Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

søndag den 6. juni 2010

Årets høst!

Jeg er lige hjemvendt fra en overordentlig hygsom dag på Hjallerup marked og efterfølgende grillhygge med en af veninderne fra da jeg læste sygeplejerske, hendes kæreste og Daniel (piv, det er dem der flytter helt til Esbjerg) :) Det er efterhånden blevet en hel tradition at vi følges til markedet og griller bagefter. uanset vejr. Heldigvis var der rigeligt med sol i dag, så det var en rigtig god tur :) jeg tror måske jeg har fået liidt for meget sol i dag, men pyt skidt. det ser altid værre ud på mig end alle andre.

Det er heldigvis allerede faldet lidt i farven :)

Jeg gjorde virkelig et scoop på markedet i dag, sådan et der varmer mit jyske hjerte derinde hvor det betyder noget. Jeg fik krejlet den her linseform i silicone, fra Eva ned i 20 kr. Ganz neu! normalprisen mener jeg er 150-200 kr. Se det er et fund :) nu mangler jeg bare at prøve at lave linser.


Jeg fik også lidt forskellige krydderier med hjem, men ellers var det sådan set det jeg smed penge efter den her gang. Bare lige det mest basale og nødvendige ;)

fredag den 4. juni 2010

Fabulous rabarber :)

Endelig er det blevet rabarber tid igen :) rabarber er stærk undervurderede og noget så fantastiske. Hvad gør man når man allerhøjst har en altankasse og er på SU? Man tager da selvfølgelig ned og besøger sin mormor og morfar i deres kolonihave, hvor de har har dejlige rabarber. Min søde morfar trak en ordentlig posefuld til mig, jeg elsker sådan nogle hjemmedyrkede sager. Det bliver skønt når der rigtig kommer gang i de forskellige ting ude på forældrenes gård. æbler, brombær, stikkelsbær, solbær og blommer :) lige til at lave alt muligt godt af. 
vasket og snittet blev det til lidt over 1700 g. rabarber lige til fryseren. Og hvad skal jeg så bruge denne første portion rabarber til?

Hindbær-rabarber crumle selvfølgelig :)

eller

hvad med en skøn rabarberkompot? jeg sværger, det tager kun 5 min..
  • kog 2 dl vand op med 130 g. sukker og kornene af 1 vanille stang + den tomme stang.
  • tilsæt 500 g. rensede rabarber skåret i stykker á ½ cm.
  • Lad det koge 3-5 min til det tykner og bliver sammenhængende. Jeg er ikke så god til den chunky version, så midt må godt koge noget ud.
  • lad afkøle og enjoy!
Den kan du både bruge i trifli, til pandekager, til is, i is og på græsk yoghurt :) og så er jeg ret sikker på at det vil smage fantastisk sammen med den brownie og is jeg tager med til en grillaften i morgen :) så er det sommer!

torsdag den 3. juni 2010

Sex & The City 1+2

I går var jeg til sådan en lille sneaky sneaky premiere maraton på begge "Sex & The City" filmene sammen med yndlingstøserne :) Jeg elsker serien, men har af en eller anden underlig grund aldrig fået set eteren. Og skam på mig vil jeg godt lige tilføje.. puuha slemme Line. Aldrig har jeg følt at jeg er gået unødvendigt glip af så lækker en film som efter den første film var slut.
Min indre Newyorker klappede i sine små hænder af glæde under filmen, men der var altså også lidt små tårer. Den er sjov, fantastisk, har så meget lækkert tøj, flotte sko og ja, bare skøn :) Jeg var rigtig godt underholdt (og ville ønske jeg kunne finde ud af at gå stiletter).

Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til SATC 2, men dårlig er den bestemt ikke :) Anmeldelserne af den har ikke været så gode, men jeg var godt underholdt!
Carrie irriterede mig grænseløst i den her film, af en eller anden grund. Jeg kan ikke lige sætte fingeren på hvad det var, men hun var ihvertfald godt og grundig træls meget af tiden.
Det er en rigtig underholdene tøsefilm, der skal ses som fantastisk underholdning og ikke noget dyber mesterværk. Den er rigtig sjov og så er der rigtig mange lækre mænd med deri ;) Der er ihvertfald nok at kigge på. Nu viste de også lige traileren til Eclipse og den har jo et par mange lækre mænd at kigge!

Og så bare lige for at namedroppe lidt mennesker jeg så inde biografen kan nævnes Erik Clausen, en nyhedsfidus fra TV2 i bedste SATC stil og OnslowCrescent jeg spottede på vej til p-pladens pga. hans lækre outfit :) Jeg vidste at søde Missmuffin også var derinde et sted, mens hende rendte jeg ikke ind i

For at opsummere, så er 1eren klart bedst, men toeren er bestemt værd at se :) jeg var ihvertfald meget "tihi, fnis"-agtig gennem hele filmen :)

Puha, det her eksamenslæsning går vist ikke for godt :) De der små snedige overspringshandlinger angriber lidt fra alle sider og min rygrad er vist lavet af budding! Jeg vil også lige offentliggøre at:
  • Årets første Paradis is med yndlingstøserne er spist (jorbærsorbet, hyldeblomstsorbet og jordbærkoldskål, så er det sommer)
  • Jeg kom samme dag til at shoppe lidt (men stadig SU venligt) i en kageudstyrsbutik
  • Sandalerne er kommet på fødderne for at blive :)
  • Årets første solskoldning er i hus!
  • At der kun er et 1 år til jeg er bachelor! (og skræmt fra vid og sans over den virkelige verden) 

mandag den 31. maj 2010

Solo shopping (SU edition) + swap

Aaah, så er der vist det man kan kalde læseferie nu :) det er både lækkert og skræmmende på en gang. Efter det den sidste sociologo undervisning kl 9-11 i dag, havde jeg planer om at skulle sende et par swap pakker med slik i. En til Tyskland og en til England. Når jeg nu skulle ind til centrum, kunne jeg jo også ligeså godt tage et smut i søstrene grene.. altså bare for at kigge.. sådan bare lidt.. og selvom jeg lige har fået løn/SU.


De her rare sager skal en tur til Tyskland :) Jeg havde ldit mine tvivl om jeg kunne stoppe det i kuverten..
Men det gik lige med nød og næppe! Den fik dog lige lidt tape, just in case :)


Det her røg til England. Jeg ville egentlig have sendt piratos, men Føtex havde dem kun i de store poser.

Jeg kom til at købe de her bitte små cupcake liners (åhhhr) med cupcakes og slik på. De store var desværre udsolgt, så jeg blev nød til at købe dem her når nu de kun kostede 6 kr og så kan jeg jo blive nød til at koge nogle karameller :) eller så må jeg købe en mini muffinsform og lave bitte små cupcakehapsere.


Jeg kom også til at købe den her lille cupcake krukke til sølle 20 kr, efter Bitten fristede mig noget så grusomt. Den skal stå på mit køkkenbord med frisk hvidløg i :) Så kan jeg se på den hver gang jeg lusker rundt i køkkenet. Den er bare så sød og fin med sit jordbær på toppen.
Alt i alt en ret billig shoppingtur, da jeg gik i en stor bue uden om Salling. Nu havde jeg heller ikke nogen at spise en Paradis is med, så der sparede jeg også penge (selvom jeg heller ville ha' en is-date).

Et af livets store spørgsmål; hvad skal jeg bruge det Fluff jeg købte i Tyskland til? altså udover en fluffernutter sandwich ;)

fredag den 28. maj 2010

Oceanarium, Maarup kirke og swap

Det første eksamensprojekt er afleveret, casen til det næste bliver udleveret mandag og så kommer de to eksamener. Det er ihvertfald fuld skrald på her hos mig :) Jeg har oplevet en frygtelig masse jeg godt vil blogg om, men simpelthen ikke har haft tiden til.

Selvom jeg har haft en del projektskrivning, har der stadig været plads til lidt hygge med Daniel :) Han skal jo heller ikke forsømmes, så pinsedag drog vi ud på eventyr i Fiaten med det nye kamera og kolde colaer under armen.

Jeg har ikke været på Nordsømuseet i Hirtshals i ihvertfald 10-12 år, men husker det som ret spændende. Vi havde lidt svært ved at finde det på navigatotionen, da det åbenbart har skiftet navn til Oceanarium. De er nu som regel flotte sådan nogle fisk, bare jeg ikke skal røre ved dem.
Da vi kom derop fik fandt vi ud af at 1/3 af museet var lukket ned pga. renovation, hvilket var ret øv, da det var alle de små akvarier. Men pyt skidt :) vi betalte for vores billetter og fik 30 kr tilbage i "matador-oceanarium" penge til at bruge i deres butik eller café.
Her er lidt billeder derfra:


En nysgerrig rokke
Sådan en klumpfisk! De er godt meget specielle at se på :D

Den anden klumpfisk, der ikke er et hak flottere! Jeg mener at jeg læste et sted, at de kan blive omkring 3 m. i længden.


En uduelig, ikke fotomæssig samarbejdsvillig sæl, der nyder solen



Lige op i trynen :)


Det her er alfa-sælen, Luffe. Kreativt navn ikke?! Han lå der de meste af tiden vi var der.


Close up af hr. Luffe der dasker.


En udstilling af vandmandeting

kl. 15 var der sælfodring (og ufrivillig mågefodring). Se den dumme måge der bare lige flyver ind og snapper fisken fra sælen.


Sæler vs. Måger: 1-1
Vi brugte et par timer der, men det var ikke rigtig noget at råbe hurra for uden den lukkede del af museet ihvertfald. Jojo, selvfølgelig fik vi en lille slat penge til at bruge på stedet, men den frokost de gik til var frygtelig! Meget frygtelig cafeteriamad har jeg fået, med det her tager vist føringen. bvdr! En flad rugbrød ville have været bedre.
Efter det lidt skuffende måltid, tog vi ned til stranden for at prøve det nye kamera og få lidt føling med det. Selvom der var dejligt vejr, blæste det en halv pelikan, så jeg har ikke noget der mindede om pænt hårr på nogen af billederne.
Men i kan lige se det her, mit stunt tager lidt af fokus fra min manglende frisure ;) Jeg har aldrig påstået at min balance var god nok til at klatre rundt på sten.
Sidste stop på turen var Maarup kirke, et sted jeg holder rigtig meget af at komme. Jeg har været der rigtig mange gange i løbet af mit liv, så det betyder noget mig at følge med i stedets udvikling, selvom de er ved at pille den gamle kirke ned. Der er så dejligt fredeligt der, en fantatisk udsigt og ikke mindst et væld af historier i de gamle gravsten. Jeg har et eller andet med kirkegårde og jeg glæder mig til at vi skal se Highgate cemetary i London.
Nogle fiskeres triste skæbne


Det er langt fra alle af gravstenene, der har det godt længere

Det er kun ydermurene der er tilbage af den lille kirke


en lille mælkebøtte, på et af de tilgroede gravsteder :)


engelsk græs?


Udsigt til Rubjergknude med sit tilsandede fyrtårn.
Det var en rigtig dejlig dag, væk fra alt eksamenssress og bøger :)
Efter en lang pause, er jeg begyndt at tilmelde mig diverse swaps igen :) nu har jeg snart tid til at rende på poshuset. Denne gang modtog jeg en stor kuvert fra Polen, med en masse spændende ting i:
Både polske og ikke polske ting :) Der var også et sødt lille brev med.

Nu vil jeg så små trisse på arbejde, selvom det egentlig er min friweekend :( Jeg skal også arbejde i morgen når der er Karneval. Men jeg håber da de får godt vejr alligevel :)
Forresten, jeg skal sende typisk, dansk slik til andre i europa :) nogen forslag? Jeg tænker bl.a. toms skidpadder.

onsdag den 26. maj 2010

De sidste krampetrækninger

Lige nu er det sommeren, udsigt til tøsehygge og rejser der holder mig kørende :) Jeg har overhovedet ikke nogen rettigheder til at pive i forhold til andre stakler, men det gør jeg nu alligevel, piv!
Vores projekt, vi ellers troede gik så godt, fik sig en lille krise i går efter noget email vejledning. Det har været et utrolig stresset forløb, da vi ikke har haft ret lang tid og vi løbende har haft undervisning i sociologi.. suk.. socologi er spændende, det skal bare holde sig lang væk fra vores projektperiode.
I går var jeg hjemme fra skole kl 20 men håber, satset og krydser fingre for at vi går hjem lidt tidligere i dag :) De andre to er i Føtex (høhø) og hente lidt proviant til os. Tomme kalorier og sukker skal der helbestemt til for at få det her skidt færdigt i en ruf! Jeg har også en ordentlig stak billeder og oplevelser fra pinsen jeg skal have blogget, så lidt fritid står højt på ønskesedlen lige pt.
I må have en dejlig dag, nu er det snart weekend :) (og lige et lille yay! til at slutte på. Jeg skal snart op at se bittesmå, helt nye, labradorhvalpe der blev født i går!)

torsdag den 20. maj 2010

I'm in looove!

Det er bare så flot det her tørklæde :O det er bare lige mig og jeg har ellers rigtig svært ved at finde tørklæder jeg kan lide :) Hvis i også godt kan lide det, kan i deltage her! (don't!, jeg må eje det ;))

onsdag den 19. maj 2010

Valnøddebrød

Så kom der endelig lidt sommer til Aalborg igen :) det er altså lidt sjovere at at læse litteratur og skrive projekt i solen end indefor. Jeg håber da i det mindste at mine kridtfarvede ben har fået bare lidt farve i dag. Men tænk engang, om 1 måned og 4 dage har jeg sommerferie hvis alt går som det skal :) jeg skal bare lige aflevere to eksamensprojekter og til to eksamener, så er den i vinkel *host*. Det er min sidste sommerferie før jeg bliver uddannet voksen, så den skal nydes i fulde drag. En uge til mallorca, en uge til Tyskland bjerge og en lille uge til London :) det bliver så godt, bare der ikke kommer nogen askeskyer i vejen.

Det var det her valnøddebrød hender der Bitten skrev om, jeg også ville dele med jer :) Daniel har lige købt et fancy spejlrefleks kamera til os ;) så det er jeg ved hitte ud af at bruge.

Valnøddebrød 2 store


  • 4 dl lunken vand
  • 50 gr. gær
  • 3 spsk honning
  • 1 spsk salt
  • 2 dl kærnemælk
  • 2 tsk fennikelfrø (havde jeg ikke, så det kom ikke i)
  • 75 gr. valnødder (jeg vil bruge 100 g. næste gang)
  • 300 gr. grahamsmel (jeg havde 100 g. fuldkornshvedemel og 200 g. sigtemel, så det røg i)
  • ca. 700 gr. hvedemel (hold gerne lidt tilbage)
  1. Opløs gær, honning og salt i det lune vand og tilsæt herefter kærnemælken.
  2. Rist valnødderne let på en en tør, hed pande, til de dufter og hak dem groft
  3. Tilsæt melet og ælt dejen til den er smidig og fast.
  4. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
  5. Slå dejen ned, ælt den godt igennem og form til 2 brød.
  6. Lad brødene efterhæve 30 min på en bageplade.
  7. Drys med hvedemel og snit på kryds og trværs med en skarp kniv.
  8. Bag brødene i varmluftsovn ved 180 grader i 35-45 min. til de er har fået en smuk farve og lyder hule når de bankes under bunden.
Note: De blev rigtig lækre med en god sprød skorpe :) lidt flere valnødder og så er den lige i øjet. Her i eftermiddag kom jeg til at spise en skive med peanutbutter og banan, very nice!

På grund af det nye kamera bliver der taget billeder af alt muligt mærkeligt herhjemme, så vi kan lære det at kende før vi skal på ferie. Her er det min mutant Brændende Kærlighed der er blevet foreviget.

Vores aftensmad fra i går


Og den meget klistrede, men flotte, maltsirup jeg brugte til at bage rugbrød med i går. De blev forresten virkelig virkelig gode!
Jeg håber det skønne vejr holder nu, mig og yndlingstøserne skal nemlig snart ind og have Paradis is i den nærmeste fremtid :) i aften må jeg hellere spise lidt friske jordbær med agavesirup på.

mandag den 17. maj 2010

Horsens Statsfængsel tur/retur

Jeg tror at det her har været den hårdeste mandag i mands minde :) eller ihvertfald i et godt stykke tid. Jeg er helt kvæstet og orker næsten ikke at blinke med øjnene.
I går var jeg jo en tur i Horsens Statsfængsel, sammen med Kop&Kande til medarbejderdag sammen med Kop&Kande medarbejdere fra resten af Danmark.
Dagen startede med at vi blev hentet af bussen kl. 06.30 foran butikken og for søren hvor er det da alt for tidligt at give slip på sin dyne en søndag. Men humøret var da højt hos alle mand :) Også de andre vi samlede op løbende på vej mod Horsens.
Da vi ankom til fængslet ved den store port, fik vi udleveret en fangedragt vi skulle tøffe rundt i resten af dag. Den havde dog ingen striber :P det var en hvid engangskedeldragt.


Vi fik også udleveret et fangenummer og fik taget fingeraftryk. Det er altså den der sorte plet ;) De havde virkelig gjort det gennemført og sjovt. Efter et stående rundstykke i en af gårdene og et spændende historisk oplæg om fængslet og indsatte blev vi delt ud i 24 bander på tværs af butikkerne. De 24 bander blev så fordelt på 8 bandeopgør hvor 3 bander af gangen kæmper mod hinanden. jeg var hold lilla-3 og skulle i hver bandeopgør kæmpe mod hold lilla-2 og lilla-1, selvom alle hold i sidste ende jo kæmpede med point mod hinanden.
Jeg kan vist roligt sige at min bande ikke på noget tidspunkt var i fare for at komme i top 10 :D vi var ikke særlig gode til det der teambuildingshalløj men vi havde det sjovt. Det var rigtig spændende at rende rundt i cellerne, kirken, toiletterne (gisp!) og alle de andre områder.
Vi skulle bl.a. køre på en ATV med bind for øjnene, løse mordgåder, Få alle mand over nogle kasser vha. to planker og være kreative med nogle dækservietter. Fængslet var jo desværre ikke opvarmet, så der var pivkoldt!
Dagen blev afslutter kl 17 med at Mick Øgendahl gav en super god gang stand-up, vi fik lidt leverandørgaver (yay!) og en lækker pose med sandwich, frugt, chokolade og vand til busturen hjem. De madpakkeposer blev påskønnet meget da vi sad i kø i 50 min. på motorvejen :)
Det var en rigtig sjov dag :) men dælen hvor er jeg træt efter at ræse rundt inden og uden for murene. Jeg fik desværre ikke kameraet med, men der rendte en fotograf rundt og tog billeder af os hele dagen. Jeg må se om jeg ikke lige kan få fingre i dem ;)

På vej hjem fra skole kom jeg lige til at tage i Salling Super og det er altså farligt at gøre alene. Jeg skulle bare lige have et par pakker gær men kom også til at købe lidt krydderurter, balsamico m. honning, 2 bakker jordbær og et glas økologisk maltsirup.


Jeg vil prøve maltsiruppen i næste omgang rugbrød men jeg ved ikke hvad jeg ellers kan bruge den til :)

fredag den 14. maj 2010

Guys and Dolls

Jeg er et rigtig teater menneske, sådan lidt i smug. Jeg elsker at gå i teateret, men det sker bare alt alt for sjældent. Her den anden dag fandt jeg ud af at, man som studerende, kan se en valgfri forestilling for sølle 75 kr i Aalborg Teater. Det er da billigt for så stor en oplevelse! Vi købte et "klippekort" med 3 valgfrie forestillinger til 225 kr, så vi har et par gange til gode :)

Onsdag tog jeg, ret spontant, i Aalborg Teater for at se "Guys And Dolls" med en af yndlingstøserne. Jeg har rigtig længe ville se den, men det var ikke før hun foreslog en teatertur, at jeg fandt ud af hvor billigt man kan være kulturel som studerende.

Billederne har jeg pænt lånt fra Aalborg Teaters hjemmeside, foto: Lars Horn.
Får man ikke bare lyst til at se stykket, bare ved at kigge på den flotte plakat?


New Yorks gamblere i 1930'erne

Nathan Detroit får en lille snak med Big Jul

Det var virkelig en god oplevelse :) stykket er fuld af humor, sjove detaljer og dygtige skuespillere: Jeg var rigtig godt underholdt hele vejen igennem, der var virkelig nogle skæve roller deri. Det eneste jeg studsede lidt over, var at de solgte is i kiosken i pausen.. Men altså, jeg skal da ikke være for fin til at smage på en lille kæmpe eskimo!
Samme dag som jeg var i teateret, var jeg også lige en tur forbi kaffebaren Behag Din Smag sammen med et par piger fra klassen. Jeg har ikke været derinde før, men det er da ihvertfald ikke sidste gang jeg skal derind :) Super service, rigtig hyggelig og afslappet atmosfære og kvalitet! Det var heller ikke dyrt.
Det er altså lidt hyggeligt når de pynte kaffen så fint :) det giver lige det sidste plus. Det er godt nok ikke min kaffe, men en af pigernes, men den er bare så sød. Det er en Caffe Mocha Orange med orange Valrhona chokolade, ekspresso og mælk. Jeg smagte lige lidt på skummet og det smagte fantastisk.



Jeg fik en Chai Latte med et hjerte på toppen. Godt krydret og dejlig cremet

Nu nærmer dagen, altså i morgen, sig for den næste "Til middag hos.. din blogger" sig og denne gang er det hos Marie :) temaet er "Trying something new" og jeg glæder mig til at se hvad hun har fundet på. Der er rigtig mange spændende ting jeg ikke har prøvet at smage endnu, men det er altid sjovt at prøve noget nyt. Jeg har også fundet en lille sjov værtindegave til hende ;) Uh, jeg glæder mig!