Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

tirsdag den 14. februar 2012

Pandekager med luftig appelsincreme

For et par dage siden proklamerede Daniel at han havde sådan en lyst til pandekager og kom med de der hundeøjne.. Så er der jo ikke andet for end at lave nogle pandekager til den stakkels mand ;) Fik jeg sagt at jeg også elsker pandekager? Entusiasmen var der godt nok ikke helt fra min side, men jeg fik da lavet en god stak. Og så ikke et ord om at jeg i min søvnighed havde glemt alt om min pandekagepande og først huskede den ved 3. sidste pandekage..
Selve pandekagen er såmænd fra Arla, da den matchede det jeg lige havde i gemmerne :) Cremen er efter mit eget hovede.

Pandekager med luftig appelsincreme 8 pers
300 g mel
9 dl mælk (sødmælk hvis du er et luksusdyr, men skummet er også godt ;))
6 æg
1 tsk groft salt
100 g smør, lige nøjagtig smeltet

1. Put æg, mælk, salt og smeltet smør i en blender.
2. Tænd blenderen på det laveste og hæld melet ned igennem hullet i låget.
3. Blend til dejen er ensartet.
4. Steg pandekagerne ved 3/4 varme.

Cremen
Saften og fintrevet skal af 2 store appelsiner
2 1/2 blad husblas
1 ds kondenseret mælk
Kornene af en vanillestang
2 dl græsk yoghurt (creme fraiche, skyr osv.)
2,5 dl piskefløde

1. Udblød husblassen i koldt vand i 5 min.
2. Bland appelsinsaft og skal og lun det til lidt mere end lillefinger varmt.
3. klem husblassen for vand og rør den helt ud i den lune saft.
4. Rør de kondenserede mælk i appelsinsaften, sammen med vanillekorn og rør derefter den græske yoghurt i.
5. Stil cremen på køl i min 3-4 timer.
6. Rør den stivnede creme lidt blød
7. Piske fløden til skum, vend den i cremen og fyld den i de afkølede pandekager.



Godnat og sov godt!

9 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Den der appelsincreme lyder go:) Kristian elsker også pandekager, men der må nu helst ikke komme andet end is på, haha..

Nanna sagde ...

Der må være noget med mænd og pandekager .. Jeg får også ofte hundeøjnene herhjemme ..
Og vil hel sikkert prøve din creme en dag, hvis vi dog kan vente så længe når nu den akutte pandekage-trang melder sig ;)

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

Jeg er VILD med din hund! Og de der pandekager ser sørme osse virkeligt gode ud og appelsincreme .... ammmenam.....

Camilla sagde ...

Ej for pokker Line... nu har jeg jo også lyst til pandekager!! Mums, de ser gode ud :o)

foodMAD sagde ...

Ja, jeg får også lyst til pandekager nu...:-) Dejlig blog!

Bettina Holst sagde ...

Nøøj det lyder godt nok lækkert. Skal da for sure prøves her meget meget snart :-)

Linda sagde ...

De ser gode ud :-)
Hvor køber du kondenseret mælk?

Og så har jeg lige et spørgsmål til en blog-haj som dig :-)
Jeg har svært ved at holde styr på om der kommer svar på de kommentarer jeg ligger rundt omkring i blogland.
Enkelte gange har jeg mulighed for at vælge at jeg vil have en mail hvis der bliver skrevet på tråden, men hvad med alle de andre steder. Har du et fif til hvordan jeg kan se det?
Jeg synes nemlig det er ubehøvlet hvis der kommer et spørgsmål eller kommentar tilbage, og jeg så ikke svarer.

Kristine L. Hansen (CookieCrumble) sagde ...

Orrrrrh hvor er du styg Line. Jeg vil haaaveee!!!!!!!!!

Linebinevaskemaskine sagde ...

MissMuffin: det er altså ikke helt nemt med ham Kristian ;) men pandekager med is er bestemt heller ikke ringe!

Nanna: haha cremen er ikke helt så god til akutte pandekager ;) men så må amn jo levne til dagen efter

Tante sød: Hun er også bare dejligt, den kære slaske hund ;)

Bettina holst: Det synes jeg bestemt du skal :D

Camilla: Der er altid plads til pandekager :D Mmm

FoodMAD: tak skal du have :) de smager også godt!

Linda : lige det her har jeg købt i tyskland, men ellers har fakta det engang imellem og så er det tit etniske grønthandlere.
Det er faktisk også noget jeg døjer lidt med, og jeg glemmer desværre somtider at vende tilbage :( Det er så praktisk det med e-mail. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med det :(

Kristine: Jeg er den styggeste ;) vi må holde bloggerpandekagegilde

Send en kommentar