelfrø (havde jeg ikke, så det kom ikke i)
  • 75 gr. valnødder (jeg vil bruge 100 g. næste gang)
  • 300 gr. grahamsmel (jeg havde 100 g. fuldkornshvedemel og 200 g. sigtemel, så det røg i)
  • ca. 700 gr. hvedemel (hold gerne lidt tilbage)
  1. Opløs gær, honning og salt i det lune vand og tilsæt herefter kærnemælken.
  2. Rist valnødderne let på en en tør, hed pande, til de dufter og hak dem groft
  3. Tilsæt melet og ælt dejen til den er smidig og fast.
  4. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
  5. Slå dejen ned, ælt den godt igennem og form til 2 brød.
  6. Lad brødene efterhæve 30 min på en bageplade.
  7. Drys med hvedemel og snit på kryds og trværs med en skarp kniv.
  8. Bag brødene i varmluftsovn ved 180 grader i 35-45 min. til de er har fået en smuk farve og lyder hule når de bankes under bunden.
Note: De blev rigtig lækre med en god sprød skorpe :) lidt flere valnødder og så er den lige i øjet. Her i eftermiddag kom jeg til at spise en skive med peanutbutter og banan, very nice!

På grund af det nye kamera bliver der taget billeder af alt muligt mærkeligt herhjemme, så vi kan lære det at kende før vi skal på ferie. Her er det min mutant Brændende Kærlighed der er blevet foreviget.

Vores aftensmad fra i går


Og den meget klistrede, men flotte, maltsirup jeg brugte til at bage rugbrød med i går. De blev forresten virkelig virkelig gode!
Jeg håber det skønne vejr holder nu, mig og yndlingstøserne skal nemlig snart ind og have Paradis is i den nærmeste fremtid :) i aften må jeg hellere spise lidt friske jordbær med agavesirup på.

2 kommentarer:

foodfanatic sagde ...

Mmmm den der minitærte ser godt nok lækker ud. Hvad er der i? Mvh Nadia

Linebinevaskemaskine sagde ...

den var også rigtig god, selv efter en tur i fryseren :) det er en tærte med tomat, feta og oksekød http://linebinevaskemaskine.blogspot.com/2009/10/oksekdstrte-m-tomat-og-feta.html

Send en kommentar