Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

tirsdag den 17. april 2012

Ovnbagte chickennuggets med kærnemælk, parmesan & hvidløg

Før jeg drog til Gran Canaria, var jeg så heldig at få tilsendt et GarlicCardog en parmesanmølle fra Microplane. Begge produkter er nogle jeg har kigget temmelig meget på, da vi er storforbrugere af både hvidløg og parmesan herhjemme.

GarlicCard er et lillebitte rivejern i farvet plastik og er ikke meget større end et dankort
Du kan se en 30 sek video ved at trykke under det gule GarlicCard her.

Alt i alt så er det bare at rive et fed hvidløg på de små C'er og G'er der er på kortet, vende korter med den glatte side nedad og trække hvidløgspureen af på kanten af skålen. Eller på et bruschettabrød!
Jeg er positivt overrasket over GarlicCard. Pureen bliver helt fin, hvilket er ret rart i dips, dressinger. Det er hurtigt og rengøringen er bare at skylle det under hanen.

Sådan ser parmesanmøllen ud, samlet und alles :)


Et af de to medfølgene to meget skarpe skær monteres i bunden og osten fyldes i. 


Det grove skær

 Det grove skær giver nogle ret søde krøller, der ikke er alt for tykke

Sådan ser parmesanen ud når den er revet på det fine skær

Hvis man ikke, lige som mig, komme for meget ost i kan møllen også fungere som opbevaring i køleskabet, så den er klar til at sætte på bordet. Når du er færdig med at rive, kan et medfølgende bundstykke sættes på, så den ikke drysser.

Så altså:
- Den opbevare Osten fra gang til gang
- Den er dekorativ på spisebordet og gør rivning af ost over maden nem og præcis
- Du kan vælge mellem fint og groft skær
- Ingen ostefingre
- Den bruger rub og stub af osten
- Det hele kan gå i opvaskemaskinen
- Børn kan også være med uden at miste fingrene.

Til størrere mængder ost vil jeg dog nok ønske mig Det fine rivejern fra Gourmet-serien :)

For at teste de to produkter (som jeg er meget, meget glad for) blev jeg jo nødt til både at lave noget både med parmesan og hvidløg. Puuuh det var hårdt! ;) 



Ovnbagt Chickennuggets med kærnemælk, parmesan & hvidløg
2 store kyllingbryst
2,5 dl kærnemælk
2 fed hvidløg, revet fint
2,5 dl rasp, alm, hjemmelavet eller panko
1 tsk hvidløgsgranulat
8 spsk fintrevet parmesan
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret basilikum
1 tsk paprika
et drys stødt chili
salt, peber
lidt olie

1. Skær kyllingen i passende stykker og bank dem evt lidt fladere
2. Bland kærnemælk med hvidløg, læg kyllingen deri og lad det marinere i min.1 time. Gerne natten over.
3. Bland rasp med parmesan og alle kryderierne.
4. Vend kyllingestykkerne med kærnemæken på i krydderraspen og læg dem på bagepapir på en bageplade.
5. Hæld en smule olie på hver nugget og bag dem bed 225 grader i ca. 25 min til de er sprøde og gyldne.

søndag den 15. april 2012

Plantedrik fra Planteriet

ja, jeg vil lige beklage over for alle der blev ledt hen til et tomt indlæg mens jeg var på ferie. Dumme system!

Nåmenaltså, da jeg var til FoodExpo for snart en lille måneds tid siden fik vi en rigtig god snak med Tine og Christian fra Planteriet.
De har lavet en lækker ny form for drik, der er lavet på dansk frugt, grønt og havre. Havren er med til at give drikken en god fylde og en øget mæthed. Planteriet har fokus på friske, danske råvarer, ingen brug af tilsætningsstoffer og færre kalorier. 

De har lavet 5 varianter og var så søde at sende og smagsprøver på to af dem.

plantedrik
Plantedrik nr. 1 indeholder friskmostede æbler, kirsebær, solbær og fuldkornshavre. Den er rigtig frisk,  har en syrlig kant og en utrolig flot dybrød farve. 

Plantedrik nr. 4 indeholder friskmostede æbler, jordbær, solbær og havre. Den er utrolig mild, blød, rar og behagelig at drikke. Den har en fin sødme og en god konsistens. Af de to drikke er det både min og Daniels favorit :)

Fælles for begge drikkene er, at de modsat mange andre lignende drikke ikke er overvældende søde og at de virker læskende. De smager faktisk af det de er lavet af og har en meget "ægte" smag.
Jeg kunne godt tænke mig at smage de andre varianter engang, for de lyder utrolig spændende med ingredienser som lavendelblomstte, hyldeblomst, citrongræste og tomat.
De skal nydes iskolde, omrystede og allerhelst i en lille solstråle :)

Jeg er også ret vild med deres enkle og søde emballage, der har et enkelt udtryk med klare farver :)
Jeg håber snart at de kan købes i Aalborg. Du kan se en forhandlerliste her.

lørdag den 14. april 2012

Sådan skræller du en kiwi

hej igen :) Jeg har bare været en uges tid på solferie til Gran Canaria, men nu er jeg altså tilbage igen. Det har været en skøn ferie, hvor jeg har været helt nede i gear men det må i høre mere om når jeg har sorteret billeder.

Jeg havde faktisk forberedt 4 indlæg til jer, så her ikke skulle være helt dødt men Blogger har spist dem! billder und alles. Helt tomme! 

Indtil jeg får styr på det igen, kan i lige få en lille kiwi tutorial ;) ja, det virker måske dumt og enkelt men det er bare et godt fif. Det går ihvertfald meget hurtigere for mig at skrælle kiwier på den her måde frem for med kartoffelskræller, tyndskræller eller kniv.

 Find 4 ting frem - et underlag, en (te)ske, en skarp kniv og selvfølgelig en kiwi

Skær enderne af kiwien

 Skub skeen ind under skrællen på kiwien.

 Hold kiwien i håndfladen mens du presser skeen hele vejen rundt under kiwiens skræl.

Svup kiwikødet ud og voilá!

onsdag den 4. april 2012

Hytteostaften hos Arla

I går drog mig og Sabina mod Århus i den lille Fiat. Jeg døjer godt nok frygteligt med betændelse i kæben, men afsted skulle jeg altså! Jeg havde heldigvis nogle gode smertestillende, så jeg havde en dejlig aften alligevel :)

Arla vil rigtig gerne sætte fokus på hytteost som et meget brugbart, fedtfattigt, mættende og alsidigt produkt der ikke kun skal forbindes med triste slankekure. Vi blev inviteret indenfor i selveste Karolines Køkken, der er fyldt med alt det grej man kunne tænke sig. Der er også lidt billeder her.
 De to dygtige kokke/madentertainere Mads Nybro og Bo Gabel fra Beta sørgede for inspiration, opmuntrende ord og lækre, anderledes hytteostsnacks hele aftenen :) Og brød! Åh deres hytteostbrød var så godt!

Der manglede absolut heller ingen råvarer da vi selv skulle igang med at tænke uden for boksen med hytteost. 

Masser af nødder og kerner

Alverdens grønt (og det er kun en meget lille del af det)

Specialprodukter i lange baner

Fine (og lidt frygtindgydende) svampe

Lækker ost, til det lækre brød

Der var også et ordentligt fad smukke, smukke jordbær

Blåbær og brombær i det søde køkken

Der var også en masse spændende marmelader, kirsebær, sirup og chutney's vi kunne bruge af. Kort sagt var der overvældende mange lækre ting samlet på et sted.

De finurlige kokke lavede bl.a. denne lille dessert til os :) Nu er min hukommelse ikke den bedste, men jeg mener det var noget ala hytteostis, med en bærsirup, frysetørrede kirsebær og friske jordbær. Det smagte ihvertfald utrolig godt.

De lavede også friturestegt hytteost til os :) Det sagde nærmest bare puf i munden når man spiste dem..

De skønne små hytteostbrød med små "flødelommer", som Mads selv sagde :) Jeg smagte det både på messen og i går. Det smager virkelig fantastisk og jeg glæder mig til selv at prøve det af.


Arlas egen kok var der også :) Hun lavede kamutotto med hytteost, mandler og persille

Mig og Sabina var køkkenbuddies i går og sammen baksede vi dem her sammen. Mazarincupcakes med hytteost i og semifrossen hytteostfrosting med passionsfrugt og vanille. Det var simpelthen så sjovt :) og de blev faktisk ret gode. De har bestemt potentiale til lige at blive finpudset. Vi sneg os også ind i deres rekvisitrum, besvimmede af lykke et par gange og lånte det fine prikkede kagefad ;)

Vi havde dog også en af kagerne der var uden for pædagogisk rækkevide... De grimme ting fortjener altså også at blive vist frem ;)

Vi havde privilegiet af at stå overfor Signe og Malou der havde gang i en masse spændende ting i deres køkken. Her er det Malous fortolkning af hytteost risalamande med appelsin og laurbær. Jeg dånede lidt af fryd da jeg smagte det!

Vi blev også introduceret for de to nye hytteoste på markedet. Nemlig en med 4 slags løg og en med peberfrugter.

Sjældent har jeg set så mange kameraer i et køkken ;) Jeg tror at alle retter og alle bevægelse blev dokumenteret og hvor var det dejligt ikke at blive kigget mærkeligt på! 

Det var en fantastisk sjov aften i går, med inspirerende og dygtige mennesker og det var spændende at se alle de måder hytteosten blev brugt på. Der var en rigtig god stemning og jeg håber sådan at der kommer flere af den slags arrangementer herovre hos os. Vi køre ihvertfald gerne lidt efter der ;)
Jeg kan kun være enig i at hytteost er et lidt overset produkt, med utrolig mange anvendelsesmulighed både i det salte og søde køkken. Jeg er ihvertfald mere en klar på at eksperimentere mere med det :) 

søndag den 1. april 2012

Luftig cheesecake med fersken


Det er altså en rap sag sådan en lækker cheesecake :) Jeg er både til den bage og til dem med husblas og Daniel, ja han spiser bare det hele. Han er slet ikke så vanskelig, lige på det punkt.
Anledningen var såmænd at min mor og far kom hjem fra en varm ferie på Gran Canaria i går og så plejer vi at vente på dem derhjemme. Så hygger vi, høre om turen og får gaver ;) Det er absolut ingen hemmelighed at mig og min søster er møgforkælede!
Jeg tænkte at efter en uges tid med feriemad, er det sikkert rart at komme hjem til en hjemmegjort forårskage.. Og så havde jeg også en mulighed for at lave en kage.

Inspirationen fandt jeg i det nyeste Spis Bedre (april 2012), men jeg fulgte mine egne smagsløj, hvad jeg godt kan lidt og hvad jeg havde på lager. Og så har jeg et ret anstrengt forhold til ordet "ostekage" eller "ostelagkage"! Øv hvor det hele bare vender sig i mig, når folk kalder det det, selvom det jo er det det reelt er ;) Ja sådan er jeg så sær. Jeg får også fnidder af "choko", men ikke mere om det!

Luftig Cheesecake Med Fersken 25 cm spirngform

Bund:
14 digestivekiks (evt. dem med chokolade)
100 g smør, smeltet

1. Knus/ Blend kiksene og bland dem sammen med det smeltede smør.
2. Smør springformen og pres kiksemassen godt ned i bunde og tryk den helt plan.

Fyld:
8 halve ferskner fra dåse (rigtig ferskner er sikkert også rart, men altså "de forhåndenværende søm")
2 spsk citronsaft
120 g sukker
Kornene af en vanillestang
400 g. flødeost
6 blade husblas
2,5 dl piskefløde

1. Blend fersknerne til puré sammen med citronsaft, sukker og vanille.
2. Pisk puréen sammen med flødeosten.
3. Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 min.
4. Varm et par deciliter af massen op (jeg brugte mikroovn) og rør husblassen ud deri, indtil den er smeltet.
5. Bland det hele sammen.
6. pisk fløden til mellemfast skum og vend det i ferskencremen fra før. Den færdige creme skal være ensartet.
7. Hæld ferskencremen oven på bunden.

Topping:
1 blad husblas
4 halve ferskner fra dåse
6 spsk af siruppen fra fersknerne
1 spsk flormelis
2 spsk citronsaft

1. Udbløs husblassen i koldt vand i 5 min.
2. Blend fersknerne sammen med sirup, flormelis og citronsaft.
3. Opvarm halvdelen af ferkenpuréen og rør husblassen ud heri.
4. Bland alt ferskenpuré sammen.
5. Dekorer kagen som du synes :)

Note: Kagen er lækker lugtig og cremet med en mildt smag af fersken. Toppingen giver et rigtig godt friskt modspil til det cremefyld. Det er bestem en der skal laves igen :) Den smager lidt henad ferskner med råcreme. Friske ferskner vil selvfølgelig være rigtig godt!

Ja, så er endnu en skøn weekend forbi, men heldigvis har jeg lidt ferie fra onsdag af. Tirsdag er mig og Sabina inviteret til en hytteostaften hos Arla i Århus, så der drager vi ned. Det bliver rigtig hyggeligt tror jeg :) Roadtrip!


lørdag den 31. marts 2012

Marcipanpåskeæg med stikkelsbærsirup & hvid chokolade

På Foodexpo var jeg så heldig, at jeg fik fik et par ting med hjem fra Vibegaard :) Et par rigtig lækre ting, der gerne skulle komme i handlen om et par måneder!

Jeg er helt forelsket i den her stikkelsbærsirup. Stikkelsbær er desværre lidt overset  og med mindre man har et par buske i haven kan de godt være lidt svære at stifte bekendskab med. Det er synd og skam, for stikkelsbær er saftige, aromatiske, syrlige og sødmefulde på samme tid og siruppen reflektere lige nøjagtig de smagsnoter :) Den er simpelthen så lækker og smagen fylder utrolig meget. Modsat nogle andre sirupper jeg har smagt, smager den bestemt ikke af sukker, men af det den er lavet af.
Den kan bruges i dressinger bl.a. i en mild karrydressing, på havregrøden, yoghurten, i din the, wokretter, cheesecake, i og på is og mange andre ting! De har også en solbærsirup der smager helt fantastisk :)

 Jeg fik også en Single Saft med stikkelsbær med hjem, men den har jeg tilgode lidt endnu. Jeg regner med at den skal nydes iskold mens jeg sider i en lun solstråle. Grunden til at den hedder "single saft" er at bærene kun er blevet presset én gang, for at få mest muligt smag ud af dem. Ofte bliver bær presset over mange gang, med vand for at få det hele med, men saften bliver så også fortyndet. Jeg vender tilbage når jeg har smagt den ;)

Deres ribssaft smagte rigtig dejligt og kommer i smukke flasker. Pæn emballage er også noget jeg sætter pris på :) Jeg håber deres produkter kommer i nogle Aalborgensiske butikker.

Tilbage til det jeg brugte noget af min sirup til. Nemlig påskeæg! marcipanæg med stikkelsbærsirup OG hvid chokolade. Så bliver det da vist ikke mere yndlings med yndlings på.

Marcipanæg med stikkelsbærsirup & hvid chokolade
250 g marcipan 
4-5 spsk stikkelsbærsirup
150 g hvid chokolade
ca 5 spsk flormelis
175 g mørk chokolade

1. Ælt marcipanen sammen med sirup.
2. Smelt den hvide chokolade og ælt det i.
3. Ælt flormelis efter smag i. Massen er ret klistret.
4. Sæt på køl 1 en halv time, så massen sætter sig lidt.
5. Tril til kugler, æg eller hvad du gider :) og dyp i mørk smeltet chokolade. 

Note: Marcipanen blev næsten helt cremet i konsistensen og med en lækker syrlighed og aromatisk smag fra stikkelsbærene :)

onsdag den 28. marts 2012

Små mazarintærter med ristede havregryn & nutella

Nogle gange skal der bare et eller andet godt til og det var tilfældet i weekenden :) Jeg havde tilfældigvis en pakke marcipan til at ligge og nogle små tærteforme med løs bund, som jeg manglede at prøve. Jeg havde jo faktisk ikke noget valg! og med en kageglad kæreste er det faktisk helt umuligt at lade være. For jeg er jo ikke kageglad, det ved alle ;) men det er ihvertfald hans skyld!
Opskriften fandt jeg hos den evigt dygtige Sif, der altid kan ryste en lækker kage ud af ærmet.


Små mazarintærter med ristede havregryn & nutella 9 tærter á 10 cm eller en 25 cm tærte

Bund
250 g mel
150 g koldt smør i tern
1 æg
et par spsk isvand

1. Smulder smøret godt ud i melet med hænderne eller med den flade pisker til din røremaskine.
2. Hæld vand og æg i og sammel dejen til en ensartet klump uden at ælte for meget i dejen.
3. Pak dejen ind i film og læg den på køl i min. 1/2 time.
4. Rul dejen ud, stik cirkler ud der er 3 større end de små tærteforme, smør formene let og tryk dejen på plads i hver enkelt form.

Fyld

  • 300 g marcipan, revet. f.eks fra Odense Marcipan
  • 200 g sukker
  • 3 store æg
  • 125 g smør, i tern
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 dl havregryn, ristet gyldne på en tør, hed pande
  • 2 tsk nutella pr. tærte

1. Rør marcipan sammen med sukker og det ene æg, til massen er ensartet.
2. Rør de resterende æg i et ad gangen og pisk godt imellem hvert æg.
3. Pisk smør og vanillesukker i til massen er ensartet og luftig.
4. Fordel fyldet i tærteformene og fordel havregrynene over.
5. Bag de små tærter i ca. 35 min ved 175 grader eller den store i 1 time.
6. Lad tærterne køle helt af, smør nutella på toppen og pynt.

De fineste små forme (som jeg ikke lige har fået taget billede af) har jeg købt her hos Amazon.co.uk :) De koster ikke alverden og er rigtig gode. Og så er det skønt med den løse bund!


Apropos lækker marcipan, så har jeg modtaget en fin påskepakke fra Odense marcipan :) Det er ikke sådan at kimse ad. Jeg tror faktisk at jeg måske kunne finde på at lave endnu en stak af de små tærter. De er nemlig nemme at have i fryseren til når der kommer uventede gæster :)

tirsdag den 27. marts 2012

Rødkålssalat med hindbærvinagrette

Jeg skal da lige love for at vejret viser sig fra sine pæne side lige for tiden! Selvom der er mørkt når jeg skal afsted om morgenen, bliver det opvejet temmelig meget af alt det skønnesolskin der vælter ind igennem vinduerne. Det kunne være fantastisk hvis der var bare lige rimeligt værd på min fridag i morgen :)
Når solen liger frem og temperaturem udefor stiger stille og roligt, bliver maden herhjemme også automatisk lettere og det er ikke just simreretter der står på menuen for tiden. Jeg elsker dem godt nok, men det er bare lidt mere lækkert med grillmad og salater :) og ja, ja jeg er lidt langsom med det rødkål der, men det er først nu jeg har kastet min kærlighed på det.


Rødkålssalat med hindbærvinaigrette
600 g. rødkål, snittet meget fint
2 æbler i små tern
1 1/2 dl tørrede tranebær
Ristede græskarkerner

1. Bland rødkål, æbletern, tranebær sammen. Gem græskarkernerne.

Hindbærvinaigrette
1/2 dl hindbæreddike
2 1/2 spsk honning
1 lille håndfuld moste hindbær
3 spsp koldpresset rapsolie f.eks. fra Egeskov
1 spsk citronsaft
salt, peber

1. Rør honningen ud i eddiken, rør hindbær, olie og citronsaft i.
2. Smag til med salt og peber og juster evt. med de andre ingredienser.
3. Hæld hindbærvinaigretten over salat og lad den trække på køl i min et par timer.
4. Drys med græskarkerner lige inden servering.

Note: Det er frisk, syrlig og bidder en smule i kinderne. Jeg kan bedst lige når kålen er skåret meget meget fint, men det er jo smag og behag :)

Prøv lige at se hvad jeg fik lov til at smage på i går! Honning med kanel, chokolade og mint. Det er en veninde der har købt det på Forårsmessen her i Aalborg og hun synes lige jeg skulle smage de alternative honningvarianter. De er fra Mors Honning og jeg ærger mig sådan over at jeg ikke har nogen selv!
De smagte temmelig godt alle tre, på hver deres måde. Den med chokolade, havde også lidt nøddestykker og smagte lidt henad toblerone.
Kanelen var bare rigtig hyggelig og rar i smagen uden at være for stærk. Minten er helt fantastisk! Men nu elsker jeg også mint utrolig højt ;) Hvor ville jeg dog gerne have fingrene i sådan 3 glas, for det er virkelig kræs!

lørdag den 24. marts 2012

Pizza med lufttørret skinke, mascarpone og friskkværnet peber

Lækker pizza med raps fra Yding Grønt

Sidst jeg flashede en pizza her på bloggen, fik jeg et godt tip angående en af Gorm Wiswehs pizzaer. Nemlig den med pancetta, mascarpone og peber. Jeg havde ikke lige pancetta på lager, men lufttørret skinke fungerede perfekt.

Pizza med lufttørret skinke, mascarpone og friskkværnet peber 2 store
1 portion hurtig pizzadej eller din yndlings
ca. 10 spsk Tomatsauce
Lufttørret skinke eller pancetta
200 g frisk Frisk mozzarella, plukket i mindre stykker.
20 tsk mascarpone (ca. 1/2 bøtte)

1. Forvarm din ovn med pizzasten i, til 275 grader. Når ovnen er varm, skal du min vente yderligere 20 min. for at stenen er rygende varm også.
2. Rul dejen tyndt ud i 2 store eller 4 små.
3. Fordel tomatsauce på bundene, herefter lufttørret skinke og mozzarella.
4. Fordel mascaponen i halve teskefulde ud over pizzaen.
5. Bag pizzaen i 5-6 min til bunden er sprød og gylden.
6. Kværn sort peber over pizzaen.

Note: Det er altså ikke helt løgn, når folk siger at den smager lidt af cabonara :) Den smager fantastisk! Den creme macarpone går så godt sammen med det sorte peber og lufttørret skinke. Jeg havde ikke lige overvejet at bruge mascarpone på den måde, men det er nu en fast bestanddel i min pizzaverden. Den her pizza er nu i top 3 over yndlingspizzaer :)

Mht. til pizzasten, så er det jo faktisk min 3 model! Jeg havde først en Jamie Oliver, men den knækkede 2 gang jeg brugte den. Så købte jeg en firkantet en med en ubrugelig pizzaspade, der knækkede efter ca. 5 gang. Jeg var ikke glad!
Den jeg har nu er lavet af lavasten fra Etna og er købt hos Danish Outdoor. Det kan steges kød på den ene side og bages brød/pizza på den anden. Der følger handsker med og en pizzaspade der rent faktisk virker :) Jeg kan kun anbefale den.


torsdag den 22. marts 2012

Chokolat-Hvid med Latte Macchiato

Godmorgen :)

Jeg blev lidt småforelsket til Foodexpo 2012. Nemlig i denne hvide chokoladecreme med Latte Macchiato. Og flere andre varianter, men først og fremmest den her.

Den er blød, sød og lækkere med en snert af espresso og knas! og cremet! åh så cremet :)
Jeg købte den hos Sorgenfri Specialiteters stand :) men du kan også købe den lige her hvis du mangler sådan et lækkert glas. Den kan også købes i Fru Ronne, hvis du er i Aalborgområdet.

Det smager eminent på knækbrød og jeg kunne forestille mig at det ville smagte fantastisk på hjemmebagt maltbrød! eller ristet rugbrød!

Det er voksen "nutella" og Daniel skal bare holde fingrene fra det ;) Han værdsætter det slet ikke nok. 
   Der var desværre ikke flere af den hvide med pistage, den ville jeg godt have haft et glas af! Æv!