Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

lørdag den 12. maj 2012

Double chocolate cupcakes med valnødder & nougatfrosting med flødeost

Ja, det blev lige hvad jeg kunne banke sammen en aften som "farvelkage" til mit arbejde. Jeg har været der i job med løntilskud i 6 måneder og har derfor haft sidste dag der. Det er rigtig underligt, men det bliver også rart ikke at skulle møde i Viborg kl 7.30 hver morgen. Nu håber jeg bare ikke at mit gode sovehjerte er blever ødelagt, så jeg ikke kan sove til længere end kl 6 hver morgen ;) Nu er Pixi endelig lige blevet god til at sove længe, så skal jeg ikke komme og ødelægge det! Ikke at jeg er nogen syvsover, meeen klokken må da godt lige bliver over 8 ;)

double chocolate cupcakes, nougat frosting
Inspirationen til selve kagedelen har jeg fundet hos Himmelske kager
Double chocolate cupcakes ca. 24 stk
190 g smør
130 g mørk chokolade
340 g mel
2 tsk bagepulver
60 g kakaopulver
et nip salt
240 g. sukker
200 g hvid chokolade, grofthakket
100 g valnødder, grofthakkede
2 æg
1 tsk vanillekstrakt
3 dl mælk
2,25 dl cremefraich

1. Smelt smør og chokolade forsigtigt sammen over vandbad eller i mikroovn til massen er blank og ensartet. Lad den køle af.
2. Rør mel, bagepulver, kakao, salt, sukker, hvid chokolade og valnødder sammen.
3. Rør æg, vanille, mælk og creme fraiche sammen.
4. Rør Hæld den våde blanding fra trin 3 i den tørre, men kun til den lige er blevet ensartet.
5. Fyld dejen i papirforme, der er sat i en muffinbradepande. ca. 1 cm fra kanten.
6. Bag kagerne ved 190 grader i ca. 20 min.

Note: En rigtig lækker og lidt brownieagtig kage med lækker chokoladesmag og godt bid fra valnødderne.

Nougatfrosting med flødeost
200 g. blød nougat
200 g flødeost
3-5 tsk kakaopulver
evt. fintrevet appelsinskal

1. Rør nougat blødt og og rør derefter flødeosteni til massen er ensartet. Pas på du ikke overpisker!
2. Rør kakao i efter smag og evt. appelsinskal.

Note: Super nem, velsmagende og cremet frosting der er nem at sprøjte. Nougaten får et lækkert modspil af den let syrlige flødeost.

Nu jeg igen skal være meget aktiv jobsøgende, skal jeg have fundet en eller anden måde at strukturere min hverdag på. Der skal jo skrives en masse ansøgninger, men også laves en del herhjemme :) Jeg tror at jeg skal have lavet en form for liste over hvad jeg gerne vil nå og hvornår. Det er jo med at få så meget som muligt ud af tiden, selvom det bestemt ikke er sjovt at være ledig. Jeg eeelsker lister ;)

7 kommentarer:

Kager skal der til sagde ...

Ser mums ud !!! Pøj pøj med jobsøgningen !

Hyggehygge
Marianne

Amalie sagde ...

Nu er jeg sulten!!!

The Joy of coffee sagde ...

Hold nu op, de ser gode ud! Endnu en opskrift på to-do listen...
Rigtig god weekend!

Pernille sagde ...

Lister for the win! Jeg holder dig op på de lister :D

Jenni sagde ...

Kan man godt bare røre nougaten blød? Altså jeg har købt en pakke blød nougat, men så blød virker den bare heller ikke. Den skal ikke smeltes eller noget?

Tror du man kan bruge smør i stedet for flødeost hvis det er?

Linebinevaskemaskine sagde ...

Pernille: gør du det ;)

Jenni: Det gik fint for mig :) jeg bruge min kitchenaid, men jeg tror sagtens at en alm håndmixer også kan. Prøv og hvis det ikke går kan du altid give 2-3 sek. i mikrovnen.

hmmm, det giver ikke helt det samme resultat, men prøv :) så får du mere en nougatsmørcreme

Jenni sagde ...

Okay tak for det :)

Send en kommentar