Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

onsdag den 27. juni 2012

Nem og enkel tunasalat til madpakken

tunsalat, hytteost
Jeg er faktisk helt stolt af mig selv, for jeg holder stadig fast i min madpakke :) Jeg har kun købt lidt mad på en enkelt 12 times vagt, hvor jeg havde taget lidt for lidt mad mad. Det er ikke den vilde, eksotiske madpakke jeg har med men gode, mættende ting jeg ved at jeg gider spise. Min madpakkedag kunne f.eks. se sådan her ud:

Morgen: Lille hjemmebagt bolle med pålæg
Mellem: vindruer
Middag: Stor hjemmebagt, grov bolle med f.eks. tunsalat eller æggesalat og agurk.
Mellem: et stykke frugt
Aften: Rester, grove pølsehorn e.lign.

Det kræver lidt planlægning og næsten en kuffert at have så lange vagter. Ihvertfald hvis det ikke skal blive til hovsaløsninger. 12 timer er lang tid og for mig er det er rigtig vigtigt at have nogle spændende måltider at se frem til.

Nem Tunsalat 
1 dåse tun i vand, drænet
200 g hytteost
1 spsk mayonaise (vær god ved dig selv, lad være med at undlade. Det gør noget for smagen)
1 fintsnittet forårsløg
salt, peber

1. Rør tunen fra hinanden
2. Blend hytteosten og rør resten af tingene i.
2. Smag til med salt, peber. Du kan evt også prøve lidt forskellige smagsvarianter. f.eks. stødt chili, lidt hvidløg, paprika.

Som godnat billede kan i lige få et billede af en rose jeg har fået med hjem fra gården :)

7 kommentarer:

Louise sagde ...

Prøv varmrøget laks rørt op med skyr. NAMS!! :D

Anonym sagde ...

Hold da, ja det er da også lang tid, at skulle have mad med til! Super flot du overhovedet får bagt og lavet madpakker. Tak for rosen, dejlig god nat billede at sove på!

Louise sagde ...

Forresten, hvilken dato er der lyserød lørdag? :) Har 3,2 kg daim halløj til jer plus en masse forme.

Linebinevaskemaskine sagde ...

Louise: Jeg er mere til hytteosten :) Det er ikke så "tørt" i. Hvor plejer du at købe varmrøget laks? Lyserød lørdag er 6. okatober 2012. Det lyder lækkert.

Monstercircus: Det er det nemlig :)jeg burde have en madkasse med hjul!

Anonym sagde ...

Har I mulighed for at varme mad i en ovn af en slags. Så ville det være oplagt at lave for meget mad af retter, der egner sig til at fryse en portion ned af og tage den med på arbejde en dag. Kan I gå sammen et par stykker og skiftes til at tage frokost/aftensmad med eller lave "sammenskudsgilde" af og til. Lav f.eks. en prøveuge og se, hvordan den forløber! Det kan gøre én rigtig "hittepåsom".
Elsebeth

Louise sagde ...

Jeg plejer at købe det i Rema1000 :)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Elsebeth: Vi har både ovn. mikroovn og kogeplader, så der er rig mulighed :) Vi møder desværre sjældent sammen med de samme, så det er svært at aftale noget med mad. Men super ide!

Lousie: tak :D

Send en kommentar