Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

onsdag den 14. oktober 2009

På besøg hos Bitten

Gaab, jeg er simpelthen ikke skabt til at stå op 05.45. Jeg er overbevist om at det nær havde taget livet af mig i morges. Hvad er det også for noget djævelskab, at man skal møde på afdelingen omklædt! kl. 07? puuuh, det er den samme historie igen i morgen.

Da jeg fik fri fra O1 i dag, kørte jeg hjem og besøgt Bitten (min evighedveninde, der er 22 dage ældre end mig) og hendes kat. Hun (altså Bitten) flyttede for omkring 4 mdr. sidden og jeg havde vist ikke rigtig fået taget mig sammen til at se hendes lejlighed.

Men men, hun lokkede med aftensmad og pebermynte-chokolade cupcakes (en opskrift jeg kom til at give hende) og så var jeg solgt!


Her er hendes glubske kat, Tabitha, der er en værre bandit. men en sød og kælen en!


Her er hun i en lidt mere kæle venlig version :)



Her ses en meget fornem og yderst "homemade" lækker rustik cæsar salat m. grillet karry kylling og honey-mustard dressing (den usynlige slags) og en bid flute :) nam det var godt.


mørket faldt så småt på på landet i det jyske ;)


Vores smukke smukke kreationer :) chokolade-pebermynte cupcakes. En klar vinder! Vi valgte i mangel af pynt, at peppe dem op med lidt kakao og stilrene grønne vingummibamser. læg mærke til det lidt rustikke, håndlavede touch vi har givet dem for at signalere "det her er bare sådan noget vi lige ryster ud af ærmet".

Mm....

Min helt egen cupcake :) lidt dårlige farver, da frostingen skulle være lysegrøn, men de var godt nok gode. Jeg fik endda 2 med hjem. Opskriften skal jeg nok lige sørge for at få smidt op i morgen når jeg engang har fri.
Zzzz... nu skal der godt nok soves 5 kvarter i timen :) det har været en lang dag og en nye dag der starter lige så tidligt, begynder i morgen. suk der er godt nok ikke lang tid til 05.45
Pebermynte-chokolade cupcakes (18 stk)
  • 225g. hvedemel
  • 2½ tsk. bagepulver
  • 4 spsk kakaopulver
  • 225g. sukker
  • 225g. smør
  • 4 æg
  • 1 tsk pebermynte ekstrakt
  • 100g mørke chokoladeknapper (el. chunky hakket cokolade)
frosting:
  • 115g. smør
  • 225g. flormelis, sigtet (gør det nu bare! :) )
  • 1 tsk. pebermynteekstrakt
  • grøn frugtfarve (evt. bolchefarve el. lign.)
  • 100g. mørke chokoladeknapper eller andet pynt, vi brugte kakaopulver og vingummibamser.
  1. sigt mel, bagepulver og kakao sammen i en skål.
  2. pisk sukker og smør cremet og luftigt i en anden skål. tilsæt æggene et for et og rør godt mellem hvert æg.
  3. Tilsæt medblandingen ad flere gange og bland det godt.
  4. vend pebermynte og chokoladestykker i.
  5. Fordel dejen i en silikone/stål muffinform med papirmuffinforme i.
  6. bages i 17-20 min. ved 160 grader. fjernes fra stål/silicone formen og afkøles på en rist.
Glasur
  1. Pisk smør og det sigtede flormelis i en lille skål til det er glat og cremet. først vil det ligne smulder, men samle sig til sidst :)
  2. rør pebermynte ekstrakt og farve i. Sigt efter en pebermynte grøn farve ;) og pynt!
  3. kagerne kan opbevares i lufttætbeholder op til 3 dage og fryses i op til 3 mdr.





1 kommentarer:

Bitten sagde ...

Ret sjovt billede, du har taget af Tabitha :D
Jeg har lige stjålet et par af dine billeder til min blog, grundet min utålmodighed, hehe. Men du må stadig meget gerne sende mig dem alle.

Tak for i aften, det var vældigt! Godt at stå i køkkenet med en, som havde lidt mere kreativ sans end jeg selv ;)
Jeg håber som sagt vi ses igen snart, til en lille svingom!

Send en kommentar