Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?
Viser opslag med etiketten Mousse/fyld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mousse/fyld. Vis alle opslag

mandag den 18. februar 2013

En dåbskage og en bryllupskage

For en måneds tid siden sagde jeg jo ja til at lave en dåbskage for en af Daniels kollegaer. Hvad jeg ikke kunne skrive, var at jeg også skulle lave en bryllupskage til dem :) Der var nemlig ikke ret mange andre der vidste at de også skulle giftes samme dag! Det er meget længe siden at jeg har lavet kager med fondant, så der var mange overvejelser, men jeg er glad for at jeg sagde ja. Jeg havde helt glemt hvor sjovt det egentlig er :) selvom det tager utrolig lang tid.

Dåbskagen i hvid og lilla :) Den indeholder 2 bananbunde med mørk chokolade, 1 lagkagebund, hindbærmousse og nougatmousse.

Kagen blev pyntet med en håndmodelleret bamse, funky letters, sukkerblomster (øj jeg lavede mange) og sprøjteglasur.



Bryllupskagen skulle selvfølgelig også være i hvid og lille :) med initialer og dato. Jeg prøvede at holde kagerne i samme stil.

 Kagen indeholder 2 chokolate chip pound cake bunde, 1 lagkagebund, nougatmousse og vaniljemousse. Jeg jo, desværre, ikke nogen billeder af kagerne inden i.




Jeg synes faktisk selv at bege kager blev ret fine :) selvom jeg er lidt kagerusten.

Nougatmousse nok til et lag i en 25 cm kage
200 g. blød nougat
65 g mørk chokolade 60%
1/2 l piskefløde

1. Skær nougat i mindre stykker og hak chokoladen fint.
2. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hæld den over nougat og chokolade.
3. Lad det stå i 2-3 min og rør derefter rundt ind til massen er ensartet og alt chokoladen er smeltet.
4. Dæk overflader med vitawrap. Det skal røre og dække hele overfladen på cremen og gå op af skålens sider. Sæt på køl i min 4-5 timer.
5. Pisk langsomt cremen op med håndmixerens piskeris i bunden. Øg hastigheden og pisk hurtigt cremen op. Pas på med at overpiske, da den nemt skiller.

Jeg er også begyndt at hækle! Jeg er i fuld gang med at lave flag til en flagranke. Jeg har nemlig snart fødselsdag :)

søndag den 4. marts 2012

Chokoladecupcakes med "hindbærcurd" & Italiensk marengsfrosting


Det er det sidste fødselsdag for mig i denne omgang :) det lover jeg! Jeg er vist også blevet fejret godt og grundigt, for i går var der familiefødselsdag for mig og min far. Ingen fødselsdag uden kage, selvfølgelig.
Vi blev ikke så mange i går, så jeg nøjedes med at bage en stak cupcakes, lavet af ting jeg godt kan lide :) Som i kan se på dem blev min far ikke rigtig spurgt til råds, men han så ud til at kunne lide dem.

Chokoladecupcakes med "hindbærcurd" & Italiensk marengsfrosting 24 stk
125 g blødt smør
300 g sukker
1 æg
75 g brun farin
1 spsk vanillesukker
5 dl kærnemælk
400 g mel
4,5 spsk kakaopulver
2 tsk natron
100 g mørk chokolade, fint hakket

1. Pisk smør, sukker, farin, vanille og æg godt sammen.
2. Pisk kærnemælken i.
3. Rør mel, kakao, natron og chokolade i til dejen lige akkurat er ensartet.
4. Fordel dejen i muffinforme. Jeg fyldte dem 2/3.
5. Bag ved 180 grader i 20-22 min.
6. Lad dem afkøle helt.

"Hindbærcurd" Lidt større portion end der skal bruges
1 ds kondenseret mælk (397 g)
2 past. æggeblommer
275 g. optøede hindbær


1. Blend det hele sammen med en stavblender og sæt det på køl 1 times tid. Det sætter sig og bliver lidt tykker :)

Note: Det er jo en snydeverson af curd, men den smager altså rigtig dejligt og den tager ingen tid at lave. Den er til den syrlige side, men det kan jeg godt lige inden i en sød kage.

Lav et hul i hver kage, som her og fyld det med "hindbærcurd.


Italiensk Marengsfrosting 24 cupcakes
375 g+25 g sukker
130 g vand
4,5 past. æggehvide
Saften af 1/2 citron

1. Vej vandet af i en gryde, hæld 375 g sukker i og tilsæt saften fra 1/4 citron.
2. Tænd blusset for fuld hammer og stil et sukkertermometer i.
3. Lad sukkerlagen passe sig selv ind til den er 115 grader.
4. Pisk imens æggehviderne sammen med de 25 g sukker, til sukkeret er opløst.
5. Hæld den varme sukkerlage ned i æggemassen i en tynd stråle mens du pisker.
6. Pisk massen ind til den er kold og farv evt. med pastafarve og/eller giv dem smag med vanille, pebermynte osv. Der skal piskes længe! Efter 10-15 min kan du evt. sæte skålen i køl/frys i en halv time og piske videre.

Note: Frostingen er dejlig nem at arbejde med og har en dej konsistens :) Den er et rart alternativ til buttercreme osv.


En delt cupcake med "hindbærcurd" i midten

Og den fineste lyserøde farve

Jeg fik også afprøvet meget af mit utrolig velassorterede krymmellager. Mens jeg tog billeder gik min søster bananas med krymmel på de sidste kager.


Dekorative var de også

Jeg fik mange gode gaver :) Min farmor havde været en tur forbi Fru Ronne og bl.a. købt en sød bøtte frysetørrede jordbær til mig. Selv samme bøtte som jeg var så misundelig over at Bitten fik i onsdags til kagegilde.

Det forårsagtige fødselsdagsbord

Nyopgravede vintergækker i Sonja stel fra Aluminia. Min mor brokker sig over at hun mangler flødekanden og sukkerskålen, hvis der nu er noge der ligger inde med dem ;)

En plysset, betuttet Pixi

Der tager en slapper

Og er utrolig madglad
Jeg håber at i har haft en skøn weekend og nyder hvad der er tilbage af den ;) i morgen står den på madklub igen, og jeg skal jo have en baconrelateret dessert med!

tirsdag den 21. februar 2012

Tykke kærnemælkspandekager med birkes & lun karamelcreme med citron

I dag er det Pandekagedag, men jeg er ikke sikker på at vi når at få pandekager i dag ;) Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Det er jo sket før er det på magisk vis er opstået pandekager. 

Jeg havde jo svigerfamilien fra Fyn på besøg i lørdags til før-fødselsdag for mig og så høre der jo sig en masse lækkerier til. Blandt dem var de her pandekager fra den skønne, skønne bog Sødt, sådan! der er fuld af flotte billeder og lækre opskrifter. Jeg bagte dem aftenen før og genvarmede med stor succes næste morgen.

Tykke kærnemælkspandekager med birkes 30 stk
7 dl kærnemælk
4 æg
4 spsk smeltet smør
4 spsk sukker
2 tsk salt
500 g mel
3 tsk bagepulver
6 spsk birkes

1. Hæld det hele, undtagen birkes, i glasset på en blender og blend til det hele er ensartet.
2. Vend birkes i dejen og lad den hvile i 30 min.
3. Bag pandekagerne et minutstid på hver side. Dejen begynder at boble på og lave huller på overfladen når de skal vendes. Jeg lod pandekagerne køle næsten af på en bagerist, lagde dem taglagt i en bradepande/fad og dækkede med film.
Genvarmning: Fjern filmen, dæk pandekagerne med et hårdtopvredet viskestykke og varm dem i ovnen i 6-7 min ved 150 grader

Note: De er de bedste tykke pandekager jeg har smagt til dato :) tit er de lidt for brødagtige og lidt for tørre, men de her er bløde, lette og lækre. Jeg er også stor fan af birkes deri. Det ser flot og og giver et rigtig dejligt knas.

Egentlig skulle der have været brugt ahornsirup, men pengene var ikke så store så jeg brugte hvad jeg lige havde :)

karamelcreme med citron
1 dl lys sirup
1 dl Cane Syrup
fintrevet skal af 1 citron
200 g smør i store tern

1. Bring siruperne og citronskal i kog.
2. Rør smørternene  en for en og lad dem smelte helt imellem hvert tern.
3. Pisk massen til den er blevet lys og lun. Så er den som en karamelsauce. Du kan også forske til den er kold, så bliver den tykkere og har konsistens som fast, blød honning.

Note: Den smager skønt både lun og kold, men den er lidt nemmere at fordele når den er let lun. Den smager lidt af werthers bolcher med et syrligt twist ;) 

Mig og Daniel har bestilt en charterrejse til Playa de Inglés på Gran Canaria og vi skal bo lige her :) Inde på Cupcakemafiaens facebookside har jeg spurgte lidt til råds angående ferielæsning, så det vil jeg også gøre herinde. Har i nogle gode forlag til krimier, af den lidt blodige, makabre slags? letfordøjelige feriebøger? eller generelt nogle bøger jeg bør tage med? :)

tirsdag den 14. februar 2012

Pandekager med luftig appelsincreme

For et par dage siden proklamerede Daniel at han havde sådan en lyst til pandekager og kom med de der hundeøjne.. Så er der jo ikke andet for end at lave nogle pandekager til den stakkels mand ;) Fik jeg sagt at jeg også elsker pandekager? Entusiasmen var der godt nok ikke helt fra min side, men jeg fik da lavet en god stak. Og så ikke et ord om at jeg i min søvnighed havde glemt alt om min pandekagepande og først huskede den ved 3. sidste pandekage..
Selve pandekagen er såmænd fra Arla, da den matchede det jeg lige havde i gemmerne :) Cremen er efter mit eget hovede.

Pandekager med luftig appelsincreme 8 pers
300 g mel
9 dl mælk (sødmælk hvis du er et luksusdyr, men skummet er også godt ;))
6 æg
1 tsk groft salt
100 g smør, lige nøjagtig smeltet

1. Put æg, mælk, salt og smeltet smør i en blender.
2. Tænd blenderen på det laveste og hæld melet ned igennem hullet i låget.
3. Blend til dejen er ensartet.
4. Steg pandekagerne ved 3/4 varme.

Cremen
Saften og fintrevet skal af 2 store appelsiner
2 1/2 blad husblas
1 ds kondenseret mælk
Kornene af en vanillestang
2 dl græsk yoghurt (creme fraiche, skyr osv.)
2,5 dl piskefløde

1. Udblød husblassen i koldt vand i 5 min.
2. Bland appelsinsaft og skal og lun det til lidt mere end lillefinger varmt.
3. klem husblassen for vand og rør den helt ud i den lune saft.
4. Rør de kondenserede mælk i appelsinsaften, sammen med vanillekorn og rør derefter den græske yoghurt i.
5. Stil cremen på køl i min 3-4 timer.
6. Rør den stivnede creme lidt blød
7. Piske fløden til skum, vend den i cremen og fyld den i de afkølede pandekager.



Godnat og sov godt!

fredag den 3. februar 2012

Mild & cremet citronmousse


Ja, når man nærmer sig weekenden er det godt at have lidt lækkert til aftenskaffen. Kaffen springer jeg nok lige over, men citronmousse er altså svær at sige nej til! Så fik jeg da også lige brugt en citron og de æggeblommer jeg havde bagerst i køleskabet. jeg elsker også citronfromage, men jeg kan faktisk bedre lide den lidt blødere og mere cremede konsistens den her mousse har.

Citronmousse 3-4 pers
1 1/2 blad husblas
1/2 dl citronsaft (1 stor citron)
75 g sukker
4 past. æggeblommer
kornene af 1 vanillestang (jeg kunne ikke finde alle mine!)
250 ml piskefløde

1. Blød husblassen op i koldt vand i 4-5 min.
2. varm citronsaft i en gryde sammen med sukker (varmere end lillefingervarmt)
3. Knug husblassen for vand, rør den ud i citronsaften og tag straks gryden af varmen.
4. Tilsæt æggeblommerne og piske det hele til lyst skum med et piskeris.
5. Tilsæt vanillekornene og lad massen køle af (ellers smelter den fløden)
6. Pisk fløden til blødt skum, vend det hele forsigtigt sammen og fordel i portionsglas.
7. Lad moussen stå på køl i min 3-4 timer.

Nu vil jeg kravle under et varmt uldtæppe resten af aftenen, for jeg magter ikke mere kulde i dag :) Der dansede pingviner rundt inde i bilen i morges, der var sne over det hele og bilen tog en 180 graders rutchetur. Nu er det weekend! :)

...

Det med tæppet holdt ikke længe! Pixi har lige ringet med sin klokke og vil en tur ud.. Hun er fuldstændig ligeglad med at det er koldt og sneer ;)

mandag den 15. august 2011

chocolate chip poundcake med hindbærcreme og pisket ganache

Tiden går så stærkt lige i øjeblikket men vi får også nået en masse her imens Daniel har ferie. Vi nyder bl.a. andet at gå en masse ture med Pixi, selvom vejret ikke altid er lige godt :) I fredags var jeg også heldig at få lov til at passe bettehunden mens min veninde var på arbejde. Det var virkelig hyggeligt men hold det er godt jeg ikke har to hvalpe at holde styr på hverdag ;) Når den ene er faldet i søvn bliver det vækket af den anden og så er der fuld skrald på den næste times tid.

Gaven fra MissMuffin er lige p.t. nummer 1 yndlingslegetøj og den var specielteftertragtet den dag.

Men det har nu også sin fordel at være den ældste og største ;)

I går var vi til 6 års fødselsdag for Fiehunden oppe i mine forældres sommerhus i Hals. Så havde jeg jo en undskyldning for at bage en kage og samtidig lokke min mor til at bage nogle boller. Det er også skønt ed en stor indhegnet have hvor Pixi kan rende sig træt i.

Det blev til en chocolate chip pound cake fra Camilla med pisket ganache og hindbærcreme inden i. Det støvede på toppen er altså bare glimmer :)

Der er ikke noget "nice, clean cut" her ;)

Chocolate chip pound cake (24 cm)
- 200 g. smør
- 200 g. flødeost (Jeg brugte bare Lidls den billige)
- 300 g. sukker
- kornene af en stang vanille
- 2 spsk kærnemælk (eller creme fraich)
- 5 æg
- 330 g. hvedemel
- 2 tsk bagepulver

- et nap salt
- 100 g. mørk chokolade, hakket
- evt. 1 dl hvid chokolade, hakket

1. Pisk smør og flødeost luftigt.
2. Tilsæt sukker, vanillekorn og kærnemælk og pisk videre.
3. Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt imellem hvert æg.
4. Bland med, bagepulver og salt i dejen.
5. smør en springform på 24 cm og for med bagepapir.
6. Hæld dejen i formen og bag på nederste rille ved 175 grader i 60-70 min. Jeg var nød til at lægge lidt staniol på toppen de sidste 15 min for at den ikke blev for mørk.

Note: kagen er nem at lave og var også nem at dele selvom den var lidt lun. Jeg fik delt den i 3 tynde bunde :) den har en rigtig god smag uden at overdøve fyldet.

Pisket Chokolade ganache (til et lag i en 24 cm kage) laves dagen før
- ½ l piskefløde
- 100 g. mørk chokolade 70 %, finthakket
- 125. g. lys chokolade, finthakket

1. varm forsigtigt fløden op til 90 grader
2. Hæld den hakkede chokolade i en skål.
3. Når fløden er varm nok, hældes den over chokoladen. lad det stå i 4-5 min.
4. Rør lidt rund i massen så den bliver ensartet og der ikke ligger chokolade på bunden.
5. Dæk overfladen af massen og indersiden af skålen med husholdningsfilm så der ikke dannes kondens.
6. Opbevar i køleskabet min. natten over.
7. Pisk forsigtigt cremen, så den løsner sig fra bunden. Pisk den herefter hurtigt luftig og cremet, men pas på ikke at overpiske så den skiller. Konsistensen bør være ligesom tung, blød flødeskum.

Note: Ganache er bare fantastisk :) nem og hurtig at lave og smager fantastisk. Det ville også være godt med appelsin knas i.
Alt efter hvad type chokolade du bruger er der forskelligt fløde-chokolade forhold.
mørk: 200 g.
lys: 250 g.
hvid: 150 g. samt evt. lidt citrusskal

Hindbærcreme (passer til 24 cm kage)
- 200 g. flødeost
- 75 g. flormelis
- kornene af 1 vanillestang
- 300 g hindbær
- 4 blade husblas
- 1½ dl piskefløde

1. Pisk ost, flormelis og vanillekorn sammen.
2. opblød hudblas i koldvand i 5 min.
3. Varm de hele hindbær i mikroovnen så det lige koger op.
4. Fisk bærene op af hindbærsaften og piske dem i cremen, så de bliver most ud.
5. Klem husblas for vand og smelt den i den varme hindbærsaft. Rør det i cremen.
6. Pisk fløden til skum og vend den i cremen.
7. Cremen er ret flydende i starten, så enten skal kagen støbes i en bagerinf som jeg gjorde eller have lov til at sætte sig i køleskabet et par timer før kagen lægges sammen.

Note: cremen var et godt altenativ, men med lidt mere tyngde end den almindelige flødeskum vendet med hindbær :) den er lige tilpas syrlig.

Hundene (nabohunden var også på besøg) fik selvfølgelig også en "kage" til deling ;) selvom nogle nok vil mene at det er forkert at give dem sådan noget snask.

Hundefødselsdag er selvfølgelig bare en undskyld for at hygge sig lidt ekstra meget, men det var godt nok en hyggelig dag med hundeleg og gaver :) min lillesøsters kæreste har fødselsdag i dag, så ham fejrede vi også og han havde også bestemt fyldet i kagen.

onsdag den 13. juli 2011

Arkitektonisk tunmousse & Svampede vanille-citron cupcakes med jordbær trøffelcreme

I weekenden var der familiefødselsdag for både min mor og morfar på gården. Vi havde slået et stort telt op og bestilt mad fra Kokken & Jomfruen, hvilket plejer at være rigtig godt. Det hele var igen virkelig lækkert, men hold op hvor følte vi os skuffede over den sølle mængde saltkartofler der var sendt med til 8 kr. ekstra kuverten :( der var simpelthen så lidt! Det var næsten helt flovt at servere den sjat og det var da heller ikke alle der fik. øv! Når det er sagt, har jeg kun positive ting a sige om maden, der var rigtig lækker og nem at gå til :)

Forretten tog jeg mig af, da det som regel er væsentlig billigere og bedre end købt. Jeg elsker tunmousse og kunne så godt som leve af det :) jeg tror godt det kan skrives på listen over mine livretter, hvis den er lavet ordentligt. Faktisk har jeg aldrig selv givet mig i kast med at lave en rigtig tunmousse, men kun lidt rørt tunsalat her og der, men øj den blev lækker!

tunmousse, mousse, forret, retroforret, retromad,
Tunmousse forret 18-20 pers.
- 6 dåser tun i olie
- ½ finthakket løg
- ½ fed hvidløg, knust
- 200 g. mayonnaise
- 175 g. creme fraiche 18%
- saft af 1½ citron
- salt og peber
- 16 blade husblas
- ½ l piskefløde
- lidt olie til at smøre formen med
1. Hæld det meste af olien fra tunen og mos tunen sammen med creme fraiche, mayonnaise og hvidløg. smag til med salt og peber.
2. Udblød husblasen, varm citronsaften i mikroovnen/komfur og smelt den vredne husblad heri.
3. Rør husblas/citronsaft ud i tunblandingen.
4. Pisk fløden til skum og vend det i tunblandingen.
5. Smør en form på 2 liter med olie og fordel tunmoussen heri.
6. Lad moussen sætte sig natten over.
7. Vend tunmoussen ud på et fad og pynt med cherrytomater, agurk og citronskiver. Retro! Rør evt. en dressing af creme fraiche, dildspidser, salt og peber og sever til sammen med brød.

Note: lækker, cremet og lige som den skal være :) vi fik tunmousse engang til madklub, da vi havde 80'er tema. Der var finhakket bladselleri i istedet for løg og det smagte faktisk rigtig rigtig godt. Ud over det foretrækker jeg min tunmousse plain uden alt muligt i. Det kan serveres ved siden af ;)

Jeg har været så heldig at få lov til at teste nogle produkter fra Coolstuff og jeg har blandet andet afprøvet den her kageform der hedder "Kirke" og er lavet af silicone. Formen kan både både fryses og bages, så ud over tunmousse kan der også laves både is og kage i den :) materialet virker ret stabilt og holdbart. Det gik ret nemt med at få moussen ud i hel stand og krævede kun lide "svuppen" med formens sider for at løsne den. Prisen er 79 kr og det er i mine øjne ret fair for en form der både er alsidig og holdbar. Det eneste negative jeg lige har, er farven. Den er simpelthen så gyselig, men heldigvis har det jo ikke noget med funktionen at gøre ;) Det kunne nu være rart med en lidt pænere farve. Når det er sagt kunne jeg nu også godt tænke mig borgen.

Ud over tunmoussen stod jeg også for det kageagtige indslag til desserten og cupcakes er nu engang bare så pæne og nemme at transportere i forhold til en stor kage. Kagedelen skulle egentlig have været mudcake, men da vejret var varmt og skønt blev det til en svampet vanille citron kage. Jeg tog udgangspunkt i vanilla vanilla cupcakes hos MissMuffin.



Svampede vanille-citron cupcakes med jordbær trøffelcreme
- 225 g. blødt smør
- 4,7 dl sukker
- 1½ vanille ekstrakt eller kornene af 1½ vanillestang
- saften af 1 citron
- skalen af 2 citroner
- 2,3 dl creme fraiche
- 4 æg
- 6½ dl mel
- 2 tsk bagepulver
- ½ tsk natron

1. Pisk smør, sukker og vanille let og luftigt.
2. Pisk citronsaft og skal i sammen med creme fraiche.
3. Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt imellem hvert æg.
4. Bland mel, bagepulver og natron og tilsæt det til dejel lidt efter lidt imens du piske til det akurat lige er blandet.
5. fordel dejen i papirforme i en muffinbradepande og bag ved 180 i 20-22 min.

Note: lækre og svampede med en fin smag af vanille og citron, samtidig med at kagen har lidt tyngde. De holder sig friske overraskende længe og var stadig lækre på 3. dagen. Jeg tror ikke de vil blive ringere lidt hakket hvis chokolade ;)

Jordbær trøffelcreme nok til 24 cupcakes

dag 1
- 300 g. friske jorbær i tern
- korn af 1 vanille stang
- 140 g. sukker
- saften af ½ citron
- 3 blade husblas, udblødt og klemt for vand

1. Lad det hele undtagen husblas småsimre uden låg i 15 min og blend med stavblender.
2. rør husblasen ud i den varme jordbær sauce til det er smeltet og sæt på køl til næste dag.

- ½ l piskefløde
- 150 g. hvid chokolade, grofthakket
- 4 blade husblas, udblødt i ½ time og helt klemt for vandt

1. Varm fløden op til 80 grader og hæld det meste over det hakkede chokolade.
2. Rør til alt chokoladen er smeltet og tilsæt det sidste varme fløde.
3. Rør den vredne husblas ud i fløde massen.
4. dæk overfladen af massen med husholdningsfilmen og lad det gå op ad siderne (der må ikke komme kondens!)
5. Sættes på køl til næste dag.

Dag 2
1. Pisk den kolde flødecreme let og luftig med en håndmikser, men pas på ikke at overpiske.
2. tilsæt jordbærsaucen og pisk lidt videre det det hele er blandet.
3. Sæt jordbær trøffelcremen på køl til du skal bruge den, gerne ½ time.

Note: Cremen blev mildt og silkeblød, med en fin jordbærsmag. Jordbær er altid nogle bæster at bruge til sådan noget, da de indeholder så meget væske, men det gik faktisk fint :) Hvis man vil have lidt mere frugtsmag tror jeg hindbær er et bedre og rigtig lækkert bud. Så skal der bare ikke bruges husblas i bærsaucen, kun i flødedelen. Jeg har ogå tidligere brugt brombær med stor succes :)

Jeg brugte mit Wilton cupcakestativ til at servere dem på :)

 Dessertbordet, se bort fra øldåserne vi ikke lige fik fjernet dem ;)

 Min desserttallerken. Jeg ofrede mig og tog en af de grimme cupcakes. Jeg smagte endda også lakridsis!

Fødselsdagen(e) varede fra middag helt til kl 21.00 før de sidste tog hjem. Hele familien fik set Pixi og vi havde en meget beskidt og træt hund da vi tog hjem ;) 

søndag den 20. februar 2011

Zuppa de pomodoro con mascarpone, durumbrød og hvid chokolade mousse med kanel og citron

I torsdag holdt jeg for-fødselsdag for yndlingstøserne, selvom jeg først bliver 25 den 28. februar :) Jeg havde heldigvis hele dagen fri til at gå og nusse i køkkenet med noget god musik.

Menuen kom til at bestå af:
- Zuppa di pomodoro con mascarpone - fancy ord for tomatsuppe med mascarpone fra "Moderne Mamma
- durumbrød med saltflager og rosmarin
- Hvid chokolade mousse med citron, kanel og citron/vanille sirup
- Citron cupcakes med creamcheese/hindbær frosting
Jeg valgte at lave to desserter da jeg var lidt usikker på om de ville kunne lide moussen og så er det jo alletiders undskyldning for at rode lidt mere i køkkenet (opvaskemaskine ønskes!)

Durumbrød med rosmarin og flagesalt (2 stk)
- 75 g gær
- 5,5 dl. lunt vant
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk tørret rosmarin
- 2 tsk salt
- 350 g. durummel
- 250-300 g. hvedemel
- olivenolie, tørret rosmarin og havsalt/flagesalt til toppen.

1. Udrør gæren i det lune vand og tilsæt olivenolie, rosmarin og salt.
2. rør først durum og derefter hvedemel i væsken og ælt dejen godt smidig og lækker i nogle minutter.
3. Lad dejen hæve i skålen i 45 min. med et rent viskestykke over.
4. for dejen til to brød og lad dem hæve på pladen, under viskestykket i 45 min.
5. pensel brødene godt med olivenolie og drys med rigeligt flagesalt og rosmarin og bag dem i 25-30 min ved 200°.

Note: Rigtig lækre, svampede brød der passede rigtig godt til suppen. Hvem har brug for en ske, når man har godt brød ;)

 Before 

 After

 Jeg fik kogebogen "Moderne Mamma" fra Galbani i adventgave af mine forældre og den virker til at have en del gode opskrifter, hvis man er til det italienske køkken. Jeg går aldrig af vejen for en god tomatsuppe og nu der kom alt det frygtelige sne (igen) er det ideelt at lave en god tyk og cremet en af slagsen.

Zuppa di pomodoro con mascarpone (4-6 pers) "Moderne Mamma" fra Galbani

- 4 spsk olivenolie
- 1 løg (det undlod til fordel for en 3. porre)
- 2 porre (så 3 i mit tilfælde)
- 2 fed hvidløg
- 2 gulerødder, revet
- 2 kartofler, revet (jeg brugte 4 stk)
- 1 kg modne tomater i tern eller 3 dåser flåede tomater
- 140 g. koncentreret tomatpure
- 1 l. grøntsagsbouillon
- 125 g. mascarpone (jeg brugte 250 g cremefraiche 18%)
- salt og peber
- basilikum, oregano.
- jeg tilsatte også selv paprika, tørret chili, et skvæt citron og lidt parmesan.

1. Hak porrer, løg og hvidløg og sauter dem i olivenolien indtil de er bløde.
2. Tilsær de revne gulerødder og kartofler og sauter videre i 5-10 min.
3. tilsæt tomater (dåse eller friske), tomatpure og bouillon (evt. tørret/frisk chili)
4. Lad suppen simre i 20-30 min og tilsæt mascarpone/creme fraiche.
5. blend suppen og smag til med oregano, basilikum, salt og peber :)

Note: En rigtig dejlig, mættende tomatsuppe med en god cremet konsistens. Jeg kunne godt finde på at tilsætte mere hvidløg næste gang. Det er også en god måde at få smuglet lidt grøntsager indbords på ;).




Den første dessert blev en hvid chokolade mousse med citron og kanel, jeg fandt hos Piskeriset for lang, lang, lang tid siden og har bare manglet en lejlighed til at prøve den. Jeg har mistet linket men så lavede hun den heldigvis her for en uges tid siden ;) jeg tilsatte selv en citron/vanille sirup for at give lidt kant.

Hvid chokolademousse med citron og kanel 6 pers.

-  400 g. hvid chokolade, grofthakket
- 8 æggehvider
- saft og fintrever skal af en ½ citron
- ½ tsk stødt kanel
- 4 dl piskefløde

1. smelt forsigtig chokoladen (jeg brugte mikroovn med korte intervaller)
2. Pisk æggehviderne helt stive og vend den hvide chokolade i. Hviderne vil falde noget sammen.
3. vend citron saft/skal og kanel i.
4. pisk fløden til blødt skum og vend det forsigtig i.
5. anret i portionsglas, dæk med film og sæt på køl natten over.

Citron/vanille sirup
- 1 dl citronsaft
- revet skal af 1 citron
- 85 g. sukker
- korn af 1 vanillestang

1. Bland det hele i en lille kasserolle og lad det simre for lav-medium varme i 1½ times tid. smid evt. også  den tomme vanillestang i medmindre du laver Vanille ekstrakt, så kan de smides deri.
Lad afkøle helt (se der kan alt det sne være noget så praktisk) og hæld forsigtigt over moussen før servering. pynt gerne med guldglimmer ;)

Note: overraskende lækker dessert der forvirre hjernen med de forskellige smagsindtyk, på en god måde ;) er det hvid chokolademousse? er det citronfromage? og hvad er det lige den der smag i baggrunden er? Det er bestemt en dessert jeg skal lave igen :) yndlingstøserne kunne også godt li den. Jeg vil nok ændre lidt i rækkefølgen næste gang og blande chokoladen i flødeskum og derefter vende hviderne i.

Backup desserten blev citroncupcakes med hindbær/creamcheese frosting :D jeg er rigtig glad for citron!

Citron cupcakes med hindbær/creamcheese frosting 25 stk

- 3 cups mel
- 2 cups sukker
- 1 spsk bagepulver
- fintrevet skal af 2 citroner
- 2 spsk citronsaft
- 200 g. blødt smør
- 4 æg
- 1 dl mælk
- korn af 1 vanille stang eller 1 tsk vanille ekstrakt

1. pisk æg, sukker, vanille og smør, lækkert og luftigt.
2. tilsæt mælk, citronsaft og citronskal.
3. rør tilsidst mel og bagepulver i.
4. sæt papirforme i en muffinbradepande og fyld formene 3/4 op.
5. bag 20 minutters tid ved 165 grader, lad afkøle 5 min i muffinbradepanden og herefter på en rist.

Frosting:
- 200 g. kold flødeost
- 150 g. stuetempereret smør
- 1½ dl blendede hindbær (giv opkog i mikroovnen med 1½ spsk sukker)
- korn af 1 vanillestang
- 1-1½ pk flormelis
- lidt rød farve

1. pisk smør og flødeost sammen.
2. tilsæt den kolde hindbærmos. Det kan godt se lidt underligt grynet ud, men bare rolig det holder det op med :)
3. tilsæt vanillekorn og derefter flormelis til frostingen har den ønskede konsistens. opbevar på køl til det skal bruges.

Note: friske og let syrlige cupcakes det ikke tager skade af lidt glimmer på toppen ;) jeg tror de vil være SÅ godt med friske hindbær.


Jeg var så heldig at få et sæt microplane rivejern i gaave af yndlingstøserne <3 Dem har jeg også bare ønsket mig rigtig længe og hold op hvor kunne jeg godt have brugt dem den dag med alle de citroner jeg har revet ;) jeg glæder mig til at komme i gang med at bruge dem.

tirsdag den 25. januar 2011

Chocolate Key Lime Pie, Blødende cupcakes og Brunchtærte


Imens jeg blogger vil jeg lige nyde sådan en lille chailatte :) nysteamet på vores espresso maskine. Jeg øver og øver mig på at steame ordetligt, det er nemlig ikke lige til. Den har har fået alt for mange luftbobler, men jeg tror jeg har fanget tricket til næste gang. Kanden man steamer i skal liige have den rette vinkel, så mælken bliver "slynget" rundt i kanden.
Men nu til det jeg egentlig ville skrive om: Min lillesøsters fødselsdag i fredags!

 Hun havde inviteret mig, Daniel, vores forældre, mormor+morfar og farmor til brød, kaffe og kage på hendes fødselsdag fredag aften.  Hun havde valgt at jeg skulle lave blødende cupcakes bare med curd og frosting af blandede bær i  stedet for brombær og det var simpelthen så lækkert! De tager en del tid at lave med er så gode :)

Mmmm... pink glimmer på prinsessekagerne

Jeg havde også lavet en rigtig lækker Chocolate Key Lime Pie fra en af mine nye fine kogebøger :)

Chocolate Key Lime Pie ("Kitchen" af Nigella Lawson) laves gerne dagen før
Bund:
- 300 g. digestive kiks, knust
- 1 spsk rigtig kakaopulver
- 75 g. smeltet smør
- 50 g. fint hakket chokolade el. chocolate chips

1. Bland det hele godt sammen og tryk blandingen ned i et dybt, smurt, tærtefad. husk at presse op ad siderne.
2. Sæt på køl mens du laver fyldet.

Fyld:
- 1 dåse kondenseret mælk (ca. 397g)
- Saft af 6 limefrugter (ca. 175 ml.)
- 2 spsk fintrevet limeskal (til pynt)
- 300 ml. piskefløde
- evt lidt grøn farve
- 1 tern god, mørk chokolade.

1.  Pisk kondenseret mælk sammen med limesaft.
2. hæld fløde og farve i og pisk indtil det bliver godt tykt. Det skal nok sætte sig lidt natten over :)
3. hæld cremen på bunden og sæt på køl natten over.
4. pynt med revet limeskal og revet chokolade lige inden servering.

Note: Virkelig lækker dessert/kage der minder lidt om en blanding mellem cheesecake og limefromage. To desserter der hitter stort hos mig. Fyldet er blødt og lækker men stadig lidt tæt som en cheesecake og med en dejlig citrussmag. Chokoladen i bunden og på toppen giver en rigtig god kant og gør den helt perfekt. Kagen der super hurtig at smide sammen, men skal  altså stå natten over!

I går var mig og Daniel et smut i Bilka og lege familien Danmark. Vi skulle mødes derude og tror i ikke han er kommet til at købe en navigation mens han ventede på mig? man kan da heller ikke lade ham være alene et øjeblik ;)
Efter sådan en hardcore shoppingtur i Bilka sidst på eftrmiddag, blev maden nød til at være nem at gå til men også samtid bruge de ting vi har da vi jo rejser lige om snart ;)
Det blev til en brunchtærte jeg har prøvet før, men aldrig fået blogget om.



Brunchtærte (Tænd på tærter og tryl med tilbehør) 2-3 pers
Bund:
- 4 skiver groft, ristet toastbrød (jeg havde et brød jeg selv havde bagt med kogte ris og tørrese abrikoser i)
- 3 tsk sennep (jeg brugte en grov sennep den her gang, men dijon er bedre)
- lidt olivenolie

1. Smør brødet med sennep og dryp olivenolie over.
2. læg brødet i et smurt fad. Helst ikke et der er større end det brødene fylder.

fyld:
- 100 g. revet ost (cheddar er godt)
- 100 g. skinke (eller hvad du nu har lyst til. pepperoni el chorizo er også godt)
- 125 g. cocktailpølser
- 16 blade frisk basilikum
- 4 æg
- 16 cherrytomater
- salt, peber, hvidløg

1. Drys halvdelen af osten på brødet og fordel skinke, basilikum og pølser ovenpå.
2. slå æggene ud over fyldet.
3. snit et kryds i tomaterne og fordel dem over æggene. læg evt. pepperoni øverst.
4. krydder med salt, peber og evt. presset hvidløg.
5. bag 20-25 min ved 200 g. til æggene har sat sig.
6. pynt med frisk basilikum.

Note: Den er rigtig god til hurtig aftensmad og til at tømme køleskab og fryser. fyldet kan varieres alt efter hvad du har. f.eks. tror jeg at kylling og pesto vil være godt :) en rest kødsauce kan nok også brugs.


Nu må jeg heller tage mig sammen og få ryddet lidt op inden Bitten kommer på besøg nu her :)