Har du smagt Fabbri amarena kirsebær før? Jeg havde ikke, så da jeg
fik tilbudt at smage de fine blå og hvide krukker kunne jeg ikke andet
end at sige ja tak. Det er et af de produkter der deler vandene ret meget og enten elsker du eller hader du dem.
Kirsebærene
er mere faste end dem du finder i din traditionelle kirsebærsaauce og
de er omgivet af en aromatisk sirup frem for frugtsauce.
Smagen er kraftigere, mere parfumeret samt har undertoner af mandler/marcipan og du bruger derfor ikke ret meget af gangen.
Jeg smagte det faktisk på en omgang risalamande, men jeg brød mig ikke
om det. Jeg synes at det er alt for voldsomt dertil, men det er
selvfølgelig en smagssag. Jeg lavede det derfor til en lækker kraftig kirsebæris med med ganache.
Kirsebæris med Fabbri amarenakirsebær og ganache
1 dåse kondenseret mælk
90-100 g sirup fra Fabbri amarena kirsebær
90-100 g Fabbri amarena kirsebær
4 dl piskefløde
3,5 dl skummetmælk
et lille nip fint salt
evt. et lille dryp rød farve, da den har en lidt træls grålilla farve.
1.
Rør det meste af kirsebærsiruppen ud i den kondenserede mælk og rør
derefter mælk, fløde og salt (og evt. farve) i. Smag til om der skal
mere sirup i, da den godt kan blive ret kraftig. Smagen dæmpes en lille
bitte smule ved indfrysning.
2. Kør det på ismaskinen. Jeg har en med kompressor og jeg tror den den fik ca. 40 min da det er en lidt stor portion.
3. Hak kirsebærrene fint og tilsæt dem til ismassen i ismaskinen når den begynder at tykne. ca. 15 min.
Lav ganachen imens.
Ganache
75
g piskefløde (gider du ikke købe ekstra fløde til ganachen kan du låne
det fra ismassen og erstatte med tilsvarende ekstra mælk deri.
90 g mørk chokolade min 55 %
1.
Jeg lavede det i mikroovnen. Bland hakket chokolade med fløde og varm
det i mikroovnen 30 sek ad gangen med omrøring imellem hver gang.
Ganachen skal være helt glat og homogen. Lad den afkøle og tykne let
imens isen køre færdig. Ganachen skal kun have stuetemperatur når den
skal blandes med isen.
2. Når isen er som fast softice fordeler du
et lag på et par centimer i bunden af en afkølet bøtte. Tegn et bredt
zigzag mønster med håndtaget på f.eks. en grydeske og hæld ganache i
fordybning. Gentage indtil at du løber tør får både is og ganache :)
3. Sæt låg på og sæt i fryseren et par timer.
Andre anvendelsesmuligheder den "kirsebærsauce" kunne være:
- vendt i flødeskum
- på en cheesecake
- en smule af siruppen i sodastream eller danskvand
- rødkålssalat vendt med lidt sirup og bær
- langtidssimrede andelår i en sauce der er smagt til med Fabbri Amarena Kirsebær.
- Div. vildtsaucer og kødsaucer
- Gem et kirsebær i en cupcake eller vend dem i en pund-til-pund kage
- Dryp lidt sirup over græskyoghurt.
Har du smagt Fabbri Amarena Kirsebær og hvordan har du brugt det? :)
Uge 4
13 år siden
4 kommentarer:
Årh, det ser afsinddigt godt ud, og så er der jo lidt jul over det - men altså, kirsebær er bare godt til alt. Den kirsebær/kanel-cheesecake vi har smækket op på vores blog, drømmer jeg stadig om <3
- Anne
Uuuuhm!
Jeg er vild med dem og kan aldrig vende tilbage til alm. kirsebærsovs. Mange spændende forslag du har til anvendelsen. Tror måske jeg skal prøve et glas kirsebærsodavand.
Anne: Kirsebær er altid en vinder :) Det lyder lækkert! Det må jeg hellere lige kigge på den cheesecake.
Helle: Nemlig!
Anne-Marie: De er også rigtig lækre, men man skal have respekt for koncentrationen har jeg erfaret ;)
Send en kommentar