Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

tirsdag den 21. februar 2012

Tykke kærnemælkspandekager med birkes & lun karamelcreme med citron

I dag er det Pandekagedag, men jeg er ikke sikker på at vi når at få pandekager i dag ;) Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Det er jo sket før er det på magisk vis er opstået pandekager. 

Jeg havde jo svigerfamilien fra Fyn på besøg i lørdags til før-fødselsdag for mig og så høre der jo sig en masse lækkerier til. Blandt dem var de her pandekager fra den skønne, skønne bog Sødt, sådan! der er fuld af flotte billeder og lækre opskrifter. Jeg bagte dem aftenen før og genvarmede med stor succes næste morgen.

Tykke kærnemælkspandekager med birkes 30 stk
7 dl kærnemælk
4 æg
4 spsk smeltet smør
4 spsk sukker
2 tsk salt
500 g mel
3 tsk bagepulver
6 spsk birkes

1. Hæld det hele, undtagen birkes, i glasset på en blender og blend til det hele er ensartet.
2. Vend birkes i dejen og lad den hvile i 30 min.
3. Bag pandekagerne et minutstid på hver side. Dejen begynder at boble på og lave huller på overfladen når de skal vendes. Jeg lod pandekagerne køle næsten af på en bagerist, lagde dem taglagt i en bradepande/fad og dækkede med film.
Genvarmning: Fjern filmen, dæk pandekagerne med et hårdtopvredet viskestykke og varm dem i ovnen i 6-7 min ved 150 grader

Note: De er de bedste tykke pandekager jeg har smagt til dato :) tit er de lidt for brødagtige og lidt for tørre, men de her er bløde, lette og lækre. Jeg er også stor fan af birkes deri. Det ser flot og og giver et rigtig dejligt knas.

Egentlig skulle der have været brugt ahornsirup, men pengene var ikke så store så jeg brugte hvad jeg lige havde :)

karamelcreme med citron
1 dl lys sirup
1 dl Cane Syrup
fintrevet skal af 1 citron
200 g smør i store tern

1. Bring siruperne og citronskal i kog.
2. Rør smørternene  en for en og lad dem smelte helt imellem hvert tern.
3. Pisk massen til den er blevet lys og lun. Så er den som en karamelsauce. Du kan også forske til den er kold, så bliver den tykkere og har konsistens som fast, blød honning.

Note: Den smager skønt både lun og kold, men den er lidt nemmere at fordele når den er let lun. Den smager lidt af werthers bolcher med et syrligt twist ;) 

Mig og Daniel har bestilt en charterrejse til Playa de Inglés på Gran Canaria og vi skal bo lige her :) Inde på Cupcakemafiaens facebookside har jeg spurgte lidt til råds angående ferielæsning, så det vil jeg også gøre herinde. Har i nogle gode forlag til krimier, af den lidt blodige, makabre slags? letfordøjelige feriebøger? eller generelt nogle bøger jeg bør tage med? :)

10 kommentarer:

Newyorkerbyheart sagde ...

OMG, hvor ser det godt ud. Kan du ikke sende en stak til mig?? ;-)

Mange hilsner
Birthe

Anonym sagde ...

Mænd, der hader kvinder. Selvom du allerede har tabt væddemålet ;)

Linda sagde ...

Det lyder som en opskrift der skal prøves :-)

Sørg for at købe billigbøger og efterlad dem på hotellet - oftest står der en bogreol i receptionen hvor glemte/efterladte bøger sættes.
Så slipper du for at slæbe dem med hjem igen og så er der jo lidt mere plads hvis du skulle komme til at købe en enkelt ting eller to...

Her kommer en liste over gode krimi forfattere (og ja, jeg læser mange krimier):

Jussi Adler Olsen - Afdeling Q - et must... Kvinden i buret lægger du ikke fra dig før den er færdig...

Jo Nesbø - Harry Hole serien

Gretelise Holm - Karin Sommer serien

Mari Jungstedt - Anders Knutas serien

Arnaldur Indriðason - Erlandur serien

Det var et lille udvalg :-)

MissMuffin sagde ...

Ork!!!! Jeg må ha den bog!!!!!!
Men, nu ku jeg så starte med lige at bage de her pandekager, for de lyder for lækre...

Linebinevaskemaskine sagde ...

Birthe: Det kan da nok arrangeres ;) ellers må vi holde pandekagegilde den 17. april ;)

Anonym: Jeg har et lidt anstrengt forhold til den bog, men måske jeg bare skal give den en chance ;)

Linda: De er ihvertfald rigtig gode :) tusind tak for alle de gode bud. Jeg har lige reserveret nogle stykker af dem på biblioteket: Jeg eeelsker krimier ;)

MissMuffin: du bliver nødt til det ;) Du skriver bare, så kommer jeg til pandekager :D

Linn sagde ...

Hvor ser de lækre ud! Den opskrift gemmer jeg!

Linda sagde ...

Jeg er spændt på at høre hvad du synes om dem :-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Linn: de er bestemt også rigtig gode :)

Linda: Jeg glæder mig også til at læse dem :) Det er så dejligt at kunne læse igennem i ferierne

Johanne T sagde ...

Mmh, hvor ser alt det du laver bare super lækkert ud! :-)

www.johannethorhauge.blogspot.com

Linebinevaskemaskine sagde ...

Johanne: mange tak for de søde ord :) det smagte rigtig lækkert

Send en kommentar