Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

torsdag den 3. november 2011

Sammeskudsgilde hos Bitten inkl. hindbærtiramisu med marsala

I går aftes var jeg så priviligeret, at jeg sammen med Sabina, Kristine og Camilla var inviteret til middag hos Bitten :) vi holdt simpelthen sammenskudsgilde, da Bitten (som hun selv siger) er "imellem indkomster" lige for tiden. Det er ikke det det skal komme an på, så vi havde lidt med hver især.


Jeg medbragte den her fætter, for at se det mislykkede stykker.. kig her og så ikke mere om det ;)

Bitten lavede selv skønne chilideller med kokos/lime sauce som hun også før har lavet til mig :) det smager virkelig godt!

 Sabina havde reservedelene med til en dejlig salat med mango, peberfrugt og peanuts.

Camilla havde lækre bagt naanbrød, hun var vist bare ikke helt selv tilfredsmed dem men gode var de altså :) Kristine havde sodavand rødvin med. mums! alting bliver bedre med rødvin om onsdagen ;)

 Aftenens tallerken

 Jeg havde taget en højest ufotogen hindbærtiramisu med marsala med til dessert. Fotoguderne var virkelig heller ikke med mig i går.. alle billederne var lidt trælse.
Tiramisuen blev lavet sådan lidt på gefühl.

Hindbærtiramisu med marsala
- 6 past. æggeblommer
- 125 g sukker
- kornene af 1 vanillestang
- 500 g. mascarpone
evt. lidt rød pastafarve
 -250 g. hindbær
- 2½ spsk sukker
- 1 dl marsala vin ("portvin" fra Sicilien, kan købes i Bilkas vinafdeling)
- 18 savoiardi/ladyfingers
- 50 g mørk chokolade, revet

1.Giv hindbærene et opkog sammen med sukkeret, blend det, lad køle lidt af og tilsæt marsala. Sæt på køl til det er koldt.
2. Pisk æggeblommer, sukker og vanille luftigt til sukkeret er opløst.
3. Pisk lidt efter lidt mascarponen i (og evt lidt rød farve) og sæt til side.
4. Vend alle ladyfingers i hindbærblandingen og lad dem ligge og suge blandingen i 5 minutter.
5. Dæk bunden i et firkantet fad med halvdelen af damefingrene (hæld gerne lidt ekstra hindbær/marsala blanding over) og derefter halvdelen af mascarponecremen. Læg et nyt lag af de resterende damefingre, hæld hindbærhalløj over og dæk med det sidste af mascarponecremen.
6. Dæk tiramisuen til og lad den stå på køl min. natten over.

Note: Jeg farvede mest mascarponecremen for sjov skyld og for at gøre den lidt mere festlig :) Jeg synes selv at den blev rigtig lækker, men godt kunne bruge lidt mere smag fra marsala og hindbær, så derfor har jeg øget mængden af marsala i opskriften og damefingrene skal ligge og suge hindbærsaucen i længere tid. Brug forresten gerne 70% chokolade ovenpå :)

Bitten ene kat var ikke super glad for os og gav os the evil eyes/crazy eyes. Billedet er taget med livet som indsats siger jeg jer!

Bitten fik selvfølgelig også værtindegaver og jeg gav hende 860 g bagepulver og en stor dåse med sprayfedtstof ;) Metro længe leve!

6 kommentarer:

BRUUN by BRUUN sagde ...

Uhhhmmm - LÆKKER menu !
Den må jeg prøve en dag ! :-)

/Linda

Bitten sagde ...

Hmf, jeg sidder og tænker "jeg orker ikke at Lines billeder er så pæne!", og så siger du bare at de blev trælse... Løgner :P

Tak for i går, og for den både skønne og brugbare værtindegave, den kunne jeg lide! Det samme med din tiramisu, selv om den krævede lidt særbehandling under udskæringen.

Linebinevaskemaskine sagde ...

Linda: det smagte så skønt det hele :)

Bitten: jamen de er ikke pæne! de er øf!
ja tiramisuen var godt nok ikke samarbejdsvillig..

Maria sagde ...

hahaha bedste billede af en kat - ever! Elsker de evil eyes

Linebinevaskemaskine sagde ...

Maria: totalt ;) pure evil

Celine.V sagde ...

Poker online situs terbaik yang kini dapat dimainkan seperti Bandar Poker yang menyediakan beberapa situs lainnya seperti http://62.171.128.49/hondaqq/ , kemudian http://62.171.128.49/gesitqq/, http://62.171.128.49/gelangqq/, dan http://62.171.128.49/seniqq. yang paling akhir yaitu http://62.171.128.49/pokerwalet/. Jangan lupa mendaftar di panenqq silakan dicoba bosku serta salam hoki

Send en kommentar