Når man er i job med løntilskud og kun får dimittendsatsen i dagpenge skal man derfor kun arbejde 31 timer om ugen :) Vi har heldigvis fået tilrettelagt mine sådan at jeg skal møde kl 7.30 i Viborg mandag, tirsdag, torsdag og fredag, men tilgengæld har jeg så fri hver onsdag! Det gør ugen lidt mere over overskuelig med sådan midtvejs fridag. En fridag der kan bruges på at sove længe, gå lange ture med pixi og nå alt det jeg normalt ikke kan nå fordi jeg er sent hjemme.
Denne gang er den blandt andet blevet brugt på at prøve baked oatmeal. Jeg et stygt dårlig til at spise morgenmad og får det først spist ved 9.15/9.30 tiden på mine arbejdsdage. På min fridag er der tilgengæld god tid til at lave noget lidt specielt og nyde morgenmaden :) Jeg har har haft et godt øje til baked oatmeal et stykke tid og nu blev jeg simpelthen nød til at spænde hjelmen og få prøvet det af! opskriften er lidt hjemmekomponeret, da jeg ikke havde alle tingene til de fleste opskrifter.
50 g havregryn
et nip salt
1/2 tsk kanel
en knsp bagepulver
1 dl yoghurt (jeg tror også at en dl banan- eller æblemos kan bruges)
1 stor spsk creamy peanutbutter
1 æg
1 1/2 spsk dark cane sirup (muscovadosukker og farin er nok også fint)
1/2 tsk vanille ekstrakt
en håndfuld frosne hindbær (blåbær, brombær, æblestykker..)
en håndfuld grofthakkede mandler (eller andre nødder..)
1. Bland havregryn, salt, kanel, og bagepulver.
2. Rør yoghurt, æg, peanutbutter, sirup, vanille, bær og mandler i.
3. Fordel dejen i en smurt form. Jeg brugte en minigryde fra Le Creuset der rummer 2,5 dl og er 10 cm i diameter.
3. Bag (uden låg) i 18-20 min ved 190 grader. Skift til grillfunktionen på din ovn og giv den ca 2 min. Hold endelig øje med den, for det går stærkt ;) jaja erfaring..
4. Spis den lun :) Jeg lavede to på en gang, så kan den sidste bare lige lunes i mikroovnen.
Note: Det er altså en virkelig lækker måde at spise morgenmad på og en dejlig afveksling til havregrød. Hindbærene giver sådan en god syrlighed og kanelen en god fin krydret smag. En anden gang kunne jeg godt finde på at bruge grovvalsede havregryn for lidt mere bid og struktur. Den blev lidt "mushy", men hey! jeg kan faktisk godt lide "mushy". Man kan også lave en størrere portion og bage dem i en muffinplade uden papirforme. Jeg vil gætte på at de så kan fryses og tages op efter behov :)
Resten af dagen skal vist bare gå med ansøgninger og Pixihygge. I går modtog vi den kæmpe kasse med dyreting vi havde bestilt fra Zooplus.de. Der kan virkelig være en del at spare ved at købe derfra :) De har både til hund, kat, fugl, hest, gnaver mm. og fragten er meget meget lav og gratis ved køb over 69 euro. Der er oven i købet tit - 10% til nye kunder og du får point du kan købe for efter hvert køb. Bare et lille tip :)
14 kommentarer:
vildt fin din lille gryde. er det den fra le creuset? jeg har sukket længe efter dem, men er bange for ikke at få dem brugt nok, når man tager prisen i betragtning..
Baked oatmeal er blevet min absolutte favoritmorgenmad! Jeg har spist den på alle hverdage de sidste 2½ uge, og fortsætter nok længe endnu.
Kan i øvrigt kun anbefale at lave en større bradepandefuld ad gangen, skære ud og køle/fryse ned, og så bare i mikroen om morgenen. Det er altså nemt, og som du siger noget mere spændende end havregrød. Og så er det smart man bare kan bruge det frugt eller de bær man lige har, og som trænger til at blive spist.
Jeg havde også kig på det længe inden jeg fik taget mig sammen, og det fortryder jeg lidt nu - tænk alt det gode man er gået glip af :-)
Den er da også virkelig virkelig smuk! Nøj, jeg er helt forelsket i det billede :-)
1 1/2 dark cane sirup (muscovadosukker og farin er nok også fint)
1/2 vanille ekstrakt
Hvor meget? En grydefuld? Eller hvad der kan være på ryggen af en fed pony?
Anonym: Haha - det kommer da an på, hvor fed din pony er?? :)
Anse: ja det er Le Creuset :) jeg er super glade for mine. Det er bare med at være kreativ. Du kan jo lave små æggekager, mac'n'cheese, kager anrette desserter, lave crumblecakes, mini lasagner osv i dem.
Heidi: det er virkelig dejligt som morgenmad og du bliver mæt på sådan en god måde :) jeg tror bestemt det er noget jeg skal gøre mere i. tænk hvis det var gået min næse forbi ;)
Piske: åhr tak :) jeg prøver! de smager også super dejligt.
Ano: Det gik lidt stærk ;) men nu er mængderne kommet på. Men derudover tror jeg altså ikke jeg vil anbefale en fed pony til at måle af på. De er simpelthen alt for varierende hvad bredden angår og så er jeg heller ikke sikker på at det kan forsvares hygiejnisk eller over for div. dyrevelfærdsfolk. Det lyder som en klistret omgang med sådan en pony, sukker og vanilleekstrakt, men hvis der er det man er til... ;)
Kristine: Det er nemlig rigtigt ;) og om den egentlig kan stå stille nok!
Hvor ser det altså bare fantastisk dekorativt ud i din lille Le Creuset :-)
Virkelig sød blog du har og rigtig mange opskrifter. De sidste 10 gange vi har haft gæster, har min mor lavet din tomatsuppe! - Den er altså super lækker!
Knus..
Alberte
welcomebackcolour.blogspot.com - har du lyst til at følges ? - Jeg følger dig :D !
så har jeg købt mig to i samme farve som din. det var svært at vælge farve, fordi der var så mange fine farver!
dog fik jeg dem til 50 kr. stykket fordi låget var væk. lidt ærgeligt, men på den anden side gør det mig ikke så meget
Linda: tak skal du have :) jeg r så glad for den
Alberte: Tusind tak for de søde ord :) dejligt i kan bruge opskrifterne
Anse: De var da en god pris :) ork du skal nok få glæde af dem aligevel
Wauw hvor ser det godt ud! Den må jeg prøve at lave - og måske med lidt chokolade i også ? :)
Kh Anne
Ps. Guddommeligt billede!!!
Anne: Tusind tusind tak :) jeg har prøvet med chokolade i og det bliver det bestemt ikke ringere af ;) Jeg tror måske en lys eller en lækker hvid chokolade vil gå godt med de syrlige bær.
Mmmh! Wauw, det ser godt ud! :D
Dem skal jeg helt sikkert prøve at lave. Perfekt at de endda er uden mel, så de kan laves glutenfrie (og mon ikke også jeg kan trylle dem mælkefrie), så min mor også kan få del i glæden :)
Hvis resultatet bliver lige så godt og vellykket som dit i den grad ser ud til at være, tillader jeg mig lige at lægge opskriften ud på min blog: www.nyd-maden.blogspot.com
selvfølgelig med link til din (i øvrigt MEGET fine) blog :D
Mvh. Gry
Gry: De smager også rigtig godt :) Åhr jeg tror din mor bliver glad hvis du laver sådan en. Det skal du være mere end velkommen til! og tak for de søde ord :)
Send en kommentar