Jeg elsker kransekage og lige meget hvor mange sukkerknasende og essensede kransekager jeg er blevet udsat for, er jeg altid klar på at give det en chance mere :) Mmmm!
Jeg fik ret spontant besøg af mine forældre til morgenkaffe, så det var nemt lige at bage lidt sødt.
Posen har indbygget tyl, så du skal bare klippe snippen af og så er der næsten kage
Jeg smurte en minimuffinform rigtig rigtig godt og sprøjtede massen ud i en lille cirkel deri.
Jeg havde desværre ikke flere af Sellebergs lækre syltede kirsebær til at fylde i, så jeg fiskede kirsebær op af et glas af ders fænomenale kirsebærsauce.
Det er et temmlig godt makkerpar hvis jeg selv skal sige det! Let seje og karameliserede udenpå og lækre bløde inden i. Skal det være ekstra godt kan bundes dyppes i mørk chokolade. Jeg er rigtig positivt overrasket :)
Kransekage med syltede kirsebær 16 stk
1 pose Odense Kransekagemasse (eller lav din egen hvis du har tid)
Selleberg syltede kirdebær eller kirsebærsauce.
1. Sprøjt massen ud i en godt smurt form eller på bagepapir
2. Dyp enden af en grydeske i koldt vand, tør den let af og tryk en fordybning i hver kage.
3. Fyld et kirsebær i hver fordybning.
4. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 8 min. Jeg lod mine afkøle i formen, så de var lettere at få ud igen.
6 kommentarer:
Hvor er de dog fine og hyggelige :)
De må prøves!
åhr hvad! dem ville jeg godt være med på!!
Årj, det ser jo alt for nemt, og alt for godt ud!
Marcipan er altid skønt, og kirsebærene gør det tilmed lidt julet (hvis man da har ris'ala'mandel på hjernen for tiden, ligesom jeg)
- Anne
uuuuuh hvor er de altså fine, og er bare helt smask forelsket i at de kommer med indbygget tyl. Det er da en helt vild sans for detalje Odense Marcipan har lagt i den her indpaknin. Jeg skal da helt sikkert prøve dem :)
uhm, de ser gode ud :) Nu får jeg lyst til kirsebær. Du får altid taget en masse lækre billeder, det er dejligt at se på. -mine kransekager nåede aldrig rigtig ud af formen -jeg skulle nok have lavet dem en dag hvor ungerne ikke lige var i nærheden.. men de smagte godt :)
Maria: Taaak :) Det er en hurtig og nem løsning
Pernille: Jeg tror også at de er lige noget for dig!
Anne: Ja til begge dele ;) Mmm jeg har så meget lyst til ris ala mande for tiden!
Trine: Det er altså også ret praktisk! :)
Lene: Tak for de søde ord :) haha jeg spiste måske og en enkelt eller to under afkøling
Send en kommentar