Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

torsdag den 14. november 2013

Til middag hos MissMuffin

Min mad har ikke just været særlig spændende her på det sidste, da min ryg jo er lidt problematisk. Daniel gør virkelig et ihærdigt forsøg på at lave lækker mad til os, men nogle dage har vi bare taget lidt nemme løsninger. Derfor blev jeg super glad for at Sabina inviterede på god mad i hendes fine himmelblå hus.

 Rødbedefoccacia med feta

 Ruccolasalat med avocado, granatæble og græskarkerner.

 Kålsalt med æble og yoghurt dressing

 Lækker laks med sprød top, bestående af bl.a. krydderurter, citron og pinjekerner.

 Det hyggelige bord med alt den gode mad. Vi bliver altid forkælet med en masse godt.

Aftenens tallerken - ikke så skidt på en hverdagsaften! Det er desværre meget sjældent at vi får fisk herhjemme, da er "nogen" der tror at de ikke kan lide det. Jeg tror aldrig at jeg har fået bedre laks og jeg er sikker på at "nogen" godt kan lide det :)

En dejlig blondie med citron, mandler, hvid chokolade og hindbær. Dertil en god syrlig kærnemælksis og lakridssirup. Så blev vi godt nok også mætte og veltilpasse endnu engang. Der blev som altid talt og grint godt igennem. Opskrifterne komme garanteret snart på MissMuffin.

Kristine havde også sine flotte lille bog med :) den har vi ventet længe på at kunne kigge i.

mandag den 11. november 2013

Sleepy monday..

Det er godt nok en grå mandag i dag! Pixi har været med mine forældre og Fiehunden i sommerhus i weekenden og er derfor fuldstændig kvæstet. Det vildeste hun laver i dag er vist af skifte mellem sine to kurve og den store Fatboy i stuen.

Jeg er desværre blevet sygemeldt pga. at jeg muligvis har noget inflammation ved mine nerverødder i lænden. Jeg er derfor på en rigtig god pillecocktail x mange. Men men men, forhåbentlig er det noget der virker og jeg håber at jeg snart er helt på toppen igen snart. Det er både hårdt for maven og hovedet at være på så meget smertestillende. Jeg kan godt forstå at jeg ikke må køre bil på det!

Jeg tror bare at vi tager en heeelt rolig dag i dag :)

fredag den 8. november 2013

Chokoladeballade med Valrhona special orange og ristede spøgelser

Halloween er ved at være overstået desværre. Jeg ved at mange brokker sig over denne nye tradition vi danskere er begyndt at tage til os, men jeg synes at alt den uhygge er noget så hyggeligt. En anledning til at bage skræmmende og/eller ulækre kager, klæde sig ud og skære de fineste græskar. Desuden fejrede mig og Daniel at vi har været sammen i 10 år her den 31. Oktober :)

 Kan i huske dem her? Dem lavede jeg til Daniels fødselsdag (til kollegaerne) sidste år.

I madklubben fejrede vi også halloween på vores egen måde - lige som sidste år.

Forretten var små hjerner aka sprøde butterdejsbunde med laks, rejer og en skøn hjemmerørt dressing.

Søde Pernille lagde hjem til og sørgede for hovedretten. Bloody Mary hotdogs! nybagte bløde og svampede Pretzel rolls, hjemmelavet bloody mary ketchup med vodka og lækre hjemmelavede ristede løg. SÅ lækkert!

Jeg havde desserttjansen denne gang og jeg havde faktisk rigtig svært ved at bestemme mig for hvad jeg skulle lave. Det skulle også passe med at jeg skulle køre direkte fra arbejde og heller ikke for tidskrævende da jeg også skulle have lavet noget af Daniels fødselsdagskage. Jeg fandt lidt inspiration forskellige steder fra og kom frem til en spøgelseskage!

Chokoladeballaden er selvfølgelig Annes og spøgelserne er fra LemonSugar.

Chokoladeballade med Valrhona special orange og ristede spøgelser (kagen skal bages 1-2 dage før!)

200 g Valrhona Special Orange chokolade 57% (eller anden god chokolade)
200 g smør
250 g sukker
5 æg, pisket let samme
1 spsk mel
evt et lille nip fint salt

1. Lad smørret smelte i en gryde og tilsæt derefter den grofthakkede chokolade.
2. Rør rundt ind til at chokoladen er smeltet og tag gryden af varmen. Lad chokoaldemassen køle lidt af i 3-4 min.
3. Rør æggene i lidt ad gangen og vend til sidst salt og mel i.
4. Hæld dejen i en rund bageform på 22 cm foret med bagepapir.
5. Bag kagen ved 180 grader varmluft i 22-25 min, kagen må godt føles lidt klæg og en smule ubagt. Lad kagen køle helt af, pak den lufttæt ind og opbevar gerne på køl.

Spøgelsesmarengs
4,5 æggehvider
225 g sukker
1/2 tsk cream of tartar (eller 1/2 tsk eddike)
lidt vanilje

1. Rør æggehvider, sukker og cream of tartar/eddike godt sammen med et piskeris, i en skål der kan tåle at komme over vandbad. Jeg brugte standartskålen til kitchenaiden.
2. Sæt skålen over vandbad uden at den røre vandet og rør konstant med piskeris ind til at massen er blevet lun og alt sukkeret er opløst. Gnid lidt af massen mellem fingrene for at checke.
3. Sæt skålen i røremaskinen igen eller brug din håndmixer. Pisk ind til at marengsen har stuetemperatur og den kan den danne bløde toppe når du trækker piskeriset op (ala spøgelsernes spids).
4. Fyld spøgelsesmarengsen i en sprøjtepose og sprøjt spøgelser ud på kagen, tidligst 1/2 time før servering. Jeg gav dem en tur med gasbrænderen og puttede derefter små sorte krymmelstjerner fra Tiger på som øjne. Alternativt kan du bruge en tandstik og sort pastafarve.

Note: En virkelig lækker kage, der også var helt fantastisk på 3. dagen. Den er fudgy og smelter på tungen. Det er selvfølgelig en tæt og tung kage så den rækker langt. Sidst men ikke mindst, så er kagen simpelthen så nem og hurtig at lave :)



søndag den 3. november 2013

Så blev Daniel 30!

- Og det gjorde næsten ikke ondt på ham, tror jeg!

Det er det første "tamtam" vi har holdt i vores dejlige nye hus og vi mangler derfor en del ting for at kunne holde fødselsdag med spisning for 16 personer. Vi har derfor lånt lidt hist og her. Lidt tallerkner, lidt ekstra bestik, bord og dug. Det løber jo alt sammen hvis man selv skal købe det og vi skal prioritere lidt da vi stadig mangler ting til huset. Altså sådan nogle kedelige ting som rive, sneskovl, vandkande, og dørriste ;)

16 sultne gæster betød selvfølgelig også en del madlavning da de var inviteret til kl 13 til forret, hovedret og dessert. Mit eget lille tema i jagten på inspiration var "kan det laves dagen før?". Det er stressende nok, selvom det er enorm hyggeligt, at have så mange gæster at skulle sørge godt for.
Mine valg faldt derfor på nemme, forholdsvis nemme retter de fleste kan lide :)

Forretten var ca 7 liter Karrysuppe med fersken - dog med stegt kylling i stedet for rejer og lidt peberfrugt, æble og gulerod i. Den blev serveret med creme fraiche og lunt brød til. Jeg er ikke så god til almindelig karrysuppe, men den her smager rigtig dejligt.

Det grønne indslag på det lillebitte "ta´selv bord" var en rissalat med røde linser og kirsebærvinaigrette. Den skal selvfølgelig sammensættes på dagen, men de indledende faser f.eks. koge og afkøle linser og ris kan snildt gøres dagen før.

Det blev også til et par rigtig lækre tærter, det blev lavet dagen før og opvarmet på dagen. Det er en tærtebund på ølandshvede med broccoli med bacon, mandler og parmesan.

 Fyldte, halve jalapenos med en cheddar flødeostblanding og viklet i bacon.

Det var det jeg valgte at servere :) selvfølgelig med mulighed for at fylde fadene godt op igen. Jeg havde også lavet en rigtig retro tunmousse, der altid er et hit. 

 Der blev selvfølgelig sørget for god ro og orden i køkkenet (og rene gulve!)

 Samt underholdning af gæsterne :)

Desserten - åh desserten! der skiftede jeg godt nok mening mange gange. Kan de nu lide det? Er det for meget? For lidt? og passer det overhovedet sammen? Igen var det ret vigtigt at det kunne laves dagen før. Desserten var en desserttallerken med en vanilje panna cotta med yoghurt og bær på toppen, brownie toppet med en chokoladecreme på flødeost. sidst et lakridskys og et kirsebærkys, der var det lidt sprødere indslag. Hvis gæsterne gik sultne hjem var det godt nok deres egen skyld ;)

Dessertsamlebånd! Browniestykkerne var lidt store, men man må jo gerne levne :)

Det var en utrolig dejlig dag med både Daniels og min familie, det alle var rigtig søde til at hjælpe til. Min kære "mand" fik også rigtig mange gaver som begge får stor glæde af her i huset. Bl.a.:

- En sort glastavle
- Højtryksrenser
- Dørrist
- Gavekort til Bauhaus og Starck (enormt mange voksenpoint lige der!)
- Mørtelbør

Opskrifterne jeg ikke har herinde i forvejen skal nok komme løbende :)

søndag den 27. oktober 2013

Æblecrumble med hindbær & kanel

I går blev Daniel 30! Det betød selvfølgelig fejring med familien, gaver og en masse hjemmelavet mad. Nu er jeg brugt, færdig, finito! Et indkæg med alt den gode mad (og dessert!) må komme en anden dag :)

Det var desværre ikke alle fra Daniels familie på Fyn der havde mulighed for at komme på besøg i går og vi havde derfor også fødselsdagsbesøg i søndags.Og selvfølgelig skal der var kage af en eller anden art!

Det blev til en lækker crumble med de gode æbler fra forældrenes gård, hindbær fra fryseren og lidt rare ting Urtekram har været så søde at sende mig. God timing! Valnødder, vaniljesukker, kanel og rørsukker passede helt perfekt til en efterårskage til fødselsdagkaffen.

Æblecrumble med hindbær & kanel (2 kager)

Fyld:
ca. 16 æbler, uden kernehus
1/2 dl vand
300 g. hindbær, gerne fra frost
1 spsk vaniljesukker
100 g sukker

1. Skær æblerne i tern og kog den møre med vand.
2. Fordel hindbær i to forme/fade på ca 20 cm med høj kant. Drys med sukker og kanel. Fordel herefter æblegrøden hen over.

Crumble:
300 g smør i tern
300 g mel
250 g sukker
220 g havregryn
100 g valnødder, hakket groft
1 1/2 spsk vaniljesukker
1 1/2 - 2 spsk kanel

1. Smulder alle ingredienserne grundigt sammen og fordel det over fyldet. Det skal lige helt ud til kanten.
2. Bag din æblecrumble ved 200 grader i 30-40 min. toppen skal være gylden og sprød.

En ikke særlig fotogen, men utrolig dejlig kage der varmer helt ind i sjælen og ned i tæerne på en kold dag. Selvfølgelig med creme fraiche til ;) Brug æbler, pære, ferskner, hindbær, brombær eller hvad du har lyst til i fyldet. Valnødderne kan selvfølgelig erstattes af andre nødder, men de smager nu så godt.

Urtekram er kommet med et par nye produkter og du har måske allerede set dem i diverse butikker. Nemlig økologsik krymmel med kun to ingredienser på listen. Det er små sprøde flager lavet på frugtsaft og majsstivelse. Det er ikke så kækt og farvestrålende som dit gennemsnitskrymmel, tilgengæld er der heller ikke diverse tilsætnings- og farvestoffer i :) Alle varianterne har en mild sødme og ganske let frugtsmag. De vil med garanti pynte på diverse lagkager og cupcakes!

 Den røde variant med granatæble. Den er nog knap så rød som den fremstår på billedet.

Den gule variant med ananas, der er den krymmel der smager mest af frugt. Jeg hilser altid nyt kagegrej og nye produkter velkommen i mit lille hjem, så jeg glæder mig til at prøve det af :)

onsdag den 23. oktober 2013

Pandekagekage med vaniljecreme, chokolademousse & cointreau


On popular demand! Her er den så! Den har været noget tid undervejs, da jeg har haft travlt med 117 andre ting :) Det er en rigtig lækker dessert og du kan lave den så fancy og så ufancy som du har lyst til. Jeg valgte en mellemting, da jeg pga af den øvrige menu ikke havde meget tid.

Pandekagekage med vaniljecreme, chokolademousse og cointreau

pandekager
300 g mel
2 spsk sukker
ca 4 spsk kakao, men prøv dig frem
2 tsk salt
5 dl sødmælk
2 dl mørk øl

1. Blad mel, sukker, kakao og salt.
2. Rør mælken i lidt efter lidt og derefter øl.
3. Bag pandekagerne i en smule smeltet smør. Lad dem køle helt af.

Vaniljecreme
ca. 4 dl vaniljekagecreme (hjemmelavet eller købt)
2 1/2 dl piskefløde

1. Pisk fløden til skum og vend den sammen med cremen.

Kakaomousse
4 dl piskefløde
100 g sukker
2 1/2-3 spsk kakao
korn af 1 vaniljestang
3 spsk cointreau (eller efter smag)

1. Hæld alle ingredienerne i en skål og pisk det op til luftig skum.

125 g friske hindbær
cointreau

1. Læg en pandekage på et fad, pensel med cointreau, fordel noget kakaomousse derpå, læg endnu en pandekage ovenpå, pensel med cointreau, fordel noget vaniljecreme over, åben er friske hindbær op og fordel dem over cremen. fortsæt.

Lyset er jo desværre ved at være godt og grundig på vej retur, så billederne er blevet lidt trælse.
























Alle de fine pandekagelag :) Det er en  lidt rustik dessert men den er så god!



mandag den 21. oktober 2013

Hyggelig aften med Karoline koen

- Og en masse søde mennesker!

Jeg var nemlig inviteret ned en hyggelig aften i Karolines Køkken i Århus. Desværre måtte jeg køre ene mand her fra Aalborg, men som altid var det bestemt køreturen værd :)
Aftenens omdrejningspunkt var hvordan hverdagsmaden kan gøres spændende og hvordan du kan bruge hytteost i dine daglige måltider.

I Karolines Køkken, der jo reelt er det testkøkken hvor alle opskrifterne bliver gennemtestet, er det nogle rigtig dygtigt og kreative mennesker. Der blev sørget rigtig godt for os. Jeg var bl.a. ret vil med denne rygeostcreme med ærteskud og rodfrugtchips.

 Der blev også serveret sjove urtepotter med svampepesto og små gulerødder.

 Dertil en skøn frugtdrink med rom!

Vi blev delt i små gruppe med hver vores opskrift på en hovedret med hytteost. Derudover skulle to af grupperne lave en forret og to af grupperne lave en dessert til alle.
Som madblogger er det en ren fest at gå på opdagelse i Karolines Køkken! Det er så mange lækre råvarer og så mange muligheder at det kun kan blive sjovt.

 Den meget kreative og flotte bordpynt.

Efter halvanden times tid i køkkenet startede vi måltidet med en fantastisk græskarsupper og jeg kan helt klart sige at jeg ikke har fået bedre græskarsuppe før. Cremet med en godt afbalanceret sødme og et spicy bid. Den smagte skønt med kølig hytteost i midten!

 anden forret var en indisk inspireret muslingesuppe med grønt

 Som bonusforret var der også en lækker frosk tunsalat med avocado

Jeg var med til at lave cremet nordisk bygotto, der desværre mistede sin fine farve da vi var nødt til at holde den varm. Men! Dejligt smagte den altså :)

 Pizza med hytteost og kartofler :)

 Svampepie med hytteost - nemt og lækket!

Æbletrifli med ingefær og nøddeknas, var den ene af desserterne

Sidste, men ikke mindst, den dessert jeg lavede sammen med min køkkenmakker. Skyrcreme med citron og vanilje på en bund af sprøde fuldkornskiks og med med æblekompot på toppen! Cremen smager også noget så skønt med blendet hytteost i stedet for skyr.

Det var en meget mæt og glad Line der kørte hjemad mod Aalborg igen :) Det var en utrolig inspirerende aften -  og ja, vi danskere burde nok være bedre til at tænke ud af boksen ift. madlavning og den mad vi laver i hverdagen. Jeg gør i hvert fald mit bedste for at opsøge inspiration, variere vores mad og prøve nye spændende produkter af. Og så er jeg altså tilmeldt Karolines Madplan! Så kommer inspirationen til mig en gang om ugen uden at jeg skal gøre den store indsats :)

mandag den 7. oktober 2013

Lyserød Lørdag 2014

Så har det været Lyserød Lørdag i Aalborg igen og for 3. år i træk har jeg været frivillig. Sammen med Camilla, Bitten og Sabina bagte jeg igen i år ca 600 cupcakes, hvor al indtjening går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Det er et rigtig dejligt, men også utrolig hårdt og tidskrævende projekt.

 Billede lånt af Lyserød Lørdag Aalborgs fotograf

Endnu engang 1000 tak for hjælpen til:
Lé Chef i Gistrup 
Fru Ronne i Aalborg
Pilgaards Bageri i Nørresundby, for lån af bageri
Dansukker
Dr. Oetker
Haribo
Amo

Jeg har ikke været så god til at tage billeder af processen denne gang, da jeg faktisk synes at der var en del at se til det meste af tiden. Vores bod er altid pyntet på bedste manér og der er ikke sparet på noget! Hverken pink tyl, blomster, silkebånd eller balloner ;)

Vejret var desværre ikke 100% med os i Lørdags, med trods det fik vi heldigvis solgt alle vores cupcakes :)  udsolgt, bum!

Der var "nogen" der rendt i Starbucks for at holde varmen og jeg har faktisk fortrudt at jeg ikke rendt med. jeg har nemlig ikke besøgt den nye Starbucks her i Aalborg endnu!

Årets cupcakes var:
Chokolade med Nutellafrosting
Gulerod med cream cheese frosting
Æble/kanel med karamelfrosting
Red Velvet med kogt vaniljefrosting

Søndag vat jeg så heldig at jeg blev inviteret på brunch på Elbjørn af en sød veninde :) hun havde helt ret da hun sagde at jeg bare trængte til at slappe af og få noget godt at spise! Jeg var så træt om søndagen :) Vi blev enige om at brunchen var ganske udemærket, men meget standart.

Jeg glæder mig allerede til Lyserød Lørdag næste år! Var der nogen af jer der kiggede forbi i år?

tirsdag den 1. oktober 2013

Lyserød reminder 2013

Lørdag 5. Oktober er der endnu engang Lyserød Lørdag her i Aalborg i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Og endnu engang er Aalborgs Cupcakemafia på banen og har bagt 600 cupcakes, som vi sælger på Nytorv, over for Barresso. Al indtjening går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse!

Med på cupcaketeamet er: CamillaBittenSabina, mig selv og min lillesøster. søde kristine er er et solidt fundament i kulissen og planlægning, da hun desværre ikke kan deltage på selve dagen.

Det hele er taget af egen tid og egen lomme, men vi har været så ufattelig heldige at få nogle rigtig rare sager fra vores søde sponsorer:

Lé Chef i Gistrup 
Fru Ronne i Aalborg
Pilgaards Bageri i Nørresundby
Dansukker
Dr. Oetker
Haribo
Amo 


Kagerne kommer til at koste 10 kr stk, og vi regner med at bage 4 følgende varianter:
- Red velvet med en skøn kogt, vaniljefrosting
- Chokolade med nutellafrosting
- Gulerod med cream cheese frosting
og det nye barn i klassen, æble/kanel med karamelfrosting!

Så: Lørdag 5 oktober! Nytorv! kl 10-15 (eller udsolgt)! Cupcakes 10 kr! Støt er rigtig godt formål!

Ses vi!?

P. s. Spiser du af en eller anden grund ikke kage, er du mere end velkommen til at komme forbi og give et bidrag alleigevel :)