Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

mandag den 16. januar 2012

Citronmåne, burgerboller med ølandshvede og handymænd på arbejde

I torsdags havde jeg min mor og far til at komme en tur forbi lejligheden efter jeg fik fri. Daniel er ikke særlig handy (sorry! men du er et teknisk geni ;)), så vi måtte tilkalde forstærkning til at få sat skoskabe, svævehylder, knagerække osv. op. Vi har omdekoreret vores bittelille gang og den er nu blevet noget så pæn, lys og dejlig :) Jeg må se om jeg ikke kan få taget nogle billeder på et tidspunkt.. Og dog, hvis jeg ikke gør det bliver folk nødt til snart at besøge mig for at se det! bum bum ;)

Men men men, for at få det arbejde folk til rent faktisk at arbejde, må der skrappe midler i brug. Disse midler var i dette tilfælde hjemmebyggede burgere af burgerboller med ølandshvede med spidskålsslaw. Det er noget handymænd kan lide!


Burgerboller med ølandshvede 12 stk
- 50 g gær
- 1 dl lunken vand
- 4 dl yoghurt, creme fraiche e.lign
- 2½ tsk sukker
- 1 tsk salt
- 2 æg
- 0,5 dl olie
- 200 g. grov ølandshvede
- 50 g. havregryn
- 500-550 g. hvedemel

1. Opløs gæren i det lune vand og rør sukker, salt, olie, yoghurt og æg ud deri.
2. Rør ølandshvede og havregryn i.
3. ælt hvedemel i efter behov og ælt det godt igennem. Gerne 10-15 min på røremaskine.
4. lad dejen hæve 1 time.
5. Slå dejen ned og del den i 12 stykker, der rulles til boller.
6. tryk bollerne flade, så de er 2 cm i højden og lad dem hæve 30 min. på bagepladen.
7. Pensel dem med Æg og drys med sesam. sesamen hænger bedre fast med æg, men du kan selvfølgelig også bruge f.eks mælk
6. Bag bollerne 12 min ved 210 g. til de er gyldne. 

Note: De mætter helt godt de her burgerboller og de er tilpasse grove. Det ølandshvede er så lækkert at arbejde med og give en skøn smag og den lækreste dej at arbejde med. De blev rigtig gode fluffede og svampede. tak for Ølandshvede Sabina :)

På et eller andet tidspunkt er der jo også nogle der bliver kaffetørstige og så er det altså meget praktisk at have en bette kage i baghånden. Jeg elsker mad/drikke med citrus, så selvfølgelig blev jeg også nødt til lige at prøve at lave en citronmåne selv. Føj jeg fortrød at jeg gav Daniel resten af kagen med på arbejde!


Citronmåne 25 cm springform
260 g smør, blødt
105 g marcipan
225 g sukker
5 store æg
saften af 1 1/2 citron
210 g mel
kornene af 1 vanillestang
1 1/2 tsk bagepulver
den revne skal af 2 1/2 citron

1. Rør smør, marcipan, vanillekorn og sukker blødt.
2. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt imellem hvert æg.
3. Vend forsigtigt mel, bagepulver og citronskal i.
4. Hæld dejen i en smurt form og bag den ved 175 grader i 25-30 min til overfladen er gylden over det hele.

frosting
50 g. smør, blødt
200 g flødeost naturel
500 g flormelis
Saften af 1/2 - 1 citron

1. Pisk smør godt igennem med et par skefulde flormelis.
2. Pisk flødeosten i sammen med flormelis og saften af 1/2 citron.
3. Smag til med citronsaft og smør cremen på den kolde kage.

Note: Blød, svampet og syrlig er vist nøgleordene! Den har en mild smag af marcipan og skøn cremet frosting på toppen. Ikke noget med tynd og sjasket glasur her :) Det er helt klart en kage der skal laves igen!

8 kommentarer:

Unknown sagde ...

Nøj hvor er jeg altså bare kæmpe stor fan af at du giver din citronmåne en cream cheese frosting istedet for den traditionelle gule glasur (og så opper det fler-farvede krymmel da også lige cutenes faktoren på kagen)

Jeg kan kun sige at den helt sikkert skal prøves herhjemme ^_^

MissMuffin sagde ...

Velbekomme Line:)
Jeg tror nærmest også, at jeg er ølandshvedens største fan næst efter Meyer ham selv:)
Citronmånen ser også helt vildt lækker ud! Jeg bagte en engang der aædrig blev ret god, men den her lyder og ser rigtig lækker ud!

Lene's kage-design sagde ...

skynder mig at kigge væk.. nej, den gik ikke, nu er jeg sulten og vi skal klart have burgerboller en gang i ugens løb, hjemmelavede :)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Trine A: Ja ikke ;) meget bedre end pjasket glasur. Den har bestemt cuteness factor, selvom Daniels kollegaer sagde at glasuren skulle have været gul :(

Missmuffin: Haha det tror jeg også ;) selv om jeg ikke er sikker på at du kan konkurrere med hans ego. Den smager så godt! Mmm

Lene: heh ;) du hoppede i fælden! hjemmelavet er altså også bare bedst!

by Busk sagde ...

De burgerboller ser rigtig gode ud. Jeg har lige tilføjet dem til min listen over ting som skal prøves. Tror du kunne være rigtig gode madpakken.

Linebinevaskemaskine sagde ...

By busk: de er rigtig lækre :) De ville helt klart være god i madpakken

Anonym sagde ...

hvor kan man købe de popcorn :O
ellerss noget vildt lækkert mad tøser

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anonym: I de superbest butikker der har en amerikansk hylde :) og i Metro mener jeg!

Send en kommentar