Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?
Viser opslag med etiketten Ris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ris. Vis alle opslag

onsdag den 2. marts 2011

Madklub - japansk, italiensk, kinesisk og amerikansk tema

Den her omgang madklub hjemme hos mig er helt tilbage fra 28. januar ;) ups! der har bare været så mange ting siden at jeg har har glemt at blogge om det. Og det er synd og skam, for det var noget virkelig dejlig mad :)
Vi havde lavet en masse lodder med temaer og trak en seddel hver, så der blev 4 forskellige den her gang:
Forret - Japan
Hovedret - Italien
Dessert - Kina
Drikkevare - USA

Forretten blev til en lækker omgang sushi, dog uden rå fisk, så der var noget for alle. Så vidt jeg husker var der laks, oksekød, tun, sød omelet og stegt risbolle. Øj, det smagte lækkert! jeg kunne have spist mig mæt bare i sushi.

 Hun havde også taget et flot sushisæt med så vi kunne føle os rigtig autentiske :)

 Jeg havde lige et lille motorisk uheld med de pinde der ;) de ville ikke helt som jeg ville.

Hende der lavede forretten havde også lavet nogle små lykkekager til os som en sjov lille ting :)

De vise ord der gemte sig i min kage. ikke ringe ;)

Jeg trak Italien som tema for min hovedret og det endte faktisk med at blive rigtig svært at vælge hvad jeg skulle lave. Der er simpelthen så mange lækre italienske retter, men efter at have kigget mine kogebøger igennem, endte jeg med at vælge Risotto Bianco med tomat og bailikum fra "Jamie does.."

Risotto bianco med tomat og basilikum 4 pers
- 1 liter grøntsags bouillon
- olivenolie
- 4-5 forårsløg, hakket fint (brugte jeg istedet for ½ løg og selleri)
- 300g. risotto ris
- havsalt og friskkværnet peber
- 125 ml. hvidvin
-  en klat smør
- en stor håndfuld friskrevet parmesan

1. Lav bouillonen og hold den varm på svag varme.
2. Varm et  godt skvæt olivenolie i en gryder og steg forårsløg ved -lav-middelvarme i ca. 10 min med omrøring engang i mellem, indtil de er bløde.
3. skru varmen op til lidt over middel og tilsæt ris + et nip salt og rør i 2 min.
4. hæld vinen i og rør til at den er absorberet.
5. Tilsæt en god grydeskefuld bouillon og rør indtil den er blevet absorberet. Gentag til så godt som alt bouillon (vist ikke alt) er brugt og det har småkogt i i alt 20-25 min.
6. når risene er færdige med en smule bid, tages gryden af varmen og der røres smør og parmesan i. Risottoen skal være en bette smule løs i det :)

tomattopping
- olivenolie
- 2-3 fed hvidløg, snittet fint
- 300 g. cherrytomater, skåret i kvarte
- en lille håndfuld basilikumblade
- friskrevet parmesan

1. varm olien i en gryde og tilsæt hvidløg.
2. Tilsæt tomaterne og de fleste af basilikumbladene, salt og peber og lad det hele simre i 5-6 minutters tid.
3. anret risottoen, hæld tomattoppingen over. pynt med friskrevet parmesan og basilikumblade.

Note: Blød og lækker risotto der gør sig rigtig godt med lidt brød til. Det er ikke noget du kan spise super meget af, men Mmmmm... du bliver glad inden i :)

 Jeg havde bagt det her brød til :)


 Hender der stod for desserten havde svært ved at finde en kinesisk en, da de ikke rigtig gør så meget i dessert som os. Hun endte med at lave bagt ananas med romsirup og vanille-creme fraich. Det smagte så fantastisk! virkelig virkelig genialt :) jeg har desværre ikke opskriften, men sirupen var vist lavet af mørk rom og brun farin. Ananasen blev skåret i kvarte, blev snittet på tværs og penslet med romsirum. Herefter blev den bagt ved høj temperatur og blev taget ud og penslet igen 4-5 gange. Det var rigtig lækkert og ville også smage dejligt med vanilieis til.

 Jeg var så heldig at få en lille værtindegave :) endelig fik jeg de lange melamin skeer! der er rigtig anvendelige i køkkenet til at smage på maden, til chai latter og til at fange noget i høje glas.

 Sidst på aftenen fik vi det USA'ske indslag i menuen, nemlig Ice crema soda. Det lyder underligt, og det faktisk også, men smage altså ret godt ;) Vanilleis med coca cola hældt over lidt efter lidt.


Så skal der bare lige røres engang for at blande det og så er det klar til servering :)