Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

torsdag den 20. maj 2010

I'm in looove!

Det er bare så flot det her tørklæde :O det er bare lige mig og jeg har ellers rigtig svært ved at finde tørklæder jeg kan lide :) Hvis i også godt kan lide det, kan i deltage her! (don't!, jeg må eje det ;))

onsdag den 19. maj 2010

Valnøddebrød

Så kom der endelig lidt sommer til Aalborg igen :) det er altså lidt sjovere at at læse litteratur og skrive projekt i solen end indefor. Jeg håber da i det mindste at mine kridtfarvede ben har fået bare lidt farve i dag. Men tænk engang, om 1 måned og 4 dage har jeg sommerferie hvis alt går som det skal :) jeg skal bare lige aflevere to eksamensprojekter og til to eksamener, så er den i vinkel *host*. Det er min sidste sommerferie før jeg bliver uddannet voksen, så den skal nydes i fulde drag. En uge til mallorca, en uge til Tyskland bjerge og en lille uge til London :) det bliver så godt, bare der ikke kommer nogen askeskyer i vejen.

Det var det her valnøddebrød hender der Bitten skrev om, jeg også ville dele med jer :) Daniel har lige købt et fancy spejlrefleks kamera til os ;) så det er jeg ved hitte ud af at bruge.

Valnøddebrød 2 store


  • 4 dl lunken vand
  • 50 gr. gær
  • 3 spsk honning
  • 1 spsk salt
  • 2 dl kærnemælk
  • 2 tsk fennikelfrø (havde jeg ikke, så det kom ikke i)
  • 75 gr. valnødder (jeg vil bruge 100 g. næste gang)
  • 300 gr. grahamsmel (jeg havde 100 g. fuldkornshvedemel og 200 g. sigtemel, så det røg i)
  • ca. 700 gr. hvedemel (hold gerne lidt tilbage)
  1. Opløs gær, honning og salt i det lune vand og tilsæt herefter kærnemælken.
  2. Rist valnødderne let på en en tør, hed pande, til de dufter og hak dem groft
  3. Tilsæt melet og ælt dejen til den er smidig og fast.
  4. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.
  5. Slå dejen ned, ælt den godt igennem og form til 2 brød.
  6. Lad brødene efterhæve 30 min på en bageplade.
  7. Drys med hvedemel og snit på kryds og trværs med en skarp kniv.
  8. Bag brødene i varmluftsovn ved 180 grader i 35-45 min. til de er har fået en smuk farve og lyder hule når de bankes under bunden.
Note: De blev rigtig lækre med en god sprød skorpe :) lidt flere valnødder og så er den lige i øjet. Her i eftermiddag kom jeg til at spise en skive med peanutbutter og banan, very nice!

På grund af det nye kamera bliver der taget billeder af alt muligt mærkeligt herhjemme, så vi kan lære det at kende før vi skal på ferie. Her er det min mutant Brændende Kærlighed der er blevet foreviget.

Vores aftensmad fra i går


Og den meget klistrede, men flotte, maltsirup jeg brugte til at bage rugbrød med i går. De blev forresten virkelig virkelig gode!
Jeg håber det skønne vejr holder nu, mig og yndlingstøserne skal nemlig snart ind og have Paradis is i den nærmeste fremtid :) i aften må jeg hellere spise lidt friske jordbær med agavesirup på.

mandag den 17. maj 2010

Horsens Statsfængsel tur/retur

Jeg tror at det her har været den hårdeste mandag i mands minde :) eller ihvertfald i et godt stykke tid. Jeg er helt kvæstet og orker næsten ikke at blinke med øjnene.
I går var jeg jo en tur i Horsens Statsfængsel, sammen med Kop&Kande til medarbejderdag sammen med Kop&Kande medarbejdere fra resten af Danmark.
Dagen startede med at vi blev hentet af bussen kl. 06.30 foran butikken og for søren hvor er det da alt for tidligt at give slip på sin dyne en søndag. Men humøret var da højt hos alle mand :) Også de andre vi samlede op løbende på vej mod Horsens.
Da vi ankom til fængslet ved den store port, fik vi udleveret en fangedragt vi skulle tøffe rundt i resten af dag. Den havde dog ingen striber :P det var en hvid engangskedeldragt.


Vi fik også udleveret et fangenummer og fik taget fingeraftryk. Det er altså den der sorte plet ;) De havde virkelig gjort det gennemført og sjovt. Efter et stående rundstykke i en af gårdene og et spændende historisk oplæg om fængslet og indsatte blev vi delt ud i 24 bander på tværs af butikkerne. De 24 bander blev så fordelt på 8 bandeopgør hvor 3 bander af gangen kæmper mod hinanden. jeg var hold lilla-3 og skulle i hver bandeopgør kæmpe mod hold lilla-2 og lilla-1, selvom alle hold i sidste ende jo kæmpede med point mod hinanden.
Jeg kan vist roligt sige at min bande ikke på noget tidspunkt var i fare for at komme i top 10 :D vi var ikke særlig gode til det der teambuildingshalløj men vi havde det sjovt. Det var rigtig spændende at rende rundt i cellerne, kirken, toiletterne (gisp!) og alle de andre områder.
Vi skulle bl.a. køre på en ATV med bind for øjnene, løse mordgåder, Få alle mand over nogle kasser vha. to planker og være kreative med nogle dækservietter. Fængslet var jo desværre ikke opvarmet, så der var pivkoldt!
Dagen blev afslutter kl 17 med at Mick Øgendahl gav en super god gang stand-up, vi fik lidt leverandørgaver (yay!) og en lækker pose med sandwich, frugt, chokolade og vand til busturen hjem. De madpakkeposer blev påskønnet meget da vi sad i kø i 50 min. på motorvejen :)
Det var en rigtig sjov dag :) men dælen hvor er jeg træt efter at ræse rundt inden og uden for murene. Jeg fik desværre ikke kameraet med, men der rendte en fotograf rundt og tog billeder af os hele dagen. Jeg må se om jeg ikke lige kan få fingre i dem ;)

På vej hjem fra skole kom jeg lige til at tage i Salling Super og det er altså farligt at gøre alene. Jeg skulle bare lige have et par pakker gær men kom også til at købe lidt krydderurter, balsamico m. honning, 2 bakker jordbær og et glas økologisk maltsirup.


Jeg vil prøve maltsiruppen i næste omgang rugbrød men jeg ved ikke hvad jeg ellers kan bruge den til :)

fredag den 14. maj 2010

Guys and Dolls

Jeg er et rigtig teater menneske, sådan lidt i smug. Jeg elsker at gå i teateret, men det sker bare alt alt for sjældent. Her den anden dag fandt jeg ud af at, man som studerende, kan se en valgfri forestilling for sølle 75 kr i Aalborg Teater. Det er da billigt for så stor en oplevelse! Vi købte et "klippekort" med 3 valgfrie forestillinger til 225 kr, så vi har et par gange til gode :)

Onsdag tog jeg, ret spontant, i Aalborg Teater for at se "Guys And Dolls" med en af yndlingstøserne. Jeg har rigtig længe ville se den, men det var ikke før hun foreslog en teatertur, at jeg fandt ud af hvor billigt man kan være kulturel som studerende.

Billederne har jeg pænt lånt fra Aalborg Teaters hjemmeside, foto: Lars Horn.
Får man ikke bare lyst til at se stykket, bare ved at kigge på den flotte plakat?


New Yorks gamblere i 1930'erne

Nathan Detroit får en lille snak med Big Jul

Det var virkelig en god oplevelse :) stykket er fuld af humor, sjove detaljer og dygtige skuespillere: Jeg var rigtig godt underholdt hele vejen igennem, der var virkelig nogle skæve roller deri. Det eneste jeg studsede lidt over, var at de solgte is i kiosken i pausen.. Men altså, jeg skal da ikke være for fin til at smage på en lille kæmpe eskimo!
Samme dag som jeg var i teateret, var jeg også lige en tur forbi kaffebaren Behag Din Smag sammen med et par piger fra klassen. Jeg har ikke været derinde før, men det er da ihvertfald ikke sidste gang jeg skal derind :) Super service, rigtig hyggelig og afslappet atmosfære og kvalitet! Det var heller ikke dyrt.
Det er altså lidt hyggeligt når de pynte kaffen så fint :) det giver lige det sidste plus. Det er godt nok ikke min kaffe, men en af pigernes, men den er bare så sød. Det er en Caffe Mocha Orange med orange Valrhona chokolade, ekspresso og mælk. Jeg smagte lige lidt på skummet og det smagte fantastisk.



Jeg fik en Chai Latte med et hjerte på toppen. Godt krydret og dejlig cremet

Nu nærmer dagen, altså i morgen, sig for den næste "Til middag hos.. din blogger" sig og denne gang er det hos Marie :) temaet er "Trying something new" og jeg glæder mig til at se hvad hun har fundet på. Der er rigtig mange spændende ting jeg ikke har prøvet at smage endnu, men det er altid sjovt at prøve noget nyt. Jeg har også fundet en lille sjov værtindegave til hende ;) Uh, jeg glæder mig!

tirsdag den 11. maj 2010

Kick-ass.. your name should be Ass-Kick

Bitten og jeg tog hinanden under armen og drog ind for at se "Kick-ass" :) endelig fik jeg en med ind at se den og til alle jer der ikke ville med: Ha! i er godt nok gået glip af noget ;)
Vi var begge to helt oppe at køre da vi kom ud af biografen. Samtidig med at den er rigtig rigtig underholdende (def: vold ala kill bill og lidt splat som i "zombieland" og "Shaun of the dead") var den faktisk overraskende sørgmodig, dybsindig og eftertænksom flere stede. Det er en film med gang i og jeg skal bestemt have købt den når den engang kommer på DVD :) den kan godt tåle at blive set en del gange.

Efter filmen var vi pænt høje af "Kick-ass" og var simpelthen nød til at falde lidt ned (i en blød loungestol på Cafe Visa) med en kop et eller andet. Som så blev til noget i glas, da vi følte os meget modige.

Bittens jordbærmilkshake :)

Og min fantastiske Piñacolada (som jeg bestemt ikke spildt noget af på gulvet!)
På cafeen planlagde vi hvordan vi som superhelte skulle overtage verdensherredømmet ved hjælp af samtlige drinks på drinkskortet, en stor vase, noget gardin og en pude..
Den virkelig hyggelige aften blev afsluttet med at udveksle smuglervarer/krymmel og mandler :) Og Bitten, er du så ikke glad for jeg fik dig med ind at se den ;)

mandag den 10. maj 2010

hutig applecrumble og "det er sådan noget jeg gør!"

Pheeew der har, som altid, været nok at se til i den her weekend. Jeg tror at mine arme er blevet minimum 10 cm. længere af at slæbe havemøbler frem og tilbage i butikken. Og alle de gaver jeg har pakket ind! jeg er klar på at battle julemandens hjælpere til hver en tid ;)

Men men men, jeg er aldrig for træt eller har for ømme arme til at bage lidt godt til en god film, heller ikke selvom det bare er mig og Daniel. Som bonus fik jeg brugt en rest marcipan i fryseren og de sidste æbler i frugtskålen.

Hurtig applecrumble
  • 450 g. æble i bitte små tern (hvis du ikke er doven ligesom mig kan du skrælle dem)
  • 2-3 tsk kanel
  • 50 g. smør
  • 100 g. mel
  • 100 g. brun farin
  • 75 g. havregryn
  • 125 g. marcipan
  • 2 tsk vanillesukker
  1. Smør et dybt tærtefad med smør, fordel æblerne og drys kanelen over.
  2. Smulder de resterende ingredienser godt sammen og fordel over æblerne.
  3. Bages 30 min. ved 200 grader.
Note: Jeg tror jeg er inde i en crumble fase lige nu :) men jeg har nu ikke hørt noget brok fra nogen. Den blev rigtig god, men æble og kanel er jo altid godt. Marcipanen gav også sådan et godt sprødt, chewy lag og med kold cremefraich til sidder den lige i skabet.

Jeg skal til at rende ned til bussen, jeg skal nemlig i bio med Bitten og se "Kick-ass" :) så i får lige et lille billede at kigge på.


Kort sagt så illustrere billedet meget godt en Lines adfærs når hun er utålmodig og ikke kan putte to og to sammen. Min (hvide) trøje bliver aldrig den samme igen! Det er bare sådan noget jeg gør.. Verdamt!

fredag den 7. maj 2010

En lille bitte morgenleg

Nicholaine har tagget mig i en lille blogleg :)

Morgenens nedtur: Ondt i ryggen, jeg vist ved at blive gammel ;)

Udenfor mit vindue: Blæst, græs og grå fluffy skyer

I mit fjernsyn kører: Ingenting :)

Jeg vil til at høre: Backstreet Boys?

Mit tøj er: ikke noget at prale af. Snart en kop&Kande trøje.

I dag skal jeg nå: Arbejde på projekt, at slæbe havemøbler på arbejde og ligge vandret på sofaen i aften.

Men jeg vil hellere: Læse en spændende bog og have en hyggeaften herhjemme med god mad og en god film.

Weekenden skal gå med: Arbejde i butikken og med eksamensprojektet. Søndag skal hjemmet have en overhaling og så skal der ellers slappes af :) måske kommer min egen bærbare endelig til at fungere igen.

I vindueskarmen: er der basilikum i stor stil.

Morgenens optur: der var en Hanuta i min madpakke og jeg har bilen på arbejde

Dette billede har i aldrig set:


Jeg tagger (lidt forsinket): Bitten , MissMuffin og Piskeriset :)

Familiebesøg & Bærcrumble

Onsdag havde jeg aftalt med gruppen, at vi havde en arbejde-hjemme dag :) Jeg elsker sådan nogle dage. Det er rart at du for det første kan sove længe og for det andet, kan du selv dikterer over din dag. Planen var faktisk bare at jeg skulle læse lidt videnskabelige artikler hjemme, men jeg fik hurtigt arrengeret at tuller rundt inde i byen sammen med min mor og far. De gav endda frokost :) Sådan nogle hyggedage med mor og far er bare gode.

Min far skulle arbejde aften, så jeg inviterede min mor (og Fie hunden) hjem til aftensmad. Om vi er 2 eller 3 til at dele maden gør jo ikke rigtig nogen forskel. Min søster, Louise ringede så kl. 16 og spurgte om hun og kæresten ikke også var inviteret :D Der skulle tænkes lidt krativt mht. aftensmaden, men alle blev da vist mætte og ingen brokkede sig.

Da jeg bestod min eksamen i psykiatrisk, mente Louise at jeg var så dygtig at jeg fortjente en eksamensgave :) Hun kan bare vente sig til hun bliver student til sommer.




Hun mente vist at de her griseservietter lige er mig :)

En fin gave hele vejen fra england med kort und alles. arheem.. teksten i kortet.. host..



Jeg fik en af de søde Kimmidolls :) de er altså ret fine og jeg er så glad for den. Den siger endda at jeg er "Bright & Beautiful" og så må det jo være rigtigt ;) Jeg har den sødeste søster.


Til dessert lavede jeg en Bærcrumble fra Tænd på tærter, tryl med tilbehør fra Høst & søn
Bærcrumble
  • 800-900 g. frosne, blandede bær (jeg brugte 2xbærsymfoni)
  • 200 g. sukker
  • 2-3 vanillesukker
  • 2 spsk maizena
  1. Fordel bær i et dybt ildfast fad på ca 25x30 cm
  2. Bland sukker, maizena og vanillesukker og fordel det over bærene
Crumble
  • 150 g smør
  • 150 g mel
  • 125 g. sukker
  • 110 g. havregryn
  • 1½ tsk vanillesukker
  • 100 g hakkede mandler

    smulder alle ingredienserne sammen og fordel dem over bærene. Bag tærten ca. 35 min ved 190 grader til crumblen er gylden og sprød.
Serveres lun letpisket flødeskum eller en god vanilleis :)
Note: Den tog ingen tid at lave og det er en god opskrift at have i baghåndne. Næsen rub og stub blev spist med velbehag og resten kom med hjem til min far. Det er jo bare dumt at folk giver så mange penge for en "smulderkage" fra frost, når de er så lette at lave selv!

I går var jeg sammen med yndlingstøserne til lidt hygge og god mad :) de er helt fantastiske at være sammen med efter en frustrerende dag med projekt. To af dem knokler med deres bachelor på uni, så mig og den sidste af yndlingstøserne lavede mad (Jeg havde ikke været så overskudsagtig og være med til at handle ind til det host..)


Jeg havde selvfølgelig glem mit kamera derhjemme, så billeder er af dårlig telefonstandart. Det blev til risotto med cheddar og kartoffelkager med chorizo, serrano, cremefraiche og purløg fra Nigella Express. Jeg har ikke smagt risotto før, men det skal jeg bestemt lave igen :) også selvom man får ondt i armene af al det røreri. Det smagte rigtig lækkert alt sammen :)

tirsdag den 4. maj 2010

Projekt rugbrød med surdej - så blev brødet bagt

Så fik endelig taget mig sammen til at bage rugbrød med Leopold (min surdej altså), det er det der med tid osv :) Jeg tror bare jeg skal finde en god rutine. Billedet blev ret dårligt og det er altså meget smukkere i virkeligheden.


En portion Leopold (surdej)
  • 200 g. groft rugmel
  • lidt gær (på størrelse med en ært)
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk honning
  • 1 dl økologisk kærnemælk
  • 2 dl vand

  1. Det hele røres sammen og stilles et sted hvor det ikke står alt for meget i vejen. læg et rent viskestykke over.
  2. Jeg lod den stå 4 dage med en daglig, hurtig gennemrøring, gav den ½ tsk honning og 2 spsk mel på 4. dagen og lod den stå yderligere 3-4 dage med daglig genemrøring. Den skal undervejs "lugte" sådan lidt surt og ølagtigt (har jeg læst mig til) :) opbevares i en bøtte med låg i køleskabet hvis du ikke lige får den brugt en af de første dage. den kan vist holde sig 2-3 uger.
  3. eller står der lidt om det her: her! :)


Rugbrød a la Leopold (2 store + en klat leopold til næste gang)

Aften:
  • ½ mørk øl (gem resten)
  • 1½ spsk salt
  • 2 spsk maltsirup (honning kan bruges)
  • 300 g. Leopold (surdej)
  • 600 g. rugmel
  • 350 g. knækkede rugkerner
  • 1 liter koldt vand
  1. Bland det hele og lad det stå i skålen med et rent viskestykke, natten over. Dejen er grødagtig.
  2. Bland evt. alle de tørre ting til om morgenen sammen i en skål for sig, så er de lige til hurtigt at røre i før du suser afsted.
Morgen:
  • ½ mørk øl
  • 400 g. knækket rug
  • 50 g. mandler
  • 50 g. hasselnødder
  • 50 g. solsikkekerner
  • 50 g. græskarkerner
  • 25 g. sesam
  • 25 g. hørfrø
  1. Bland alle tingene i dejen for aftenen før, tag 300 g. dej fra til at gemme og hæld resten af det i to store smurte rugbrødsforme,
  2. Læg et rent viskestykke over de to fyldte forme og lad dem hæve ca. 6 timer, mens du laver det du nu laver på almindelig dag :)
  3. Så er de klar til at blive bagt 1½ time ved 180 grader når du har tid om eftermiddag/aftenen.
Note: Min allerførste voksne surdejsrugbrød :) det blev bare rigtig godt! Rigtig mange kerner som jeg godt kan lide det og ikke papagtigt som fabriksrugbrød (bvdr), nu har jeg faktisk lyst til at spise rugbrød. Det gode er også at det kan varieres som det passer dig med kerner/nødder og der kan smides lidt revet gulerod i. Jeg brugte honning, men jeg skal altså have fundet noget maltsirup et sted, for lige at give det den sidste "dybe" smag.
Lige for tiden er vi i fold sving med at skrive eksamensprojekt og jeg føler bare vi sidder fast. Vi kommer absolut ingen vegne og det går sååå langsomt! Men sådan er det altid, det tager en evighed før man har fundet litteratur osv. så man kan begynde på skriveriet og diskussionerne. I morgen står den igen på projekt og vejledning, men dagen bliver afsluttet på hyggeligste vis sammen med yndlingstøserne :)

mandag den 3. maj 2010

Tilbage fra Fyn :)

I går kom vi hjem fra en weekend på Fyn, hvor der har været fuld knald på. Familiefødselsdag, en tur over grænsen, hygge med Daniels venner, en tur forbi hans onkel og tante og til sidst en tur forbi hans farmor :) Kom ikke og sig at vi ikke udnytter tiden.
Daniels mor havde lavet en ordentlig balje frugtsalat og den her lagkage med friske jordbær til fødselsdagen :) Det var ikke helt skidt.
Jeg kan godt mærke at det har været en travl weekend, jeg er godt nok kvæstet her til eftermiddag og kunne godt bruge en bette morfar, men må nok hellere lade være ;) Jeg er bange for at jeg ikke vågner igen før i morgen tidlig. Oooorker næsten ikke at tage i Bilka, som planen ellers var, men vi skal jo have noget mad på et eller andet tidspunkt.