Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

fredag den 3. februar 2012

Mild & cremet citronmousse


Ja, når man nærmer sig weekenden er det godt at have lidt lækkert til aftenskaffen. Kaffen springer jeg nok lige over, men citronmousse er altså svær at sige nej til! Så fik jeg da også lige brugt en citron og de æggeblommer jeg havde bagerst i køleskabet. jeg elsker også citronfromage, men jeg kan faktisk bedre lide den lidt blødere og mere cremede konsistens den her mousse har.

Citronmousse 3-4 pers
1 1/2 blad husblas
1/2 dl citronsaft (1 stor citron)
75 g sukker
4 past. æggeblommer
kornene af 1 vanillestang (jeg kunne ikke finde alle mine!)
250 ml piskefløde

1. Blød husblassen op i koldt vand i 4-5 min.
2. varm citronsaft i en gryde sammen med sukker (varmere end lillefingervarmt)
3. Knug husblassen for vand, rør den ud i citronsaften og tag straks gryden af varmen.
4. Tilsæt æggeblommerne og piske det hele til lyst skum med et piskeris.
5. Tilsæt vanillekornene og lad massen køle af (ellers smelter den fløden)
6. Pisk fløden til blødt skum, vend det hele forsigtigt sammen og fordel i portionsglas.
7. Lad moussen stå på køl i min 3-4 timer.

Nu vil jeg kravle under et varmt uldtæppe resten af aftenen, for jeg magter ikke mere kulde i dag :) Der dansede pingviner rundt inde i bilen i morges, der var sne over det hele og bilen tog en 180 graders rutchetur. Nu er det weekend! :)

...

Det med tæppet holdt ikke længe! Pixi har lige ringet med sin klokke og vil en tur ud.. Hun er fuldstændig ligeglad med at det er koldt og sneer ;)

7 kommentarer:

Bitten sagde ...

Husblas er fremstillet af knogler, sener og hud typisk fra grise og køer. Det er intet under, at jeg ikke har et godt forhold til husblas!

Nå men moussen ser nu god ud alligevel, og jeg skulle ikke holde mig tilbage, hvis chancen bød sig...

Piskeriset sagde ...

♥ ♥ ♥
Nu er jeg lækkersulten - tak for det ;-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Bitten: åhr pjat med dig ;) Jeg ved jeg kan regne med dig

Piske: åhr :) haha det var da så lidt

KageKonen sagde ...

Uhmm, lækker dessert. Jeg afprøvede opskriften i aftes på hele familien, og alle var vilde med den.

Jeg har lavet et indlæg på min blog - og linket til din. Håber at det er ok??

Mvh. Marianne

Linebinevaskemaskine sagde ...

Marianne: dejligt at i kunne lide den :D Det er bare helt fint med det link!

Anonym sagde ...

Jeg troede man skulle skynde sig med fløden når først husblas er i?

AW sagde ...

Dejlig mousse - fin syrlig smag😊

Send en kommentar