Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

onsdag den 13. juli 2011

Arkitektonisk tunmousse & Svampede vanille-citron cupcakes med jordbær trøffelcreme

I weekenden var der familiefødselsdag for både min mor og morfar på gården. Vi havde slået et stort telt op og bestilt mad fra Kokken & Jomfruen, hvilket plejer at være rigtig godt. Det hele var igen virkelig lækkert, men hold op hvor følte vi os skuffede over den sølle mængde saltkartofler der var sendt med til 8 kr. ekstra kuverten :( der var simpelthen så lidt! Det var næsten helt flovt at servere den sjat og det var da heller ikke alle der fik. øv! Når det er sagt, har jeg kun positive ting a sige om maden, der var rigtig lækker og nem at gå til :)

Forretten tog jeg mig af, da det som regel er væsentlig billigere og bedre end købt. Jeg elsker tunmousse og kunne så godt som leve af det :) jeg tror godt det kan skrives på listen over mine livretter, hvis den er lavet ordentligt. Faktisk har jeg aldrig selv givet mig i kast med at lave en rigtig tunmousse, men kun lidt rørt tunsalat her og der, men øj den blev lækker!

tunmousse, mousse, forret, retroforret, retromad,
Tunmousse forret 18-20 pers.
- 6 dåser tun i olie
- ½ finthakket løg
- ½ fed hvidløg, knust
- 200 g. mayonnaise
- 175 g. creme fraiche 18%
- saft af 1½ citron
- salt og peber
- 16 blade husblas
- ½ l piskefløde
- lidt olie til at smøre formen med
1. Hæld det meste af olien fra tunen og mos tunen sammen med creme fraiche, mayonnaise og hvidløg. smag til med salt og peber.
2. Udblød husblasen, varm citronsaften i mikroovnen/komfur og smelt den vredne husblad heri.
3. Rør husblas/citronsaft ud i tunblandingen.
4. Pisk fløden til skum og vend det i tunblandingen.
5. Smør en form på 2 liter med olie og fordel tunmoussen heri.
6. Lad moussen sætte sig natten over.
7. Vend tunmoussen ud på et fad og pynt med cherrytomater, agurk og citronskiver. Retro! Rør evt. en dressing af creme fraiche, dildspidser, salt og peber og sever til sammen med brød.

Note: lækker, cremet og lige som den skal være :) vi fik tunmousse engang til madklub, da vi havde 80'er tema. Der var finhakket bladselleri i istedet for løg og det smagte faktisk rigtig rigtig godt. Ud over det foretrækker jeg min tunmousse plain uden alt muligt i. Det kan serveres ved siden af ;)

Jeg har været så heldig at få lov til at teste nogle produkter fra Coolstuff og jeg har blandet andet afprøvet den her kageform der hedder "Kirke" og er lavet af silicone. Formen kan både både fryses og bages, så ud over tunmousse kan der også laves både is og kage i den :) materialet virker ret stabilt og holdbart. Det gik ret nemt med at få moussen ud i hel stand og krævede kun lide "svuppen" med formens sider for at løsne den. Prisen er 79 kr og det er i mine øjne ret fair for en form der både er alsidig og holdbar. Det eneste negative jeg lige har, er farven. Den er simpelthen så gyselig, men heldigvis har det jo ikke noget med funktionen at gøre ;) Det kunne nu være rart med en lidt pænere farve. Når det er sagt kunne jeg nu også godt tænke mig borgen.

Ud over tunmoussen stod jeg også for det kageagtige indslag til desserten og cupcakes er nu engang bare så pæne og nemme at transportere i forhold til en stor kage. Kagedelen skulle egentlig have været mudcake, men da vejret var varmt og skønt blev det til en svampet vanille citron kage. Jeg tog udgangspunkt i vanilla vanilla cupcakes hos MissMuffin.



Svampede vanille-citron cupcakes med jordbær trøffelcreme
- 225 g. blødt smør
- 4,7 dl sukker
- 1½ vanille ekstrakt eller kornene af 1½ vanillestang
- saften af 1 citron
- skalen af 2 citroner
- 2,3 dl creme fraiche
- 4 æg
- 6½ dl mel
- 2 tsk bagepulver
- ½ tsk natron

1. Pisk smør, sukker og vanille let og luftigt.
2. Pisk citronsaft og skal i sammen med creme fraiche.
3. Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt imellem hvert æg.
4. Bland mel, bagepulver og natron og tilsæt det til dejel lidt efter lidt imens du piske til det akurat lige er blandet.
5. fordel dejen i papirforme i en muffinbradepande og bag ved 180 i 20-22 min.

Note: lækre og svampede med en fin smag af vanille og citron, samtidig med at kagen har lidt tyngde. De holder sig friske overraskende længe og var stadig lækre på 3. dagen. Jeg tror ikke de vil blive ringere lidt hakket hvis chokolade ;)

Jordbær trøffelcreme nok til 24 cupcakes

dag 1
- 300 g. friske jorbær i tern
- korn af 1 vanille stang
- 140 g. sukker
- saften af ½ citron
- 3 blade husblas, udblødt og klemt for vand

1. Lad det hele undtagen husblas småsimre uden låg i 15 min og blend med stavblender.
2. rør husblasen ud i den varme jordbær sauce til det er smeltet og sæt på køl til næste dag.

- ½ l piskefløde
- 150 g. hvid chokolade, grofthakket
- 4 blade husblas, udblødt i ½ time og helt klemt for vandt

1. Varm fløden op til 80 grader og hæld det meste over det hakkede chokolade.
2. Rør til alt chokoladen er smeltet og tilsæt det sidste varme fløde.
3. Rør den vredne husblas ud i fløde massen.
4. dæk overfladen af massen med husholdningsfilmen og lad det gå op ad siderne (der må ikke komme kondens!)
5. Sættes på køl til næste dag.

Dag 2
1. Pisk den kolde flødecreme let og luftig med en håndmikser, men pas på ikke at overpiske.
2. tilsæt jordbærsaucen og pisk lidt videre det det hele er blandet.
3. Sæt jordbær trøffelcremen på køl til du skal bruge den, gerne ½ time.

Note: Cremen blev mildt og silkeblød, med en fin jordbærsmag. Jordbær er altid nogle bæster at bruge til sådan noget, da de indeholder så meget væske, men det gik faktisk fint :) Hvis man vil have lidt mere frugtsmag tror jeg hindbær er et bedre og rigtig lækkert bud. Så skal der bare ikke bruges husblas i bærsaucen, kun i flødedelen. Jeg har ogå tidligere brugt brombær med stor succes :)

Jeg brugte mit Wilton cupcakestativ til at servere dem på :)

 Dessertbordet, se bort fra øldåserne vi ikke lige fik fjernet dem ;)

 Min desserttallerken. Jeg ofrede mig og tog en af de grimme cupcakes. Jeg smagte endda også lakridsis!

Fødselsdagen(e) varede fra middag helt til kl 21.00 før de sidste tog hjem. Hele familien fik set Pixi og vi havde en meget beskidt og træt hund da vi tog hjem ;) 

fredag den 8. juli 2011

Hjemmelavede marshmallows med vanille & Missmuffin

Jeg har længe haft lyst til at lave hjemmelavede skumfiduser og efter at jeg smagte nogen hos en veninde, blev jeg simpelthen nød til det! Opskriften er lånt fra Sif. Jeg tror desværre at man er nød til at have en røremaskine for at lave dem, eller en meget meget robust håndmixer da massen er meget tung at danse med.


Hjemmelavede marshmallows en 2.0 l margrethe skål fuld
- 1.7 dl vand eller 0,7 dl vand + 1,25 dl frugtpuré
- 4 spsk gelatine pulver
- 2 tsk klar vanille ekstrakt
- 2 dl vand
- 600 g. sukker
- 2,5 dl glucose sirup
- 1/4 tsk salt
- 1 dl flormelis
- 1 dl kartoffelmel


1. Bland 1,7 dl vand med gelatine pulver og vanille ekstrakt i skålen til røremaskinen. Lad det stå og trække imens sukkerlagen koger.
2. Bland 2 dl vand, sukker, glucose sirup og salt i en gryde på min 3 liter og skru op for højest varme.
3. For en bradepande på ca 39x27 (mellem Scanpan) cm med bagepapir og pensel papiret med smagsneutral olie.
4. Smid et sukkertermometer i sukkerlagen.
5. Lad sukkerlagen koge op til 115 grader.
6. Tænd for røremaskinen på max. og og hæld sukkerlagen ned i skålen så strålen rammer indersiden af skålen men ikke rammer piskeriset.

7. Lad røremaskinen piske masen i 5-6 min til massen kun er lun og du kan røre ved den. Massen skal være meget sej og kun lige kunne hældes i formen.
8.Fordel massen i formen og lad det stå på køl til næste dag. Brug evt. en dejskraber smurt med olie til at skabe massen ud med.

9. Bland kartoffelmel og flormelis i en skål.
10. Nu skal der laves lidt samlebåndsarbejde :) jeg fandt det hele frem fra starten. skålen med kartoffelmel/flormelis, en sigte+underlag, en stor skål til de færdige skumfiduser, skarp kniv/pizzahjul smurt med olie og evt. en saks smurt med olie.
11. Løft skumfiduserne ud af formen vha bagepapiret
12.Skær dem i stykker. Pas på de ikke bliver for store. ca. 2,5x2,5 cm.


13. Tril dem enkeltvis i flormlis blandingen og smid dem over i sigten til den er fuld.
14. Ryst sigten så det overflødige pulver drysser af og smid fiduserne i den store skål. Jeg trillede også nogle stykker i hyldeblomst/vanille sukker blandet med flormelisblandingen :)
15. Opbevar i en lufttæt bøtte eller giv dem væk i gave til de skønneste bloggere ;)

I går var mig og Bitten nemlig endnu engang hjemme hos Sabina til god mad og hygge :) Det var var virkelig hyggeligt som altid og vi fik vendt verdenssituationen mere end en gang. Det er også en ganske god mulighed for at snage i hinandens kogebøger og krymmel/glimmer samlinger.

Hun havde lagt blod, sved og tåre i en skøøn salat med lille blomkål og lille gulerødder. Vi var også nær ved at skulle smide Sabina i Fiat'en, da hun nær faldt om af blottab. Hun brugte nemlig Microplanes tyndskræller, der er møgskarp for at sige det mildt.

En fantastisk tzatziki, der var lavet lige efter mit hovede. Stakkels stakkels Daniel!


Hun havde også lavet en rigtig lækker tærte med tomater og rødløg. Jeg er absolut en tærtefan :)

Jeg elsker virkelig hendes tallerkner. De passer så godt til hende og er rigtig dekorative.

Til dessert havde hun lavet den lækker, blød lakrids panna cotta der har givet mig et nyt syn på livet. Lidt drastisk måske, men jeg fik altså en lakridsåbenbaring lige på stedet. Jeg har aldrig kunnet lide lakrids, men den smagte så godt! Jeg er godt nok en del bagud nu hvad angår lakridspulver osv. men jeg har en helt ny verden der skal udforsket nu :) spændende!

tirsdag den 5. juli 2011

Fersken is & chokolade sirup

Så er jeg tilbage efter at have introduceret Pixi til lejligheden, familien, veninder og hendes transportkasse :) Der er utrolig meget at se til med en lille hvalp og det er svært at få lavet alle de ting jeg godt ville herhjemme samtidig med at jeg skal holde øje med hende. Sammen har vi nået en masse spændende ting og jeg har endda været til dimission, fået eksamensbevis og er nu autoriseret ergoterapeut.
Til dem der har dyr vil jeg forresten godt lige anbefale Zooplus.de :) vi har købt næsten alt inkl. mad til bettehunden der til ret billige penge. Fragten er også ret billig!

Jeg har har for det meste fået lavet ting herhjemme når Daniel har fået fri fra arbejde og kan holde øje med den lille tyran. De er nu søde når de sover ;) Hun har heldigvis ikke ødelagt noget endnu!
Jeg har også haft hvalpebarselsbesøg af Bitten, der var så charmerende at komme "barselsgaver" i form af en 1M og en 2D wilton tylle.


Hun havde også taget de skønneste chai muffins i mumi forme med :) Min fik lige et dryp chokolade sirup.


Chokolade sirup 0,5 l (inspiration her fra)
- 80 g. kakao pulver (gerne en god en f.eks.Valhrona)
- 2,5 dl vand
- 450 g. sukker
- 1/4 tsk salt
- 2 tsk vanille ekstrakt

1. Hæld vandet en gryde og rør kakaoen ud deri under opvarmning.
2. Tilsæt sukker og rør til det er opløst.
3. Lad siruppen koge i 5-6 min. ved middel varme. Pas på det ikke koger over :) tilsæt chokoladen og rør det godt ud.
4. Tilsæt salt og vanille ekstrakt.
5. Hæld på skoldede flasker/glas og opbevar i køleskabet.

Note: det er ret koncentreret, så der skal ikke bruges så meget ad gangen. Jeg skal lige have lokket nogen til at prøve det i en cafe latte. Afprøvning på dessert skal jeg nok selv tage mig af ;) måske også i et glas mælk koldt/varmt mælk.

Nogen gange er jeg bare nød til at lave is og i sidste uge var der tilfældigvis 4 past. æggeblommer i køleskabet der trængte til at blive brugt på noget godt. Jeg ville egentlig have lavet en kokos is af en art, men Daniel satte sig på tværs og påstod at han bestemt ikke kan lide kokos is. pffffhe!! Der var varmt på det tidspunkt, så jeg tænkte det var rart med en frisk is. Det blev til en fersken is ala Ben & Jerry's :)



Fersken is 1,2 l
- ½ l. ferskner (1 dåse eller friske), hakket meget meget småt. evt. med rivejern. Jeg brugte min Alligator chopper med det mindste gitter.
- 220 g. sukker
- kornene af 1 stang vanille
- saft ½ citron
- 4 æggeblommer
- ½ l. fløde
- 2 dl mælk

1. Bland de hakkede ferskner med halvdelen af sukkeret og citronsaften og sæt på køl i 2 timer.
2. Pisk æggeblommerne med resten af sukkeret og kornene af en vanillestang i 3-4 min. til sukkeret er opløst.
3. Hæld fløde og mælk i. Pisk let til det hele er blandet. (hvis du bruger friske ferskner skal du hælde væsken fra fersken sukker blandingen i her).
4. Frys ismassen på en ismaskine. Jeg gav mit 30-35 min og tilsatte de hakkede ferskner 2 min. før isen var færdig.
5. Hæld isen i en lufttæt bøtte og frys til den skal spises.

Note: Isen blev rigtig skøn cremet, sød og frisk :) den smager lidt hen ad ferskner med råcreme. Daniel kunne også godt lide den, men han tør vist heller ikke sige andet når han valgte den ;)

lørdag den 25. juni 2011

"How to" sprøjte en rose i frosting

Som lovet en form for en "How to" lave en frosting rose :) Der er ikke så meget hokus pokus i det, hvis du har det rigtig udstyr. Men sådan er det jo med de fleste ting. Frostingen var ikke særlig samarbejdsvillig, men det er cream cheese frosting generelt ikke til at sprøjte roser. Medmindre du pumper den fuld af flormelis ;) og det liver jo også lidt træls. Jeg vil nok anbefale en buttercreme af en art, jeg tror faktisk at en Italian merengue buttercreme vil fungere godt :) Men! lav kun sådan en med en røremaskine, det er ret omstændigt ift. røretid. Jeg tror det vil fungere med brombær trøffelcreme, kogt vanille frosting eller vanilla buttercreme. Det er vigtigt at frostingen er ret fast og at kagen/kagerne komme på køl indtil de skal serveres.

 Sådan ser min tylle ud og den er altså jævnt stor :)

 Jeg har ingen anelse om hvad sådan en sag hedder, men "roseeffekten" kommer af  at takkerne i tyllen er skå. Den er fra en 3-pak af mærket Kaiser og jeg købte dem i Tyskland i sommers.

Plop tyllen i bunden af en sprøjtepose. Jeg kan bedst lide at bruge engangsposer, da jeg virkelig ikke gider at gøre alm. stof eller plast sprøjteposer rene. Jeg har købt et bundt spidse slikposer a 50 stk til ca. 50 kr i metro :) Klip  plastikdutten af posen.

 Jeg har ikke lige nogen kage, så min margrethe skål må lige lege kage for et øjeblik. Hold tyllen i en 90 graders vinkel mod "kagen". Der hvor du holder tyllen, er der hvor midten af rosen er.

Tryk op sprøjteposen, så der kommer en lille dut ud. Hold trykket på posen og lav en lille cirkel mod uret (eller med. Jeg gør altid mod) så du har lavet en omgang. Derfra hvor jeg sluttede, sprøjter du en omgang mere. Let trykket på posen når du nærmer dig afslutningen :)

Den kan komme til at se nogenlunde sådan her ud på en cupcake :)

Og fra siden. Jeg har sprayet dem med lidt farve for at give lidt dybte.

Og min splatkage fra min "nu er jeg ergoterapeut"  fest :) husk ikke at bruge cream cheese frosting. Det splatter og smutter af.

Som tidligere lovet, kommer opskriften på kagen. Det er endnu engang en afart af Birthes gulerodskage fra New Orleans!


Gulerodskage (24 cm springform)


- 350 g. sukker
- 2,5 dl olie
- 0,5 dl creme fraich eller lign.
- 4 æg
- 300 g. mel
- 1 spsk stødt kanel
- 2 tsk kakao
- 1 tsk fint salt
- 2 tsk natron
- ½ tsk bagepuvler
- 350 g. gulerødder, revet fint
- 70 g. valnødder, groft hakket

1. Pisk sukker, creme fraich og olie cremet
2. Pisk æggene i et af gangen
3. sigt mel og rør det i dejen sammen med kanel, kakao, natron, bagepulver og salt.
4. vend gulerødderne og hakkede nødder i
5. hæld dejen i en smurt springform og bag denm i ca. 60 min ved 175 grader.
6. lad afkøle helt.
 
Note: En svampet, lækker kage, der er krydet, har godt bid fra nødderne og altid vækker begejstring.
 
Jeg ville godt have en høj, høj, høj kage, så samme morgen jeg skulle til eksamen bagte jeg en "akut chokolade bund" i mikroovnen efter "cake in a mug" princippet. Jeg har lånt fra chokoladesansen :)
 
Akut chokoladebund (24 x 2 cm)
- 8 spsk mel
- 8 spsk sukker
- 5 spsk kakao
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vanille sukker
- 1 tsk instant kaffe
- 2 æg
- 6 spsk olie
- 6 spsk mælk
 
1. bland først alle de tørre ingredienser i en silikone springform på 24 cm.
2. Rør herefter alle de våde ingredienser i med en gaffel, til det hele er ens artet.
3. Bages i mikroovnen i 4 min og afkøles herefter i 5 min før du vender den ud på en rist.

Note: hurtig og nem at lave og smager skønt hvis du lægger den i lag med creme o.lign. Jeg tror også den vil være god til en klat vanille is. Dog bedst samme dag, hvis den bare er for sig selv.

Jeg har forresten lavet en fane her på bloggen med omregning fra cups til gram og fahrenheit til grader :)

fredag den 24. juni 2011

Pixi spam

Pixi is in the house :) Vi hentede hende nemlig i går kl 13. Hun er simpelthen så dejlig en lille, menneskeglad hund der håndtere de nye indtryk virkelig godt. Natten gik faktisk også ret godt :) hun peb ½ times tid, efter vi gik i seng og igen kl 03 fordi hun skulle tisse. Hun sov endda helt til kl 7.45! åh jeg håber hun blever en syvsover hund ;) Hun spiser godt, kan lege selv og afprøver i den grad grænser allerede.
Her er en stribe billeder af bettefisen.











Lige p.t. ser hun (heldigvis) sådan her ud efter at have spurtet  rundt hele morgenen. Så er der ro!

Der er flere af jer der har spurgt efter en tutorial/vejledning til at lave de frosting roser jeg lavede i forrige indlæg :) Det er super rart med feed back! Jeg har faktisk en sjat frosting i køleskabet, så jeg tror jeg går i køkkenet nu og tager lidt billeder til jer :)

torsdag den 23. juni 2011

Line, nyuddannet ergoterapeut ;)

Igår kl 15.25 havde jeg fornøjelsen lettelsen, at blive uddannet ergoterapeut :) Det er meget meget surrealistisk og jeg kan slet ikke forstå at jeg aldrig mere (7-9-13) skal læse lektier eller til eksamen. Jeg skal aldrig mere sidde dag efter dag og terpe :P ihvertfald ikke de næste par år med mine gode vilje. Jeg kan virkleig slet ikke forstå at jeg er færdig! altså sådan helt færdig, voksen og klar til få et arbejde og alt muligt :)

Mens jeg var inde til eksamen kom min mor, lillesøster, hendes kæreste, Daniel og Fiehunden med en kurv fuld af asti, champagneglas, flag, chokolade og småkager. Det er da bare det bedste at komme ud til efter en eksamen.
Jeg fik to koge/bagebøger af Fie ;) hun er altså god til at købe gaver og binde sløjfer. 

 Louise havde også købt en lille bold til Pixi, i gave til mig :)

 For et par dage siden fik mig og min ret spontant aftalt at holde en lille fest for mig ved aftensmadstid og vi blev alligevel 14 mennesker :) Det blev holdt hjemme på gården, i udestuen og maden fik vi fra Australian.

 Det kommende tag-selv-bord

 Stemning :)

Jeg havde en lille bitte smule overskud om morgenen til at bage en gulerodskage, som jeg samlede om eftermiddagen. Desværre var frostingen ikke særlig samarbejdsvillig og roserne skøjtede af kagen :(

 Gulerod og chokolade bunde :) Jeg smider opskriften ind senere

Min mor havde også sørget for en masse is til desserten :) 

 Mmm.. Jeg kan godt anbefale den der "magical sunset" tror jeg den hedder. Den er med fersken :)

 Uf jeg blev glad! Da jeg kom hjem kl. 22 stod den her fine buket ved min hoveddør :) den er fra en gammel gymnasieveninder. åhr! Det havde jeg ikke regnet med.

 Den her buket havde de med til mig ude på skole :) Min mor ved lige hvilke blomster jeg aller bedst kan lide. Solsikker og liljer!

Jeg elsker solsikker <3

Min far skulle desværre arbejde indtil kl 23, så jeg fik desværre ikke set ham overhovedet i går :( Han har heldigvis fri når jeg har dimission :)  Jeg fik også en masse overvældende og skønne gave, men dem må i se billeder af når jeg lige får taget nogle. Jeg kan afsløre at flere af tingene starter med Mega og slutter på .ussel ;) Senere i dag skal vi også ud og hente den ultimative gave, nemlig Pixi!