Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

fredag den 4. november 2011

Risengrød i ovn


 
Nu da alt det hyggelige sølvbryllups gøjl er overstået, kan jeg få blogget om den risengrød jeg lavede i sidste uge. Jeg har længe haft lydt til risengrød (og klatkager!), men jeg har faktisk aldrig lavet det før. Jeg havde udskudt det så længe, men nu blev det altså :) Der er jo også utrolig mange måder at lave sådan en omgang på og jeg fik også spurgt til det inde på Aalborgs Cupcakemafia. I gryde, i mikroovn, med dyner/høkasse, stegepose i gryde og gryde i ovn.

Jeg valgte det sidste, da jeg havde set det hos Sabina jeg tænkte at min ovale Le Creuset ville være rigtig god til formålet. En stegeso kan også bruges har jeg hørt :)

Risengrød i ovn 2-3 pers
- 3 dl vand
- 2 1/4 dl grødris
- 1 liter sødmælk
- et nip salt

1. Kog vandet i en gryde, hvor låget også kan tåler at komme i ovnen (eller lav staniollåg som Sabina)
2. Når vandet koger, tilsættes ris og salt og koges under omrøring i 2 min.
3. Tilsæt mælken og kog det op.
4. Sæt låget på og sæt gryden i ovnen i ca. 50 min. eller til grøden er som den skal være. Jeg rørte rundt 2 gange i alt.
5. Server med kanelsukker og en dut smør :) eller bare plain hvis du er kedelig som Daniel.

Note: Grøden blev rigtig vellykket og viste slet ikke tegn på at ville brænde på for mig :) Det var slet ikke så farligt. Næste gang tror jeg at jeg vil prøve at lave det i mikroovnen, bare af ren nysgerrighed!

Pga. af sølvbryllupstamtam blev klatkagerne udskudt og jeg har nu smidt grøden i fryseren for at se om det fungere :) kom endelig med jeres erfaring mht. risengrød, måde at lave det på og frysning.


Jeg var faktisk til Tupperware party i går ;) det er ellers en del år siden at jeg har været det. Jeg har mildest talt også et ret blandet forhold til det. De laver både super gode produkter og virkelig unødvendige og dyre produkter, så jeg havde intet problem med at begrænse mig til en enkelt lille ting. 

Baby Trio

Jeg købte sådan en lille Baby Trio, ikke tiltænkt en baby ;) men som snackbeholder når jeg er på kursus osv. rosiner i det ene rum, mandler i det andet osv. Toppen kan klikkes rundt til det enkelte rum. Eller måske bliver det Pixi´s til tørkost når vi er på ferie/weekend på Fyn.

12 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Super smart at lave det i ovnen - det mår jeg prøve :-)

Anonym sagde ...

Jeg vil ikke anbefale at lave det i mikroovnen, det går ikke særlig meget hurtigere end hvis man laver det i ovn eller gryde, og det er meget mere besværligt! For det ikke skal være løgn, så bliver grøden også ringere ;-)

Når vi laver risengrød, så giver vi først hele baduljen et opkog, sætter låg på og pakker det godt ind i dynen, tager det ud en times tid senere og varmer det igennem. Voila! Ultra cremet og lækker risengrød :-)

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Jeg skal så meget prøve den her :) Guf jeg har lyst til risengrøøøøøød.

Piskeriset sagde ...

Ej hvor sjovt - jeg har ikke prøvet at lave det i ovnen. Gemalen har prøvet i mikroen, men jeg er enig med den anonyme - det tager næsten lige så lang tid og bliver ikke lige så godt.

Linebinevaskemaskine sagde ...

Malou: Det gik ihvertfald rigtig nemt uden for meget røreri :)

Anonym: tusind tak for dine fif! Det er altid dejligt med andres erfaring :) det lyder godt nok til at jeg skal springe over mikroovnen!

Piske: det gik rigtig nemt! Jeg må hellere lave være med det mikro pjat så ;)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Ih Kristine jeg glemte dig :D du må prøve det! Risengrøs er godt!

Anonym sagde ...

Jeg troede, det var en fejl, at ovnen skulle være 200 grader varm, men da Claus Meyer også laver grøden ved 200 grader, hoppede jeg ud i det - desværre!. Det gik rent galt, for grøden kogte vildt over. Jeg plejer at lave den i sengen med godt resultat, så næste gang vil jeg kun have ovnen på 100 grader.

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anonym: det er jeg ked af at høre
:( Jeg havde ingen problemer med det, men det er godt at få en tilbagemelding :)

Anonym sagde ...

Ja, jeg lavede den også sidste år på 200 grader, det vil jeg IKKE anbefale, havde brændt risengrød i hele ovnen :( Jeg kan huske at det lykkedes 2. gang, men jeg kan ikke huske hvor meget jeg satte ovnen på...hmmm jeg vil prøve med 100 grader. ???

Vibeke. sagde ...

Man kan sagtens fryse risengrød ned, har prøvet det og klatkagerne bliver rigtige gode.

Snibeke sagde ...

Detfremgår ikke af opskriften hvad temperatur ovnen skal have ?
Er det 100 grader som en foreslår
Mvh Vibeke

Anonym sagde ...

Erfaring fra MANGE risengrødskogninger i ovn. 100-110 grader alt efter hvor kraftigt din ovn varmer.
Altså lige på kogepunktet.
Rører hvert 20. minut.
Grøden er færdig efter ca. 60 min i ovnen.

Send en kommentar