Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

torsdag den 23. februar 2012

Pea & Popeye Pesto Pasta

Ja det var altså hvad jeg valgte at servere for yndlingstøserne på min før-fødselsdag :) det skulle allerhelst være hurtigt, nemt og lækkert, så valget faldt på denne ret der opfylder alle krav + at den er forholdsvis budgetvenlig. Ihvertfald for mig med de ting jeg havde i gemmerne.


Pea & Popeye Pasta 4 pers (kraftigt inspireret og lånt af MissMuffin ;))
160 g. ærter
75 g. babyspinat, rengjort
2 fed hvidløg, skåret over et par gange
60 g ristede solsikkekerner
50 g friskrevet parmesanost
1/2 dl olivenolie
1/2 dl mælk/creme fraiche
salt, peber
2 pk bacon i skiver
Pasta til 4 pers.

1. Blend ærter, babyspinat, hvidløg, solsikkekerner, parmesan, mælk og olie sammen til en ensartet masse. Tilføj evt. mere olivenolie/mælk hvis det er nødvendigt.
2. Smag til med salt og peber.
3. Kog pastaen efter anvisningen og steg baconen sprød.
4. Du kan enten vende den drænede pasta med den grønne creme eller servere den ovenpå pastaen. Vi gjorde det sidste, så de andre selv kunne bestemme mængden :) Riv parmesan over og spis.

Note: Jeg har haft gemt opskriften lige siden at Sabina lavede den og hvorfor jeg ikke har taget mig sammen før er der vist ingen der ved! Det er en super nem, lækker ret der vil falde i god jord hos de fleste (bacon!) og som ikke tager alverden af hverken tid eller opmærksomhed. Daniel var godt nok ikke hjemme til at bedømme, men mon ikke han kan lide den (igen, bacon!). Jeg kan kun anbefale retten og jeg tror også den er god til madpakken dagen efter :)

2 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

jeg elsker den også! Kristian spiste den også uden brok da vi fik den. Måske jeg skulle lave en portion til min madpakke i næste uge...

Linebinevaskemaskine sagde ...

Jeg tror også Daniel vil spise den uden et kny, så længe der er bacon ;)

Send en kommentar