Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

lørdag den 20. august 2011

Chokoladefondant med flydende midte

Se hvad jeg fandt i gemmerne :) Desserten er heldigvis spist for længst, men jeg rendte lige over billedet da jeg rodede rundt på computeren. Det der med at tømme diverse kort fra diverse kamera går ikke så godt og nogle gang er der lidt billeder der bliver glemt.
Sagen er den at min lillesøster har haft et godt øje til sådan en omgang chokoladefondant fra Det søde liv. Hun har endda købt de der små folieforme og god chokolade! Hun havde bare ikke lige fået taget sig sammen til at lave dem, så vi stak lige hovederne sammen engang.


- 100 g mørk chokolade 64 %, finthakket
- 100 g. smør
- 50 g. sukker
- 40 g. mel
- 100 g. æggeblomme
- 50 g. æggehvide
- lidt olie til at smøre formene

1. Chokoladen smeltes med smør og sukker over vandbad. Det skal kun lige nøjagtig smelte.
2. Sigt mel ned i blandingen og rør rundt.
3. Rør tilsidst æggehvider og blommer godt ud i dejen.
4. Smør 4 forme der er 6 cm i bunden og 4 i højden og for dem med bagepapir i bund og sider. Jeg vil nok vælge ramekin er med lige kanter næste gang frem for folie forme med skrå. Det var et være døj at fore dem!!
5. De skal opbevares i køleskab indtil de skal bages. Bag dem ved 200 grader i 11-12 min. Midten skal stadig være flydende.
6. Serveres herefter straks mens de er lune :) jeg sigtede lidt kakao over og serverede dem med en vanille/bær is, chokolade sirup og frysetørrede hindbær.

Note: Nem lille dessert der kan laves i god tid og smides i ovnen lige før servering :) den smagte fantastisk med is til og vil også have godt af lidt syrligt modspil. En appelsin chokoladeversione kunne også være god. Måske også en version med lidt chili i :)

Det er faktisk meget rart at have lidt tid til at lave lidt praktiske ting. f.eks. opdatede mine "jeg ønsker mig.." side her på bloggen ;) jeg har godt nok først fødselsdag til februar, men det er nu rart at have styre på hvad man mangler. Måske jeg burde rydde op i alle billederne jeg har liggende ;) det siger Daniel ihvertfald..

13 kommentarer:

Kristine L. Hansen (CookieCrumble) sagde ...

oooh boy ! Jeg har længe drømt om og lave dem, men har heller aldrig fået mig taget sammen. Pyh, men efter det her billede må det vist snart stå sin prøve.....

MissMarie sagde ...

Hvor jeg dog elsker din blog!
Elsker at læse dine indlæg og dine opskrifter! Du er bare min ynglingsblogger BIG TIME!
Kan ikke rigtigt forklare hvorfor, men synes bare alt du skriver er super... Og dit valg af opskrifter er også fantastisk! :-)
//Marie

Linn sagde ...

Ohh - det ser jo simpelthen SÅ lækkert ud! Jeg får umiddelbart lyst at smutte ud og købe ind og starte på at bage det!

heidi sagde ...

Super flot anretning - og sådan en halvflydende chokoladesag er jo bare lækker :-)
Er det frysetørrede bær i har pyntet med?

Camilla (Himmelske Kager) sagde ...

Åh ja, dem har jeg også haf tlyst til at prøve længe. De lyder bare så lækre. Meget fin anretning.

Linebinevaskemaskine sagde ...

Kristine: det bliver du nød til :D de er nemme! og super lækre

MissMarie: der blev jeg vist lige 10 cm højere :) tusind tak for alle de fine ord. det er rart at høre :D tusind tak fordi du gider følge med!

Linn: det er bare at kaste dig ud i det :)

Heidi: tak skal du have :) jeg prøver virkelig at stramme mig an med det anretning der. Den er rigtig retro lækker ;) ja det er frysetørrede hindbær.

Camilla: Det er ret nemme at gå til :) tak skal du have :) den blev ret fin synes jeg

Anne H sagde ...

Jeg ved, at dette er ved at være et ældre indlæg, men kan nogen pretty please fortælle mig, hvor man får fat i de små folie ramekiner? Ingen i hele Aalborg har kunnet hjælpe mig, og jeg mangler desperat en mindre hær af ramekiner til nytårsaften.

Glædelig jul og godt nytår
/Anne

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anne H: Mit bedste bud må simpelthen være metro :) jeg har desværre kun 4 til at stå derhjemme.

Anne H sagde ...

Selvfølgelig. Metro! Tusind tak for svaret :) Og tak for en hyggelig blog. Jeg følger fast med, jeg gør det bare i stilhed (som regel) :)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anne: det var da så lidt :) hvis du ikke har et kort til metro, tror jeg du kan få lavet et dags kort derude. Tak fordi du har lyst til at følge med :) også i stilhed ;)

Anonym sagde ...

Faldt lige over din blog og vil bare sige at du mangler 100 gr æggeblomme i listen.

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anonym: Tak skal du have :) den var smuttet

Anonym sagde ...

Gammel opskrift, men håber alligevel, du vil svare :-) Hvor mange æg svarer 100 g blomme og 50 g hvide til?

// Linnea

Send en kommentar