Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

onsdag den 13. juli 2011

Arkitektonisk tunmousse & Svampede vanille-citron cupcakes med jordbær trøffelcreme

I weekenden var der familiefødselsdag for både min mor og morfar på gården. Vi havde slået et stort telt op og bestilt mad fra Kokken & Jomfruen, hvilket plejer at være rigtig godt. Det hele var igen virkelig lækkert, men hold op hvor følte vi os skuffede over den sølle mængde saltkartofler der var sendt med til 8 kr. ekstra kuverten :( der var simpelthen så lidt! Det var næsten helt flovt at servere den sjat og det var da heller ikke alle der fik. øv! Når det er sagt, har jeg kun positive ting a sige om maden, der var rigtig lækker og nem at gå til :)

Forretten tog jeg mig af, da det som regel er væsentlig billigere og bedre end købt. Jeg elsker tunmousse og kunne så godt som leve af det :) jeg tror godt det kan skrives på listen over mine livretter, hvis den er lavet ordentligt. Faktisk har jeg aldrig selv givet mig i kast med at lave en rigtig tunmousse, men kun lidt rørt tunsalat her og der, men øj den blev lækker!

tunmousse, mousse, forret, retroforret, retromad,
Tunmousse forret 18-20 pers.
- 6 dåser tun i olie
- ½ finthakket løg
- ½ fed hvidløg, knust
- 200 g. mayonnaise
- 175 g. creme fraiche 18%
- saft af 1½ citron
- salt og peber
- 16 blade husblas
- ½ l piskefløde
- lidt olie til at smøre formen med
1. Hæld det meste af olien fra tunen og mos tunen sammen med creme fraiche, mayonnaise og hvidløg. smag til med salt og peber.
2. Udblød husblasen, varm citronsaften i mikroovnen/komfur og smelt den vredne husblad heri.
3. Rør husblas/citronsaft ud i tunblandingen.
4. Pisk fløden til skum og vend det i tunblandingen.
5. Smør en form på 2 liter med olie og fordel tunmoussen heri.
6. Lad moussen sætte sig natten over.
7. Vend tunmoussen ud på et fad og pynt med cherrytomater, agurk og citronskiver. Retro! Rør evt. en dressing af creme fraiche, dildspidser, salt og peber og sever til sammen med brød.

Note: lækker, cremet og lige som den skal være :) vi fik tunmousse engang til madklub, da vi havde 80'er tema. Der var finhakket bladselleri i istedet for løg og det smagte faktisk rigtig rigtig godt. Ud over det foretrækker jeg min tunmousse plain uden alt muligt i. Det kan serveres ved siden af ;)

Jeg har været så heldig at få lov til at teste nogle produkter fra Coolstuff og jeg har blandet andet afprøvet den her kageform der hedder "Kirke" og er lavet af silicone. Formen kan både både fryses og bages, så ud over tunmousse kan der også laves både is og kage i den :) materialet virker ret stabilt og holdbart. Det gik ret nemt med at få moussen ud i hel stand og krævede kun lide "svuppen" med formens sider for at løsne den. Prisen er 79 kr og det er i mine øjne ret fair for en form der både er alsidig og holdbar. Det eneste negative jeg lige har, er farven. Den er simpelthen så gyselig, men heldigvis har det jo ikke noget med funktionen at gøre ;) Det kunne nu være rart med en lidt pænere farve. Når det er sagt kunne jeg nu også godt tænke mig borgen.

Ud over tunmoussen stod jeg også for det kageagtige indslag til desserten og cupcakes er nu engang bare så pæne og nemme at transportere i forhold til en stor kage. Kagedelen skulle egentlig have været mudcake, men da vejret var varmt og skønt blev det til en svampet vanille citron kage. Jeg tog udgangspunkt i vanilla vanilla cupcakes hos MissMuffin.



Svampede vanille-citron cupcakes med jordbær trøffelcreme
- 225 g. blødt smør
- 4,7 dl sukker
- 1½ vanille ekstrakt eller kornene af 1½ vanillestang
- saften af 1 citron
- skalen af 2 citroner
- 2,3 dl creme fraiche
- 4 æg
- 6½ dl mel
- 2 tsk bagepulver
- ½ tsk natron

1. Pisk smør, sukker og vanille let og luftigt.
2. Pisk citronsaft og skal i sammen med creme fraiche.
3. Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt imellem hvert æg.
4. Bland mel, bagepulver og natron og tilsæt det til dejel lidt efter lidt imens du piske til det akurat lige er blandet.
5. fordel dejen i papirforme i en muffinbradepande og bag ved 180 i 20-22 min.

Note: lækre og svampede med en fin smag af vanille og citron, samtidig med at kagen har lidt tyngde. De holder sig friske overraskende længe og var stadig lækre på 3. dagen. Jeg tror ikke de vil blive ringere lidt hakket hvis chokolade ;)

Jordbær trøffelcreme nok til 24 cupcakes

dag 1
- 300 g. friske jorbær i tern
- korn af 1 vanille stang
- 140 g. sukker
- saften af ½ citron
- 3 blade husblas, udblødt og klemt for vand

1. Lad det hele undtagen husblas småsimre uden låg i 15 min og blend med stavblender.
2. rør husblasen ud i den varme jordbær sauce til det er smeltet og sæt på køl til næste dag.

- ½ l piskefløde
- 150 g. hvid chokolade, grofthakket
- 4 blade husblas, udblødt i ½ time og helt klemt for vandt

1. Varm fløden op til 80 grader og hæld det meste over det hakkede chokolade.
2. Rør til alt chokoladen er smeltet og tilsæt det sidste varme fløde.
3. Rør den vredne husblas ud i fløde massen.
4. dæk overfladen af massen med husholdningsfilmen og lad det gå op ad siderne (der må ikke komme kondens!)
5. Sættes på køl til næste dag.

Dag 2
1. Pisk den kolde flødecreme let og luftig med en håndmikser, men pas på ikke at overpiske.
2. tilsæt jordbærsaucen og pisk lidt videre det det hele er blandet.
3. Sæt jordbær trøffelcremen på køl til du skal bruge den, gerne ½ time.

Note: Cremen blev mildt og silkeblød, med en fin jordbærsmag. Jordbær er altid nogle bæster at bruge til sådan noget, da de indeholder så meget væske, men det gik faktisk fint :) Hvis man vil have lidt mere frugtsmag tror jeg hindbær er et bedre og rigtig lækkert bud. Så skal der bare ikke bruges husblas i bærsaucen, kun i flødedelen. Jeg har ogå tidligere brugt brombær med stor succes :)

Jeg brugte mit Wilton cupcakestativ til at servere dem på :)

 Dessertbordet, se bort fra øldåserne vi ikke lige fik fjernet dem ;)

 Min desserttallerken. Jeg ofrede mig og tog en af de grimme cupcakes. Jeg smagte endda også lakridsis!

Fødselsdagen(e) varede fra middag helt til kl 21.00 før de sidste tog hjem. Hele familien fik set Pixi og vi havde en meget beskidt og træt hund da vi tog hjem ;) 

9 kommentarer:

LaTascha sagde ...

Hold da fast - en domkirke i tunmousse....overvejer at kaste mig over den der Borg du omtaler og så bygge mig en gul budding med kirsebærsauce som voldgrav;-)

Lyder som om i havde en hyggeligt dag med god mad:-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

hehe mindre kan ikke gøre det ;) øj det lyder som en god ide du har der :D den skal du altså kreere. Det kunne være så sjovt!

Newyorkerbyheart sagde ...

Hold da fast, sikke en tunmousse :-)
- og de muffins ser altså helt forrygende ud...

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Du altid så kreativ Line, det have jeg ski aldrig selv fundet på:)
Det hele ser meget lækkert ud, uhm..

Piskeriset sagde ...

Jeg elsker både navnet og ideen - det er så gak, at jeg kan finde på at gøre noget lignende en dag! :-D

Tror jeg skal lure lidt på din tunmousse-opskrift. Jeg er begyndt at overveje, om ikke jeg snart skal have det igen, og din version ser ret lækker ud :-)

bitten sagde ...

Det er den smukkeste tunmousse, jeg nogensinde har set!

Linebinevaskemaskine sagde ...

Birthe: Tunmousse er virkelig noget ved når det også er flot :D

MissMuffin: åhr tak :) ahr du er da også selv ret kreativ ;) det var et held at jeg skulle lave så meget af det

Piske: jeg tænkte nok det faldt i din smag ;) lidt sjov skal man jo have. det er altså også meget mere spændende end en almindelig randform.

Bitten: åhr det varmermit gamle hjerte :) men nu har du jo også været med til at indsamle ingredienserne og jagte den tun!

Stine (chokoladesansen) sagde ...

Sidder med en ambivalent oplevelse.. den er sej og fin, men på den anden side er det bare voldsomt grotesk med en kirke af tunmousse -ha ha ha... hmm mon jeg så også kan bruge min penis-kageform eller tager det appetitten fra folk :-D

Anonym sagde ...

Hej.. Jeg er så taknemlig for at jeg fandt denne her blog.. Jeg vil prøve nogle opskrifter som jeg skal bruge til min mands 50 år fødselsdag og fremover.. Jeg synes det ser meget lækker ud.

Send en kommentar