Denne lille sag fik vi i tordags da vi havde besøg af min søster og hendes kæreste til en omgang hjemmelavede burgere, Fifa for drengenes vedkommende og fjernsyn for vores :) Jeg har taget udgangspunkt i den Key Lime Pie jeg lavede engang. Jeg ville hellere servere den i mine fine nye cocktailglas i stedet for en klassisk tærteversion og nu jeg er bidt af en gal citron, blev det også den smag i den den her omgang :)
Lemon pie i glas 4 pers.
- 1 ds kondenseret mælk (ca 400 g)
- 1,2 dl citronsaft (2 stk)
- 1/4 piskefløde
- 100 g. digestivekiks, knust til smulder
- 6 spsk limoncello (alternativt contreau e.lign.)
- 6 spsk groftrevet hvid chokolade
- revet skal af 1 citron
1. Rør citronsaften lidt efter lidt ud i den kondenserede mælk.
2. Vend den piskede fløde i. Massen skal være ensartet.
3. Fordel 4 spsk knust digestive kiks plant i bunden af hvert glas og dryp forsigtigt 1½ spsk limoncello over krummerne i hvert glas.
4. Kom citroncremen i en sprøjtepose og fordel det hurtigt i glassene. Den er ret flydende, men det bliver pænest.
5. stil glassene på køl i min 3-4 timer.
6. Pynt desserten med lidt krummer, revet hvis chokolade og citronskal før servering.
Note: Jeg brugte 1,5 dl citronsaft, men jeg tror ikke at gæsterne elsker lige så meget som mig :) brug derfor det der står i opskriften. Det er en dessert der fylder rigtig meget smagsmæssigt, på den gode måde :) Den er blød og cremet, men stadig let fast i konsistensen. Halvvejs mod cheesecake måske?
Der er bare så lækkert vejr i dag, så mon ikke Pixi skal en tur i en hundeskov senere :) en uden mudder! Jeg skal nemlig til "jeg er færdig" fest hos Bitten i aften, så jeg har ikke tid til at smide hende i bad. Jeg skal jo også have pakket alle gaverne ind ;)
4 kommentarer:
Åååååh - jeg smeltede, så snart jeg så overskriften, og det blev ikke bedre, da jeg så de lækre billeder! ♥
I øvrigt fik jeg læst dit sidste afsnit som om, at det var Bitten, du ikke havde tid til at smide i bad - og det syntes jeg ærlig talt er en smule uhøfligt. Du kan da godt lige skrubbe hende lidt på ryggen ;-)
Hav en skøn fest!
Oooohj LINEEEE ! HVor ser den dog lækker ud, også med citrooon! I love citron i kager og desserter.
Håber du får en super skøn aften i aften :) Hils Bitten mange gange.
Haha jeg er enig med Piske, den smule service kunne du da godt yde :P
Det er en rigtig flot dessert, du har lavet dig der.
Og tak for i går <3
Piske: jeg tænkte nok at du ville komme på banen ;)den er så god!
haha, ja jeg kan godt se at den kan misforståes ;) det er heller ikke ret pænt af mig nu hun invitere til fest
Kristine: så vil du helt bestemt elske den her ;)
Bitten: du siger da bare til :D det skal ikke komme an på det!
tak! :)
Send en kommentar