Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

torsdag den 27. oktober 2011

Cheesecake swirl brownie til Daniel

Daniel havde fødselsdag i går og så er der jo ingen vej uden om at bage et eller andet han kan tage med på arbejde ;) Ikke at jeg er ked af det! Han blev bare først enig med sig selv om "det kunne jeg da godt" aftenen før og så er det jo med at lægge hovedet i blød.. Sådan ret hurtigt og effektivt..
Selvom jeg lige har lavet en form for Cheesecake Brownie blev jeg nød til at lave den her også. Specielt nu jeg har slæbt alt det Flødeost med hjem fra Tyskland :p


Sådan ser vidunderet ud. Det ville være lidt kedeligt med almindelig lys chessecake, så det fik et skvæt iceblue pastafarve. Bare for at pifte den lidt op. Nu var det jo også en "drengefødselsdag" ;) Jeg har desværre mistet linket til hvor jeg fandt inspirationen :(

Cheesecake swirl Brownie  (Nu også kendt som "Slå en mand ihjel og vække de døde kagen")
250 g smør
300 g mørk chokolade
390 g sukker
6 æg
210 g mel
3 spsk kakao
1 knsp salt
1 spsk vanilleekstrak
160 g grofthakket chokolade (smelt ikke!)

1. For en bradepande på 39x27 cm med bagepapir og smør det med lidt fedtstof.
2.Smelt de 300 g chokolade forsigtigt i mikroovnen og rør smøret helt ud deri. Massen skal være blank og ensartet.
3. Pisk sukkeret og vanille i og herefter æggene 1 ad gangen.
4. Rør kakao, mel og salt i.
5. Tag 1/3 af dejen fra og gem til senere.
6. Rør chokoladestykkerne i de første 2/3 af dejen og fordel den i bradepanden.

Cheesecake
400 g flødeost
2 små æg
150 g sukker
kornene af en vanillestang
evt. pastafarve

1. Pisk flødeost, æg, sukker og vanillekorn sammen.

Det hele samles:
1. Fordel cheesecakedejen oven på browniedejen og glat den helt ud.
2. Hæld den sidste 1/3 browniedej over cheesecakedejen rundt og rundt i et mønster.
3. Kør på kryds og tværs igennem dejen med en kødnål så det bliver lidt blandet.
4. Bag kagen ved 180 grader i 30-35 min. og lad den køle helt af før den skæres. Lad den gerne være i køleskab natten over.

Note: Den smager virkeligt godt, men den slår også virkelig hårdt :) et lille stykke er rigeligt. Den er noget så herligt klistret og smager fantastisk med en kugle vanilleis. Cheesecakedelen gør at den bliver tæt og klistret og ikke alt for tung. Og så bør den helt klart spises med ske ;)

Daniel var også så heldig at han fik gaver af mig og Pixi. Han fik en skjorte og nogle vanter af mig. Han kan ikke selv finde ud af at købe de dumme vanter, så må han jo få dem i gave. Pixi havde rigtig flottet sig og gav ham en pose mørkristede espresso kaffebønner fra Fru Ronne og en pose af Behag din smag's egen espressoblanding. Jeg kan forresten kun anbefale deres spicy caffe mocha orange!

Ellers sker der ikke så meget hos mig. Pt er jeg på jobsøgningskursus, men jeg har måske fået fingrene i et job med løntilskud i Viborg (hvis alt går vel!).

7 kommentarer:

Nanna sagde ...

neeej hvor lyder den kage bare lige som noget for mig . en tung, halv-vammel kage fyldt med chokolade ;) gad vide om det her blog-læsning var med til at sætte mit vægttab i bero? :P

BRUUN by BRUUN sagde ...

Wow, så fedt ! Rigtig god idé med den blå farve, i stedet for at det hele bliver ren "chokolade" :-)

Den må jeg prøve på mine gæster !

/Linda

heidi sagde ...

Den ser skøn ud med den blå farve :-)
Held og lykke med jobbet i Viborg!

Camilla sagde ...

Mums - den ryger da vist nok lige en tur i inspirationsmappen :o)

Held og lykke med Viborg, selvom der er da ret langt synes jeg!?!

Linebinevaskemaskine sagde ...

Nanna: den er bare god ;) specielt med en klat god vanilleis til.

Linda: jeg synes at det gav den sdan et fint pift :)

Heidi: Jeg tror daniel var glad for at det blev den blå farve ;) tak :) jeg håber det hele falder på plads snart

Camilla: se det er en ære at inspirere dig :) der er jævnt langt til viborg, men vi skal søge indenfor 1½ times transport. Heldigvis virker det spændende

Anonym sagde ...

Lækker kage.. Hvor mange er kagen til?

Linebinevaskemaskine sagde ...

anonym: bumbum, noget i retningen af 12-14 personer :) stykkerne skal ikke være så store

Send en kommentar