Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

onsdag den 14. august 2013

Kyllingesalat med jordbær-dijondressing

Sommeren er desværre allerede ved at være forbi, men sikke en begivenhedsrig og travl en af slagsen. Indflytning i det nye hus, indkøb af møbler mm. have, terrassen, indkørsel, indhegning, græs, IKEA saml-selv-helvede Der er i hvert fald nok at se til (og bruge penge på). Lige nu venter vi spændt på at græsset titter frem, så Pixi kan få lov til at lege i sin nyindhegnede have.

For et par dage siden fik vi denne lækre og meget sommerlige salat. Dressing er rigtig lækker og vil bestemt også gøre sig godt med hindbær eller brombær.

Det er med at nyde de aller sidste danske jordbær

Kyllingesalat med jordbær-dijondressing 4 pers
4 stegte, afkølede kyllingebryst i skiver
1/2 agurk i tern
150 g salatblade
2 avocadoer, i skiver
2 pærer el. æbler, i skiver el. tern
100 g friske jordbær, halveret
100 g feta skåret i tern
parmesan revet groft
friskkværnet peber

1. Fordel alle ingredienserne til salaten på et fad og anret til sidst med kylling, parmesan og peber.

Jordbær-dijondressing
200 g friske jordbær
1 1/2 spsk dijonsennep
2 spsk honning
3 spsk hindbæreddike
1 1/2 dl rapsolie (smagsneutral olie)
et nip salt

1. Blend jorbær til puré. Jeg brugte bare min bamix.
2. Tilsæt sennep, honning, eddike og salt.
3. Blend det godt og hæld olien i under omrøring. Smag til!
4. Hæld en smulte dressing dekorativt over salaten og server resten i en fin lille kande eller flaske.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ser spændende ud med den dressing.

Jeg har slet ikke fået salat med jordbær denne sommer, hvilket helt klart er en fejl, og nu er det nærmest for sent. Det er ellers det bedste, når man er mættet af jordbær og fløde og trænger til lidt fornyelse.

A + K = ♥ sagde ...

Uhm, den dressing ser skøn ud, fik for nylig en med balsamio og jordbær, den var virkelig også et hit.

- Anne

Piskeriset sagde ...

Meget smuk dressing - den har en virkelig flot farve og cremet konsistens. Måske jeg skal prøve den på et tidspunkt... :-)

mishu sagde ...

Uhm, the actual dressing looks Skøn ud, fik for lately along with balsamio as well as strawberries, it really had been additionally a hit.
suits for sale
Men's Tuxedo
tuxedos for sale

Send en kommentar