Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

torsdag den 10. november 2011

En lille isdessert med citronis & vanilleis med salmiaksirup

Nu kan jeg vist ikke trække den længere :) jeg har fået en fin fin ismaskine! sådan en rap lille sag med kompressor, der bare kværner derudaf. Jeg fik et tilskud til den fra Whiteaway, men jeg har sparet sammen og betalt langt det meste selv.

Gelatiera
Sådan ser den ud. Jeg er super glad for den indtil videre og jeg skal selvfølgelig nok lave et ordentligt indlæg med mine egne billeder, specifikationer og ikke mindst min mening! Lige nu handler det bare om den is jeg har lavet derpå ;)

Rent udseensmæssigt fylder den her lille dessert ikke så meget :) den er faktisk ret beskeden! ingen fancy pynt eller dikkedarer, men rendyrket smag. Salmiaksiruppen er fra Johan Bülow og når nu han gør det så godt er der jo ingen grund til selv at gøre et vagt forsøg ;)


Cremet Citronis (en lille liter)
- 4 æggeblommer
- 180 g. sukker
- ½ l piskefløde
- 1½ dl mælk (bare skummet eller hvad du har)
 -2 dl citronsaft (jeg brugte 4 citroner)

1. Pisk æggeblommer og sukker cremet og luftigt i 3-4 min til sukkeret er opløst.
2. Pisk fløde, mælk og tilsidst citronsaft i.
3. Frys på ismaskine til den er færdig. Det kan evt. være nødvendigt at "efterfryse" den i en bøtte i nogle timer for at den bliver helt fast.

Note: Isen er utrolig frisk og syrlig præcis som jeg kan lide den :) er man ikke til det syrlige skal der nok 200 g sukker i istedet for 180 g., specielt hvis den skal spises alene. Sammen med den anden is spillede det bare perfekt sammen.


Vanilleis med salmiaksirup (en lille liter)
- 4 æggeblommer
- 160 g. sukker
- kornene af 1 vanillestang
- ½ liter piskefløde
- 2½ dl mælk

1. Pisk æggeblommer, sukker og vanille let og luftigt i 3-4 min.
2. Pisk fløde og herefter mælk i.
3. Frys isen på ismaskine til den næsten er helt færdig.
4. Læg isen i flere lag med et "gitter" af Bülows salmiak sirup
5. frys isen helt færdig i fryseren i 2-4 timer.

Note: Lakrids er jo stadig helt nyt for mig og jeg kan faktisk kun lide det hvis det er stærkt og salt :) Jeg kan f.eks også godt lide superflyers literis, da der er kraftige salmiak striber i, men jeg kan ikke lide lakridsis der er lysebrun og det hele er mild lakrids.
Den er is passer mig rigtig godt. Den er tilpas cremet med vanilleisen, men har samtid nogle kraftige og skarpe smagsoplevelse:)

Jeg valgte at lave begge is efter hinanden med den bagtanke at kunne servere dem sammen. Det smagte så godt med lidt af begge is på en gang og citron godt rigtig godt sammen med salmiakken. Man kan selvfølgelig også bare servere citronis med salmiaksirup på, men vanilleisen gav lige det ekstra sødme til det syrlige og salte. Isene er også både blevet godkendt af en af yndlingstøserne og Bitten ;)

tirsdag den 8. november 2011

Romkugler, ja med rom



Nu har de her romkugler vist fået lov til at svæve rundt i det uvisse længe nok :) jeg lavede dem til at tage med ned til Fyn i tirsdag, men så glemte vi alt om dem igen midt i æresporthalløjet. Vi var faktisk også nede på Fyn igen i Lørdags til festen, men det er en anden historie (hvor der indgår rødvin)..
Romkuglerne stødte jeg på i Marcus Grigos Kager og tog så ellers det hele sådan lidt på øjemål.

Romkugler 26 store
- 650 g. Kagerester, gerne chokoladekage
- 150 g. Hindbærmarmelade (jeg brugte halv hindbær, halv solbær)
- 150 g Smelter, mørk chokolade
- 70 g. Mørk rom
- 100 g Kakao
- 100 g. Sukker
- små 200 g. nonpareils, krymmel, ristet kokos eller ristede, hakkede nødder til at rulle i.

1. Smulder kageresterne fint.
2. Bland det hele godt sammen til en klistret, fedtet masse.
3. Smag romkuglemassen til. er den syrlig, sød, chokolade og romagtig nok?
3. Tril massen til kugler og tril dem i krymmel o.lign.
4. Opbevares på køl til der ikke er flere :)

Note: Lækre og tætte :) jeg kan godt lide at de har en del syrlighed, så jeg vil derfor holde mig til at bruge syrlige marmelader og f.eks. ikke jorbær. De er utrolig nemme at bikse sammen, smager skønt og et lette at tilpasse ens egen smag. Der kan også tilsættes hakkede nødder.

Jeg skal forresten ud på arbejdsmarkedet en tur ;) Jeg har fået et job med løntilskud i Viborg fra på mandag af! Der bliver godt nok til noget transport, men hold op hvor bliver det godt at komme igang :) Så går jeg desværre også glip af den sidste uge på jobsøgningskurset ;)

mandag den 7. november 2011

Foråresblomster

Forårsblomster, farver og varme gør mig glad :) Idag har bare været sådan en mandag.. sådan en hvor ser er frygteligt koldt og det hele er gråt i gråt.. og så er jeg på jobsøgningskursus! Mit piskesmæld er rigtig slemt nu her. jeg har mange smerter og svært ved at koncentrere mig hver dag :(
Øj hvor kun jeg godt bruge en bette charter til et varmt sted, men jeg må nøjes med lidt billeder fra foråret.








fredag den 4. november 2011

Risengrød i ovn


 
Nu da alt det hyggelige sølvbryllups gøjl er overstået, kan jeg få blogget om den risengrød jeg lavede i sidste uge. Jeg har længe haft lydt til risengrød (og klatkager!), men jeg har faktisk aldrig lavet det før. Jeg havde udskudt det så længe, men nu blev det altså :) Der er jo også utrolig mange måder at lave sådan en omgang på og jeg fik også spurgt til det inde på Aalborgs Cupcakemafia. I gryde, i mikroovn, med dyner/høkasse, stegepose i gryde og gryde i ovn.

Jeg valgte det sidste, da jeg havde set det hos Sabina jeg tænkte at min ovale Le Creuset ville være rigtig god til formålet. En stegeso kan også bruges har jeg hørt :)

Risengrød i ovn 2-3 pers
- 3 dl vand
- 2 1/4 dl grødris
- 1 liter sødmælk
- et nip salt

1. Kog vandet i en gryde, hvor låget også kan tåler at komme i ovnen (eller lav staniollåg som Sabina)
2. Når vandet koger, tilsættes ris og salt og koges under omrøring i 2 min.
3. Tilsæt mælken og kog det op.
4. Sæt låget på og sæt gryden i ovnen i ca. 50 min. eller til grøden er som den skal være. Jeg rørte rundt 2 gange i alt.
5. Server med kanelsukker og en dut smør :) eller bare plain hvis du er kedelig som Daniel.

Note: Grøden blev rigtig vellykket og viste slet ikke tegn på at ville brænde på for mig :) Det var slet ikke så farligt. Næste gang tror jeg at jeg vil prøve at lave det i mikroovnen, bare af ren nysgerrighed!

Pga. af sølvbryllupstamtam blev klatkagerne udskudt og jeg har nu smidt grøden i fryseren for at se om det fungere :) kom endelig med jeres erfaring mht. risengrød, måde at lave det på og frysning.


Jeg var faktisk til Tupperware party i går ;) det er ellers en del år siden at jeg har været det. Jeg har mildest talt også et ret blandet forhold til det. De laver både super gode produkter og virkelig unødvendige og dyre produkter, så jeg havde intet problem med at begrænse mig til en enkelt lille ting. 

Baby Trio

Jeg købte sådan en lille Baby Trio, ikke tiltænkt en baby ;) men som snackbeholder når jeg er på kursus osv. rosiner i det ene rum, mandler i det andet osv. Toppen kan klikkes rundt til det enkelte rum. Eller måske bliver det Pixi´s til tørkost når vi er på ferie/weekend på Fyn.

torsdag den 3. november 2011

Sammeskudsgilde hos Bitten inkl. hindbærtiramisu med marsala

I går aftes var jeg så priviligeret, at jeg sammen med Sabina, Kristine og Camilla var inviteret til middag hos Bitten :) vi holdt simpelthen sammenskudsgilde, da Bitten (som hun selv siger) er "imellem indkomster" lige for tiden. Det er ikke det det skal komme an på, så vi havde lidt med hver især.


Jeg medbragte den her fætter, for at se det mislykkede stykker.. kig her og så ikke mere om det ;)

Bitten lavede selv skønne chilideller med kokos/lime sauce som hun også før har lavet til mig :) det smager virkelig godt!

 Sabina havde reservedelene med til en dejlig salat med mango, peberfrugt og peanuts.

Camilla havde lækre bagt naanbrød, hun var vist bare ikke helt selv tilfredsmed dem men gode var de altså :) Kristine havde sodavand rødvin med. mums! alting bliver bedre med rødvin om onsdagen ;)

 Aftenens tallerken

 Jeg havde taget en højest ufotogen hindbærtiramisu med marsala med til dessert. Fotoguderne var virkelig heller ikke med mig i går.. alle billederne var lidt trælse.
Tiramisuen blev lavet sådan lidt på gefühl.

Hindbærtiramisu med marsala
- 6 past. æggeblommer
- 125 g sukker
- kornene af 1 vanillestang
- 500 g. mascarpone
evt. lidt rød pastafarve
 -250 g. hindbær
- 2½ spsk sukker
- 1 dl marsala vin ("portvin" fra Sicilien, kan købes i Bilkas vinafdeling)
- 18 savoiardi/ladyfingers
- 50 g mørk chokolade, revet

1.Giv hindbærene et opkog sammen med sukkeret, blend det, lad køle lidt af og tilsæt marsala. Sæt på køl til det er koldt.
2. Pisk æggeblommer, sukker og vanille luftigt til sukkeret er opløst.
3. Pisk lidt efter lidt mascarponen i (og evt lidt rød farve) og sæt til side.
4. Vend alle ladyfingers i hindbærblandingen og lad dem ligge og suge blandingen i 5 minutter.
5. Dæk bunden i et firkantet fad med halvdelen af damefingrene (hæld gerne lidt ekstra hindbær/marsala blanding over) og derefter halvdelen af mascarponecremen. Læg et nyt lag af de resterende damefingre, hæld hindbærhalløj over og dæk med det sidste af mascarponecremen.
6. Dæk tiramisuen til og lad den stå på køl min. natten over.

Note: Jeg farvede mest mascarponecremen for sjov skyld og for at gøre den lidt mere festlig :) Jeg synes selv at den blev rigtig lækker, men godt kunne bruge lidt mere smag fra marsala og hindbær, så derfor har jeg øget mængden af marsala i opskriften og damefingrene skal ligge og suge hindbærsaucen i længere tid. Brug forresten gerne 70% chokolade ovenpå :)

Bitten ene kat var ikke super glad for os og gav os the evil eyes/crazy eyes. Billedet er taget med livet som indsats siger jeg jer!

Bitten fik selvfølgelig også værtindegaver og jeg gav hende 860 g bagepulver og en stor dåse med sprayfedtstof ;) Metro længe leve!

onsdag den 2. november 2011

Fyn tur/retur på et døgn

I mandags, efter at Daniel havde fri fra arbejde, smed vi Pixi i hendes kasse og kørte til Fyn. Daniels forældre havde sølvbryllup i går og dagen inden skal man jo være snedig og lave en æresport i al hemmelighed ;) sådan cirka. Vi havde sagt til svigerforældrene at hverken mig eller Daniel kunne komme derned, da vi ikke kunne få fri så de blev noget overraskede.

Mandag kl 16.30 gik vi, sammen med naboer og familie, igang med laves æresporten i mørke. Der var heldigvis nogen af naboerne der havde et stativ til æresporten. Vi blev også nød til at dække vinduerne så de ikke kunne smugkigge.

Sådan så den færdige æresport ud i mørke og med en lyskæde på ;) svigerforældrene havde sørget for pålægs"kage"mand til hele banden bagefter. Det var bare super hyggeligt og også lidt sjovt at møde naboerne, som Daniel har kendt det meste af sit liv.

Normalt sover vi på en luftmadras i udestuen når vi er på besøg, men da der var dækket op derude blev vi nødt til at sove i stuen i stedet.. Det startede som en god idé men nøj hvor fik ikke rigtig noger søvn da:
1. Der var virkelig virkelig varmt i stuen.
2. Vores luftmadres valgte at selvdestruere efter vi gik i selv.
3. Vi blev nødt til at sove på deres læder hjørnesofa!! hvor vi lå og sparkede hinanden resten af natten.

Gær selv hvem der var skeløjet da vi skulle op igen kl 05 for at forberede resten.. Zzzz Pixi var også godt træt af det.

Sådan ser den ud i dagslys :) den blev faktisk helt god. Vi havde lejet en enkelt musiker og jeg tror der kom omkring 22 mennesker for at synge dem op (og få morgenbrød og kaffe).


 Der blev selvfølgelig også åbnet gaver :) Sammen med Daniels søster gav vi dem fire 27 cm tallerkener, fire 22cm tallerkener og to højhankede kopper med underkop i Hvid Riflet. Mine forældre hoppede med på ideen og gav den 2 tilsvarende kopper og en pakkede "musselmalede" servietter.

Efter at alle menneskerne var taget hjem fik vi frokost og kaffe, og så var vi ellers nød til at vende hjem ad igen. Jeg tror virkelig de var glade for at vi kom ned til dem og for at vi havde arrangeret morgensang osv. med hjælp fra Daniels onkel.

Nu vil jeg så småt til at gøre mig klar til at tage til middag hos Bitten sammen med blogpigerne ;) der er jo også en værtindegave der skal pakkes ind og en dessert der skal gøres klar til transport.

fredag den 28. oktober 2011

Flødeboller med gys og gru

Jeg kom til at gå forbi Summerbird her den anden dag og sørme om jeg ikke også kom til at købe et par af deres halloweenflødeboller. Det kan jo ske for enhver :)
De består af en marcipan-lakridsbund med lakridsskum, overtrukket med mørk chokolade og derefter med hvis chokolade. Hold op de var lækre :) de burde også lave en juleversion!

torsdag den 27. oktober 2011

Cheesecake swirl brownie til Daniel

Daniel havde fødselsdag i går og så er der jo ingen vej uden om at bage et eller andet han kan tage med på arbejde ;) Ikke at jeg er ked af det! Han blev bare først enig med sig selv om "det kunne jeg da godt" aftenen før og så er det jo med at lægge hovedet i blød.. Sådan ret hurtigt og effektivt..
Selvom jeg lige har lavet en form for Cheesecake Brownie blev jeg nød til at lave den her også. Specielt nu jeg har slæbt alt det Flødeost med hjem fra Tyskland :p


Sådan ser vidunderet ud. Det ville være lidt kedeligt med almindelig lys chessecake, så det fik et skvæt iceblue pastafarve. Bare for at pifte den lidt op. Nu var det jo også en "drengefødselsdag" ;) Jeg har desværre mistet linket til hvor jeg fandt inspirationen :(

Cheesecake swirl Brownie  (Nu også kendt som "Slå en mand ihjel og vække de døde kagen")
250 g smør
300 g mørk chokolade
390 g sukker
6 æg
210 g mel
3 spsk kakao
1 knsp salt
1 spsk vanilleekstrak
160 g grofthakket chokolade (smelt ikke!)

1. For en bradepande på 39x27 cm med bagepapir og smør det med lidt fedtstof.
2.Smelt de 300 g chokolade forsigtigt i mikroovnen og rør smøret helt ud deri. Massen skal være blank og ensartet.
3. Pisk sukkeret og vanille i og herefter æggene 1 ad gangen.
4. Rør kakao, mel og salt i.
5. Tag 1/3 af dejen fra og gem til senere.
6. Rør chokoladestykkerne i de første 2/3 af dejen og fordel den i bradepanden.

Cheesecake
400 g flødeost
2 små æg
150 g sukker
kornene af en vanillestang
evt. pastafarve

1. Pisk flødeost, æg, sukker og vanillekorn sammen.

Det hele samles:
1. Fordel cheesecakedejen oven på browniedejen og glat den helt ud.
2. Hæld den sidste 1/3 browniedej over cheesecakedejen rundt og rundt i et mønster.
3. Kør på kryds og tværs igennem dejen med en kødnål så det bliver lidt blandet.
4. Bag kagen ved 180 grader i 30-35 min. og lad den køle helt af før den skæres. Lad den gerne være i køleskab natten over.

Note: Den smager virkeligt godt, men den slår også virkelig hårdt :) et lille stykke er rigeligt. Den er noget så herligt klistret og smager fantastisk med en kugle vanilleis. Cheesecakedelen gør at den bliver tæt og klistret og ikke alt for tung. Og så bør den helt klart spises med ske ;)

Daniel var også så heldig at han fik gaver af mig og Pixi. Han fik en skjorte og nogle vanter af mig. Han kan ikke selv finde ud af at købe de dumme vanter, så må han jo få dem i gave. Pixi havde rigtig flottet sig og gav ham en pose mørkristede espresso kaffebønner fra Fru Ronne og en pose af Behag din smag's egen espressoblanding. Jeg kan forresten kun anbefale deres spicy caffe mocha orange!

Ellers sker der ikke så meget hos mig. Pt er jeg på jobsøgningskursus, men jeg har måske fået fingrene i et job med løntilskud i Viborg (hvis alt går vel!).

onsdag den 26. oktober 2011

Halloween inspiration - part 2

Jeg har igen fundet lidt inspiration til halloween rundt om på nettet :) fra det helt basale til det lidt mere avancerede!

Ghostly Pretzel Sticks
Fundet hos Kitchen dailey
De er altså virkelig søde og nemme at lave de her pretzel ghosts.



Fundet hos Picky-palate
Mummydogs til børnefødselsdagen (eller bare til tøsehygge ;)) man behøver ikke at være barn for at sætte pris på sjov mad.

Fundet hos Kidtimes
Et styk græskar der kaster guacamole op er heller ikke sådan at kimse ad

death cake 10 Spectacularly Spooky Cakes
Fundet her
En lidt mere fancy kage :)

Corpse Bride Cake fra Pinkcakebox

Jeg elsker corpse bride, så selvfølgelig vil jeg lige dele den her med jer :)

Hvis du er til det mere enkle kan du lave en BOOcardi drink eller


Hvad med en snack-o-lantern som bordpynt? bare med en appelsin i stedet for græskar? når de er tømt for slik kan de også bruges som bitte små fyrfadsstager :) plus minus brandfare måske

Jeg ville ønske at jeg skulle til en halloweenfest!

søndag den 23. oktober 2011

Flensburg

Så er jeg tilbage igen :) Her sidst på eftermiddagen kom jeg hjem fra min weekend i Flensburg sammen med yndlingstøserne. Jeg har desværre ikke så mange billeder derfra, så i må nøjes med lidt dokumentation af noget af høsten.

Jeg fik købt Raffaello, Hanuta, vodka (til min ismaskine), mini marshmallows, citroner, Riesen, skønne sild, syrlinger, 2 kg Nutella, Jim Beam barbeque sauce, hasselnøddesirup, hvid chokolade sirup, 3x fluff, en masse snacks og tyggeben til Pixi, mandler, valnødder, chokolade, marcipan, knoppers og rittersport. Slet slet ikke dårligt :) specielt Fluff'en var jeg glad for at jeg fandt.

Jeg fandt også n After Eight julemand, en masse bukoost, Philadelphia med milka!, kondenseret mælk, bailey, Hollandsk kakao, chai latte til Tassimo OG callebaut chokolade!! Jeg fandt callebaut chokoladeknapper til en dejlig pris i Citti Park :) jeg gav ca 154 kr for 2,5 kg mørk chokolade 58,7%. En pose magen til kostede 242 kr i Metro.  

Fredag ramte vi Flensburg ved 17 tiden og tog direkte i Förde Park. Förde Park er et et shoppingcenter hvor der bl.a. er det dejligste store supermarked ala Bilka, nemlig Real. Det var her jeg brugte aller flest penge og købte 11 æsker kaffe/kakao til min Tassimo maskine. Jeg fik også købt en masse mel og lidt sukker. Det er et rigtig godt sted at finde billige ting :)

Lørdag brugte vi en del af dagen i Galleri Flensburg (storcenter) og gågaden der er ved siden af. Der kan man sagtens få nogle timer til at gå og finde nogle gode kup. Der er også en Rossman, der er en blanding mellem Matas og en helsekost. De har shampoo, cremer, parfume, økologiske madvarer og et temmelig stort udvalg af kaffe og theprodukter :) bl.a. også chai latte pulver.
Vi var også i Citti om lørdagen. Det minder lidt om Förde Park, bare lidt mindre men med et stort supermarked der minder lidt om Metro herhjemme. Det er dog noget dyrere end i Real. De har dog en masse virkelig spændende ting ud over det sædvanlige :)

Det har virkelig været en hyggelig weekend med tøsesnak og shopping. Det er ikke en Londontur, men stadig virkelig godt :) og så kan McDonalds godt tage at rubbe neglene og få McCafé indført i Aalborg!  Jeg savner deres varme Appelpie og nåede kun at få en dernede :( tilgengæld fik jeg sådan en her i deres McCafé før vi ventede på at grænsebutikkerne åbnede

Choko frappé, nam! så kan McDonalds tænker over den..