Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

mandag den 2. januar 2012

Nytår 2011/2012

Godt nytår og alt det der :) Året er simpelthen smuttet væk for mig, men det er alligevel 4 ting der står ekstra klart for mig og som jeg virkelig er glad for.


Yndlingstøserne
De er evigt fantastiske, altid trofaste og højt elskede :) Selvom vi har været lidt amputerede i år, har vi stadig hygget os sammen. Både med madklubben, hundehvalpene og ganske almindelig yndlingstøsehygge! Vi har været i London og Paris sammen, og jeg glæder mig til at vi skal ud at rejse sammen igen! De er ikke yndlingstøserne for ingenting.

Blogpigerne
Jeg har mødt de sødeste, rareste og hyggeligste blogpiger man kan tænke sig :) Det er underligt og fantastisk at kunne møde 3 nye veninder og bare kunne snakke sammen. Jeg håber på rigtig mange hyggelige aftener og måske endda roadtrips? med dem i det nye år! 

Ergoterapeut
I Juni blev jeg endelig uddannet ergoterapeut og føj hvor jeg trængte til at blive fri for studie og prøver! Det var fantastisk at blive færdig og få en fin titel, men samtidig også skræmmende. Jeg har desværre ikke fået job endnu og kan godt blive ret modløs. Heldigvis er vi flere i samme båd og nu jeg har fået job med løntilskud i Viborg, kan jeg holde modet lidt oppe :)

Pixi
Jeps, jeg fik Pixi i "tillykke du er blevet uddannet ergoterapeut" gave af Daniel og selvom hun er styg og udøver psykisk terror på os engang imellem, har jeg ikke fortrudt det er øjeblik :) Det er skønt at komme hjem til en overglad lille hund, der bare vil snakke, lege og knuselsker dig.

Nytår blev i denne omgang holdt hos et af vores rigtig gode vennepar, hvor hun ogå er vores frisør. smart ikke ;)
Mig og hende startede allerede dagen før kl. 9.30, hvor hun hentede mig og vi drog i Bilka for at handle ind til 12 mennesker. Det gik faktisk ret smertefrit, men jeg skal love for at det væltede ind med mennesker da vi var færdige to timer senere. Ydrk! godt vi undgik alle dem!
Vi gik i gang med at bage, koge og snitte kl 12.30 og var færdige igen kl 21.30. Men så var det meste også klappet, klart og færdig til nytårsaften = mindre stress :) Så fik jeg også lige udnyttet hendes frisørskills til at få sat nytårshår og lagt en fancy make up.

Gæsterne der kom var lidt kræsne, så det var svært at finde en forret alle kunne lide. Jeg tror det lykkedes til sidst :) Det blev en spinatroulade med lufttørretskinke og hvidløg, serveret med salat og en hjemmerørt dressing. Retten er ikke så fotogen, men smager hammergodt! Det er også et godt alternativ til folk der ikke kan lide laks.

Hovedrettet blev en slags buffet med en masse forskelligt:
- tyndstegs filet
- Roastbeef
- 3 slags flødekartofler
-  Hvidløgsflute
- alm flute
- varm bønnesalat med bacon og hvidløg
- salatbar med 16 små skåle med tilbehør
- Rødvinssauce
- bage kartoffeltoppe med bacon og parmesan

Bagte kartoffeltoppe med bacon & Parmesan tilbehør til 6 pers
- 1 kg skrællede bagekartofler, skåret i tern
- 90 g smør
- 4 æggeblommer
- 75 g fint og friskrevet parmesan
- 1 fed hvidløg knust
- 200 g. bacontern, stegt sprøde og hakket finere
- salt, peber

1. Kog kartoflerne godt møre i usaltet vand, hæld vandet fra og lad dem dampe af i 5 min.
2. Mos dem godt sammen, evt. med en håndmikser (ikke blender) og rør smør, æggeblommer, parmesan og hvidløg i. Mosen skal være lidt fastere end normalt.
3. Vent det helt finthakkede bacon i og smag til med salt og peber.
4. Lad mosen afkøle helt.
5. Fyld mosen i en sprøjtepose med en meget stor stjernetyl og sprøjt små toppe ud på bagepapir. Vi gjorde det aftenen før og opbevarede dem på køl de blev bagt lige før vi spiste. De skal bages 220 g i ca. 15 min.

Note: Det smagte super lækkert :) de var bløde inden i og lidt sprøde og seje uden på og med masser af smag! Det er lidt mere spændende en en alm bagekatoffel. Smagen kan jo også varieres i det uendelig med f.eks. chili, purløg osv. Det er nem gæstemad det kan forbered i god tid :)


 Der skal selvfølgelig også lidt drikke til nytårsaften og da både Daniel og hans venner mener at man bestemt ikke må gå ed på udstyr, blev ders slush ice maskine sat til med filur og cola smag.
Der var også rig mulighed for at gøre sin slush ice lidt mere personlig ;) Der skal ikke mangle noget!


Desserten blev en gammel favorit, nemlig pandekager med hvid chokolade- citroncreme og citron confit. Føj det smager lækkert! Det er virkelig en skøn dessert der kan forberedes et dagen i forvejen. Lige et godt råd, husk nu at tilsætte alt husblassen ;)
Jeg pyntede desserten med små stjerner af hvis chokolade og et ordentlig drys guldglimmer, der desværre ikke kommer til sin ret på billedet.

Det var en rigtig hyggelig nytårsaften, selvom jeg desværre havde det skidt det meste af dagen og holdt mig til vand og sodavand. Kl 3 kunne jeg ikke mere og jeg kørte os hjem i min egen seng. Jeg hænger stadig lidt i bremsen, men håber snart at være helt frisk igen :)

9 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Hehe, det må være for fedt at have adgang til en slush ice-maskine nytårsaften!

Sikke I har smovset - det ser meget lækkert ud.

Og så havde jeg også fornøjelsen af at møde dig sidste år - det var rigtig hyggeligt :-)

Anonym sagde ...

En opskrift på forretten?

heidi sagde ...

Lækre kartoffeltoppe - og en sjov og anderledes måde at servere mos på.
God bedring og godt nytår :-)

Louise sagde ...

Ummm du må altså lave de der pandekager en dag + din brownie kage med hindbærmousse :D

du skal forresten opdatere din 'jeg ønsker mig..' liste herinde :) du har jo snart fødselsdag

Linebinevaskemaskine sagde ...

Piske: det er da så godt :D et must! det var super lækkert det hele. Det var nemlig rigtig hyggeligt, min der kommer noget lignende i år ;)

Anonym: nu du spørg så pænt kan det være den kommer i starten af næste uge ;)

Heidi: tak :) det er ihvertfald sjovere og knap så tungt som alm mos.

Louilicious aka lillesøster: Det skal jeg nok lige huske på ;) Nu har du også snart fødselsdag og må bestemme. Hov det skal jeg nok lige få kigget på!

Anonym sagde ...

Nej hvor vil jeg også gerne have opskrift på forretten, føj hvor ser det lækkert ud!
Pleaase!:-)
Mange hilsner fra Christa (trofast læser, der ikke kan fordrage laks) :-D

Linebinevaskemaskine sagde ...

Christa: Jeg får den lige lagt ud enten her i dag eller i morgen :)

Tante Grøn sagde ...

Hvor ser de pandekager altså lækre ud. Måske det var dem jeg skulle lave til dessert, når vi får gæster her i weekenden.
Men hvorfra får du de flotte sjerner og glimmerdrysset?

Linebinevaskemaskine sagde ...

Tante grøn: De smager også helt fantastisk :) og så er de så praktiske at de kan laves dagen før. Stjernene har jeg vist købt et sted i tyskland og glimmeret er fra fru Ronne her i Aalborg :)

Send en kommentar