I går eftermiddags hoppede jeg i Fiaten sammen med Sabina og Kristine for at køre fra Aalborg til Århus. Bitten kunne desværre ikke få det til at hænge sammen med pasning af Dexter og Camilla bragte en lækker til verden 3. Februar.
Søde Linn fra Frk. Kræsen havde nemlig i samarbejde med Coop's Savannah arrangeret en rigtig lækker bloggerevent. Der sker alt for lidt på det felt her i det nordjyske, så vi tager glædeligt bilen og køre langt efter det.
Vi var der selvfølgelig i temmelig god tid, da der ikke var noget særlig trafik mod Århus. Vi startede med hilse på hinanden og få lidt snacks i form af spicy nødder og juice. Linn og Layanna fra Coop / Savannah introducerede os for aftenens program.
Fokus med Coops afrikanske produktserie, Savannah, er at støtte de afrikanske producenter og derved skabe lokal vækst, der kan bidrage til udvikling i Afrika. Produkterne fra Savannah har oprindelse fra Afrika syd for Sahara.
Efter en præsentation af Savannah og dets baggrund samt produkter, delte vi os i små hold. Hvert hold fik en arbejdsstation med en bunke råvarer og tre specifikke Savannahprodukter der skulle indgå i vores ret. Hvert hold skulle i første omgang lave en salat samt en marinade dertil.
Jeg teamede op med Malou aka Klidmoster (aka klidbanditten) og vores "skal bruges" ingredienser var Ørkensalt fra Kalahari, friske grønne bønner og Grønne Peberkorn fra madagaskar. Ingen af os var vildt entusiastiske omkring de grønne peberkorn, så vi forsøgte at omgås dem lidt ved ikke at tilsætte dem direkte til salaten.
Vi lavede en sprød blomkålsalat med fintsnittede bønner, dild, radiser og cashewnødder. Salaten blev vendt i en marinade af lime- og citronsaft, rødløg, honning, chili, salt, hvidløg, spidskommen balsamico og koldpresset rapsolie.
Vi inkorporerede de grønne peberkorn knust i en fetacreme bestående af feta, avocado, grønne peberkorn, citronsaft og salt.
Opskrifterne har jeg kun fra hukommelsen, så jeg håber jeg har fået det hele med.
Marinade
saften af 1 lime
saften 2 citroner
3-4 spsk honning
6 spsk koldpresset rapsolie
1/2-1 spsk balsamico
1 lille rødløg
1 tsk frisk, finthakket chili
1 fed hvidløg, finthakket
salt, evt. et nip spidskommen
1. Rør citronsaft, limesaft, balsamico og honning sammen. Rør olien i i en tynd stråle.
2. skær rødløget i to halve og skær det derefter i papirtynde skiver. Vendt det i marinaden sammen med chili og hvidløg og et godt drys salt. Lad det trække imens du laver salaten.
Sprød blomkålssalat med bønner, dild & radiser
1 lille blomkål
250 g friske bønner
2 små potter dild
1/2 bundt radiser
en god håndfuld saltede cashewnødder
1. Del blomkål i store buketter og snit dem fint i tynde skiver.
2. Skær bønnerne i stykker på ca. 5 mm, hak de to potter dild. Vend blomkål, bønner og dild forsigtigt sammen med hænderne.
3. Snit radiserne i ganske tynde skiver. Gem dem til sidst
4. Vendt blomkålsblandingen sammen med marinaden, arranger det på et pænt fad.
5. Pynt med radiseskiver, evt et par dryp olie samt citron og cashewnødder
Fetacreme med grønne peberkorn & avocado
175 g feta/salattern, drænet. Helst en blød variant.
1 avocado
ca. 1/2-1 spsk grønnepeberkorn, drænede (vær varsom!)
saft af 1-2 citroner
salt
1. Blend feta, avocado og lidt citronsaft sammen til en ensartet creme.
2. Mos peberkornene med en ske eller gaffel og tilsæt en smule af dem til cremen.
3. Kør cremen på blenderen igen og smag til med knuste peberkorn, godt med citronsaft og salt. Server kølig.
De spicy grønne peberkorn side om side med Kristine og Sabinas skønne salatvulkan. Så vidt jeg husker var deres "skal bruges" ingredienser passionsfrugtyoghurt med banan! og snackærter.
Den dygtige kok Christian (der kommer fra Aalborg!) fra Kiin Kiin viste os blandt andet hvordan en ribeye skal tilberede. Det var simpelthen de lækreste kød.
Han viste os også hans bud på en asiatisk inspireret marinade samt sprøde ridbøffer med rød karry.
Malou og Jeg hapsede og tilberedte også ribeyes til Kristine og Sabina. Tilgengæld lavede de et par risbøffer til os.
Det var simpelthen sådan en dejlig, inspirerende og lærerig aften godt selskab - og det var bestemt køreturen værd! Flere madbloggerevents inden for vores rækkevide tak :)
1 kommentarer:
Tak for i går - det var vildt hyggeligt. Tak for opskriften, må hellere lave den salat igen :-)
Send en kommentar