Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

tirsdag den 21. juni 2011

Calzone på pizza bagesten

Selvom den dumme Jamie Oliver Pizza bagesten knækkede, kan jeg jo godt vise det mad der overlevede en tur på den varme plade :) Det er også en ganske udemærket overspringshandling hvis jeg selv skal sige det. Og så ikke et ord om den gulerodskage der er i ovnen ;)
Rent dejmæssigt er det jo lidt en vildmark at finde rundt. Noget bruger brødblandinger, andre køber dejklumper fra frost i Metro og så er det dem der købe det af deres lokale pizzagut (snedigt!) Jeg valgte at bruge Missmuffins pizzadej som inspiration, da den er hurtig at lave i modsætningen til den pizza dej jeg plejer at lave. Den skal hæve i køleskabet natten over, men er også virkelig lækker hvis man planlægger lidt :)

Pizza dej (2 alm. eller 2 calzone)
- 2½ dl vand
- 25 g. gær
- 2 tsk groft salt
- 200 g. durum mel (evt. fuldkornsdurummel, det havde jeg ikke)
- 150 g. italiens hvedemel Tipo00

Fyld, valgfrit men vi brugte:
- 100 g. hakket oksekød
- 10 skiver pepperoni
- 1 kugle frisk mozarella
- tomatsauce lavet på flåde tomater, cherrytomater, 1 tsk sukker, salt, peber, løg og hvidløg.
- oregano

1. Opløs gæren i vandet og tilsæt herefter salt og durummel.
2. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen virkelig godt igennen, så den bliver skøn og elastisk.
3. del dejen i 2 og rul dem ud til flade pizzaer i noget durummel.
4. Lad dejen hæve mens ovnen bliver godt varm.
5. Læg pizza bagestenen på en bageplade og den mellem midterste og nederste rille i  den kolde ovn. Lad ovnen varme op til 225-250 grader og derefter yderligere 15 min, så stenen bliver godt varmet igennem.
6. Før fyldet kommes på, er det en god ide at sikre sig at dejen ikke hænger i bordet eller skærebrættet. Den skal kunne flyttes hvis du ryster underlaget.
7. Fordel fyldet på halvdelen af hver pizza og hold det 3 cm fra kanten.
8. Luk dejen sammen om fyldet. Jeg synes at det fungere bedst at "sno" kanten sammen fra den ene ende til den anden.
9. Jeg brugte et tynd skærebræt fra Ikea til at smide mine pizzaer på bagestenen, men en pizzaspade ville altså være skøn :) ved at lave calzone, kan det være to på pladen på en gang.
9. Bages i 10-12 min til toppen er gylden og bunden er sprød.

Note: Jeg tror det her bliver min "go to" pizzabund for den fungere bare :) jeg ville ønske jeg havde haft noget fuldkornsdurum mel, da jeg tror det ville være helt fantastisk. Det må købes!

 Den udrullede dej. Der skal godt med durum under.

 Den nybagte calzone (lige før min pizza bagesten sagde bang inde i ovnen)

Jeg vil godt lige slå et lille slag for Scanpans Spectrum steakknive, der fantastisk skarpe og pløjer lige igennem pizzaer og røde bøffer. Jeg er så glade for mine :) de andre knive i serien er lige så skønne og så er de praktiske at tage med på tur.

Nu er jeg jo på jagt efter en ny pizza bagesten, men der er igen virkelig mange bud på hvad en god bagesten er. Nogle sværger til weber og andre (bl.a. Jamie Oliver!) forslår at man køber en granitflise i et byggemarked. Er der nogen af jeg der har nogle gode bud på min næste pizza bagesten? erfaringer modtages gerne :) også gerne mht. pizzaspader.

Nå, det var det oplæg der til i morgen.. men nu er det selvfølgelig blevet afstensmadstid ;).. så..

11 kommentarer:

Xenia sagde ...

Jeg bruger også oftest MissMuffins pizzabund - både fordi den er lækker og grov, men mest fordi den er så hurtig at lave. Jeg laver mest pizza hvis jeg pludseligt får lyst til det og så kan jeg altså ikke vente på at dejen hæver i flere timer ;) God idé at lave calzone også - det må jeg prøve næste gang!

Janne B.T. sagde ...

Hold op med at lave god mad, bliver sindssygt midsundelig ;) Jeg havde aldrig tænkt mig til, at man kunne lave sådan én selv, men self. kan man det :)

MissMuffin sagde ...

Dejligt at I kan lide bunden:)
Det er også en favorit herhjemme, for den virker- især med fuldkornsdurum, for så bliver den ekstra sprød:)

Løjsen sagde ...

Øj den overskrift gav mig ondt i maven og flashback til sidste calzone! Puh. alt for meget spænding til min mave.

Jeg glæder mig til imorgen! Jeg har skam købt fine gaver til dig :D

Linebinevaskemaskine sagde ...

Xenia: nemlig! det skal altså være spontant engang i mellem.

Janne: haha :p det tror jeg ikke at jeg kan.

MissMuffin: jeg skal også have fat i noget :) bruger du Il fornaio?

Løjse: du må lære at håndtere køkkendrama :D nogen gange siger ting bare bang og springer i stumper og stykker. Uh jeg glæder mig til gaver! jeg skal bare lige have overstået den der eksamen

Newyorkerbyheart sagde ...

Ih, altså hvor ser den lækker ud - også kniven for den sags skyld. Jeg får aldrig taget mig sammen til at lave calzone, ved egentlig ikke hvorfor. Tænker på det hver gang jeg laver pizza, men glemmer der så igen :-)

Kan desværre ikke hjælpe dig med en pizzasten, men foreslår til gengæld at du sparer sammen til sådan en lille udendørs pizzaovn som jeg har, du vil ELSKE den!

Mange hilsner
Birthe

Linebinevaskemaskine sagde ...

Birthe: jeg elsker virkleig scanpans knive :) calzone er i mit hovede bare at klappe den sammen så jeg kan lave to på en gang ;)

Den er så fantastisk fin den ovn! den kunne jeg virkelig godt tænke mig :)

Emilie Delance sagde ...

Mmm jeg bliver helt sulten :D Det ser lækkert ud <3

Maria på Abeslottet sagde ...

Hej :-)
Faldt lige over denne - lægger du bare oksekødet på "råt"?

Linebinevaskemaskine sagde ...

Maria: Ja det gør jeg :) både i åbne og lukkede pizzaer. Det skal nok blive tilberedt og så bliver det ikke så tørt. Det bliver selvfølgelig fordel i ret små dutter

Betina Holbæk sagde ...

Det ser godt nok lækkert ud! :-)
Kan anbefale Gorm Wisweh' pizzabog til de pizza interesseret - der er virkelig også mange lækre opskrifter i http://www.morso.dk/produkt/pizzabog

Send en kommentar