Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

mandag den 3. februar 2014

Pulled turkey med lys ale

Jeg er sikker på at jeg ikke er alene om det her, håber jeg. Nogle gange, måske specielt fordi vi er to ivrige indkøbere her i huset, kommer der lidt mange gode tilbud ned i indkøbsvognen - Det er bare ikke altid inspirationen og lysten til at bruge det er der når det ligger og skuler på en fra fryseren.

Nu bliver jeg lidt mere konkret, da jeg længe er gået uden om det det kalkunbryst vi havde liggende i fryseren. Det er altså bare ikke særlig inspirerende! Jeg har før lavet det til nugget, ala Chicken Pot Pie, i skiver som schnitzler og selvfølgelig den evige fyldt-med-ost-og-pakket-ind-i-bacon.

Pulled turkey it is! Det er nemt, det passer sig selv og det går rent ind hos herren i huset (og Pixi). Og så er der endda nemme rester til dagen efter. Opskriften er et sammenkog af mange forskellige amerikanske opskrifter hvor jeg har brugt krydderier, marinade og ovntider som guidelines.

Det er ikke gastronomi på højt plan eller pæn mad, men det smager dælme dejli'!



Pulled Turkey med lys ale 

ca. 900 kalkunbryst

rub:
2 tsk paprika
1/2 tsk stødt chili
1/2 tsk røget paprika
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk løgpulver
1 tsk fint salt
1/2 tsk karry
1/2 tsk friskkværnet peber

1. Bland det hele sammen og gnid det på kødet. Det kan evt. gøres om morgene, hvorefter kalkunbrystet puttes i en pose og på køl.
2. Forvarm ovnen til 250 grader, placer kalkunbrystet i en støbejernsgryde uden låg med et lille skæv olie i bunden og sæt det i ovnen i 30 min. Gryden skal være en lille smule større end kødet.

Sauce
1 dl barbecue sauce
2 dl ketchup
ca 3 dl øl (jeg havde en lys ale til at stå, men næste gang bliver det med en mørk øl)
0,75 dl æbleeddike (eller hvidvinseddike)
5 spsk muscovadosukker
3 fed hvidløg, knust
salt, peber

1. Bland det hele sammen, løft kødet op af gryden, hæld saucen i bunden og placer kødet i saucen. Øs et par spsk sauce over kødet hvis det ikke er helt dækket.
2. Skru ovnen ned på 165 grader, sæt låg på gryden og sæt gryde tilbage i ovnen så den ca. er  midt i ovnen. Lad kødet passe sig selv i 2 timer.
3. Tag kødet op ad gryden, træk det fra hinanden med et par gafler og læg det i et fad med høje kanter. Hæld så meget af saucen over kødet som du synes og vend godt rundt i det. Jeg brugte faktisk alt saucen.

Jeg serverede det med en frisk, sprød grønkålsalat til og i lune boller. Jeg har dog en skøn ide om at resten af kødet skal i sprøde tacoskaller med lidt kølig, frisk skyr på toppen i morgen. Jeg synes nemlig godt at det kan blive lidt for " blødt i blødt" med alt det brød til. Alternativt kan det også smides på en pizza eller i pitabrød.

3 kommentarer:

Sisse L sagde ...

Det ser virkelig lækkert ud! Og fedt at det ikke ligesom pulled pork skal stå hele dagen, men kun i 2½ time (så vidt jeg har forstået i hvert fald:)) Ved du om man bare kan lave det i et ildfast fad - jeg har nemlig ikke liiiige sådan en smart gryde:)

A + K = ♥ sagde ...

Så lækker en ide med at ølsimre det, det bliver bare mørt på den bedste maner - det ser generelt virkelig godt ud :D

- Anne

Linebinevaskemaskine sagde ...

Sisse: Det smagte også rigtig skønt :) det tog kun de 2 1/2 time, så det kan godt presses ind i en hverdag (og så er der nemme rester!) Det vil jeg da tro. Jeg vil nok komme stegen i et metalfad lille bradepande med høje kanter, da et porcelæn/keramik fad muligvis vil flække når den kolde sauce hældes i. Dernæst lukke godt og tæt til med 1-2 baner staniol, for at holde på damp. Evt lægge end tilsvarende form på hovedet over fadet og holde øje med at der ikke fordamper for meget væske, så saucen "koger tør" :) Giv endelig en tilbagemelding hvis du prøver

Anne: Øl i mad er bare godt :) Mmm!

Send en kommentar