Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

mandag den 1. august 2011

Limoncello is med lemon curd

Før vi tog til Tyskland fik jeg bakset en is sammen som jeg længe har haft i tankerne :) Jeg havde tilfældigvis en flaske limoncello til at stå i skabet og nu vejret endelig er ved at vise sig fra sin varmere side må isen godt være lidt frisk i det.

Limoncello is med lemon curd 1 liter
- 4 past. æggeblommer
- 150 g. sukker
- ½ l piskefløde
- 1 dl mælk (jeg brugte bare skummetmælk)
- kornene af en stang vanille
- 1½ spsk + 1 spsk limoncello
- 150 g. lemon curd (undlad husblas)

1. Pisk æggeblommerne luftige i 2 min og tilsæt herefter sukkeret lidt efter lidt. Pisk yderligere i 5 min til sukkeret er helt opløst.
2. Tilsæt vanillekornene
3. Når sukkeret er opløst røres fløde og mælk ud i æggeblandingen.
4. Rør limoncello i.
5. Frys isen i 40 min på en ismaskine. Den vil være lidt blødere end normalt.
6. Rør lemon curden sammen med den sidste spsk limoncello og fyld det i en sprøjtepose.
7. Læg is og lemoncurd lagvis ligesom på billedet nedenfor

8. Afslut med lemoncurd (og pas på med at putte så meget i bøtten som mig ;), brug en på min. 1 liter)

9. Swirl lidt rundt i isen med en et træspyd el. lign. og frys med låg på i min 5 timer.

Vi havde isen med op til et vennepar :) jeg fik desværre ikke taget et billede af den som kugle. Jeg kan love dig for at den smagte skønt! Jeg er utrolig glad for citron og den her is smager henad citronfromage. Den er blød og cremet med en fin, mild citronsmag :) lemoncurden giver lige det ekstra. En anden gang kunne jeg godt finde på at tilsætte lidt ekstra citronsaft til lemoncurden og måske revet skal af 1 citron til selve is massen.

For søren hvor bliver jeg nød til at have mig en ismaskine med kompressor!

14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Wow det lyder godt! Jeg har lige købt isskålen til min Kitchenaid og nu glæder jeg mig til at skulle eksperimentere med forskellige smagsvarianter.

Maj sagde ...

Uhhhmmm det ser og lyder bare så lækkert!

Jeg elsker også bare citron, så er sikker på at det er lige noget for mig - så frisk og læskende!

- Maj :)

Piskeriset sagde ...

Line, det der er jo tarveligt - jeg eeeelsker lemoncurd, så jeg tør ikke lave det, for jeg ville bare sidde og guffe det i mig med verdens lykkeligste smil om munden :-D

Meget, meget spændende idé - er straks noteret som en must-try ;-)

heidi sagde ...

Uha den ser god ud - jeg har ellers en citronis i kikkerten til om ikke så længe, men det kan godt være jeg bliver nød til at prøve med den her også, når der nu også står limoncello i skabet...

Dyreglad-pige sagde ...

Hvor ser den god ud(:

En rigtig skøn blog du har.
Du er mere end velkommen til at kigge forbi min, og forbi min skønne give away(:

www.dreglad-pige.blogspot.com

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

øøøøøh Line, hvornår kommer der en invite? :D MUMS MUMS MUMS!!!!! Du kan bare det med det is der ;)

Camilla (Himmelske Kager) sagde ...

Oh la la... Jeg har både limoncello, lemon cur dog æggeblommer! Bare ærgeligt, at klokken er for mange til at lave is, men den skal simpel prøves!

Linebinevaskemaskine sagde ...

Ida: jeg lånte isskålen til kitchenaiden af en veninde på et tidspunkt :) den er rigtig god.

Maj: den blev også bare rigtig god :)

Piske: haha :p jeg viste du ville blive fanget. Lemon curd er også bare det bedste!

Heidi: du kan jo blive nød til at prøve begge to ;) når nu det bare står og du har den fine maskine

dyreglad pige: tak skal du have :)

Kristine: ork du er altid velkommen :)du ved hvor jeg bor ;) is er bare det bedste

Camilla: klokken er aldrig for mange til at lave is :p

Janne B.T. sagde ...

Haha! Jeg kan godt lide, at du sådan henkastet skriver, at du lige tilfææældigvis havde en flaske limoncello til at stå.. Jeg aner ikke hvad det er, men det lyder ret fancy, og som noget der er lidt sejt tilfældigvis at have stående :P

Julie / It's My Passions sagde ...

Sikke en hyggelig blog du har dig her :)
- Kan man ikke også købe Lemon curd, og hvor?

Linebinevaskemaskine sagde ...

Janne: hehe :p har alle ikke det ;) ej den bkev købt til lemon tiramisu for noget tid siden. Det er en syrlig citron likør :)

Julie: Tak skal du have :) du kan sagtens købe det. Jeg har både set det i føtex og bilka over ved marmeladen. måske brugsen også hart det :)

BRUUN by BRUUN sagde ...

Åh gud - synes du bør overveje at åbne en "Line Bine" Café - skal nok komme og spise mig TYK ! :-)

/Linda :-)

Anne sagde ...

Det lyder bare så godt - har tilfældigvis en flaske på lager. Det skal prøves på lørdag til tøserne. Fin blog iøvrigt ;-)
Anne

Linebinevaskemaskine sagde ...

Linda: det lyder som en god plan ;)

Anne: det er altid rart tilfældigvis at have sådan en flaske stående ;) tak skal du have :D

Send en kommentar