Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

tirsdag den 22. maj 2012

Cremet jordbærsorbet

Ja, det er faktisk voldsomt svært ikke at få lyst til en eller anden form for is i dette skønne, skønne vejr :) Jeg har en fornemmelse af at min ismaskine kommer til at stå fremme det næste lange stykke tid! Jeg har faktisk ikke prøvet at lave sorbet på den før, men nu vi fik en gæst der ikke kan tåle mælkeprodukter, blev jeg jo nødt til at prøve ;) inspirationen fandt jeg hos Hanne K.

jordbærsorbet, jordbær, sorbet, strawberry sorbet

Jordbærsorbet ca 1 liter
300 g vand
300 g sukker (rørsukker hvis du har)
1/2 vanillestang eller 1 hel tom

1. Lad det hele koge i ca. 5 min til en tynd sirup og derefter køle helt af i køleskab.

500 g. friske jordbær, vaskede og pillede
saften af 1/2 citron
1 spsk limoncello
1 æggehvide

1. Blend jordbær sammen med citronsaften og limoncello.
2. Rør sammen med den afkølede sirup og kør det på ismaskinen indtil en meget tyk grødis. Omkring 15 min i min ismaskine med kompressor.
3. Pisk æggehviden stiv og vend den i isen.
4. Frys isen færdig, flyt den over i en lufttæt bøtte og sæt i fryseren

Note: Isen smager virkelig af solskin og sommer :) lækker frisk, med en god jordbærsmag og en lækker cremet konsistens. Før frysning skal ismassen være lidt sødere end du ønsker isen, da sødmen dæmpes når den fryses. 
Jeg er bestemt fan af sorbet! Jeg må snart få nogle flere gæster på besøg, så jeg kan prøve flere isvarianter af.

Aaahr jeg tror at jeg vil finde en plet i solen til mig, en plet i skyggen til Pixi og så få læs til i "Journal 64", så jeg kan få den afleveret på biblioteket igen!

11 kommentarer:

Bitten sagde ...

Sorbet! Jeg elsker sorbet!
Det er ikke mit indtryk, at det vil være et problem for dig at tiltrække gæster, hehe.
2012 må være året, hvor min ismaskine får sit gennembrud.

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

:O Du er og bliver den styggeste, når vi rammer de varme dage og is-tiden!!!!!!!

Linebinevaskemaskine sagde ...

Bitten, vær min gæst og kom hid ;) så må du også lave is til mig

Kristine: Fornemmer jeg temaet "ice crem for dinner" når i besøger mig næste gang ;)

Anonym sagde ...

Ej hvor lækkert, det er jo simpelthen også bare istid! Min ismaksine kører faktisk lige nu, så det er desværre for sent at afprøve sorbeten nu, men den skal da helt sikkert prøves! Ha en vidunderlig dag.

MissMuffin sagde ...

Bare lav noget is til mig, for jeg trænger altid. Lige nu er jeg helt hormonella med kvalme og svimmelhed, så jeg kunne godt li kvæle sån en portion:)

Pernille sagde ...

Mmm sorbet! Elsker sorbet, men det er faktisk en ny ting! Jeg plejede at syntes sorbet var noget fis XD Is uden fløde!? WHAT? Det er lidt ligesom panini uden ost! HAHA Men nu elsker jeg det, tror dog ikke det kommer til at gælde i samme grad som panini uden ost :P

Linebinevaskemaskine sagde ...

Monstercircus: Det er det nemlig :) haha så har du en undskyldning for at lave is igen snart.

MissMuffin: Det gør jeg med glæde :) Vi må lave isbar!

Pernille: Jeg har også altid tænkt på den som "den falske is" men nu elsker jeg den ubetinget ;) panini uden ost er altså no go!

Tanja sagde ...

Som gæsten der ikke kan tåle mælkeprodukter, må jeg lige sige at det smagte fantastisk :-) Lækker og cremet. Altid dejligt at besøge dig :-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Tanja: åhr tak :) du er altid velkommen!

Anonym sagde ...

Tak for en god opskrift :-) Har prøvet den flere gange nu og den er et superhit. Serverer som regel med hjemmelavede chokomarengs til. Uhmmm......

Linebinevaskemaskine sagde ...

Anonym: Det kan kun være godt! Det må jeg prøve :D

Send en kommentar