Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

fredag den 6. november 2009

Skinkestang

Så fik jeg fri og bakset den dersens skinkestang sammen :) det er altså virkelig en vinder når aftensmaden skal gå stærkt. Jeg ville egentlig have lavet dejen selv, men havde minus tid..

Skinkestang
  • 1 plade færdig pizza dej (bryder mig ikke rigtig om butterdej)
  • 200g. philadelphia natural el. andet mærke
  • 200g. skinke i strimler
  • ca. 2½ spsk finthakket purløg (efter smag)
  • ca. 1½-2 spsk. dijon sennep
  • salt, peber
  1. Hele skidtet, undtagen dejen doh!, blandes og smages til.
  2. Læg fyldet langs midten af dejen og klip skrå strimler i dejen som nedenfor. 1 cm mellemrum ind til fyldet.
3. Fold endeflappen ind over fyldet og fold skiftevis strimlerne skråt ned over fyldet.


4. Bag stangen ved 200g. i 13-15 min. (og ja jeg var meget sulten og blev tilsidst træt af at gøre det pænt ;) )


haps, så der der aftensmad :)
Note to self: put evt. en god håndfuld fintrevetgulerod i for at friske den lidt op og spises med salat :)

Oh so tired!

Jeg er godt nok helt over det for tiden! jeg har slet slet ingen overskud og jeg fryser og jeg er træt hele tiden. En bette ferie ville ikke være helt skidt :)
Vi er startet på vores "børne forløb" i skolen og det trækker altså tænder ud syntes jeg. I dag havde mit delehold (8 studerende) besøg af 15 4-årige børnehavebørn i vores gymnastilsal. Wuh! der er krudt i sådan nogle små banditter! Vi havde opstillet en forhindringbane de skulle gennemføre en del gange, mens vi observerede deres motorik og om de f.eks. er alderssvarende udviklet. :) Det var faktisk en rigtig god oplevelse, men nu er jeg pænt træt i hovedet ;)

Jeg havde planlagt at jeg skulle kaste mig ud i Krydret butternut suppe m. æble her til aften, men der er sygdom på arbejdet. I og med at vi kun er 2 weekend assistancer er jeg lidt "nød" til at komme i dag/aften. Havde godt nok set frem til en weekend uden arbejde, men vi må jo hjælpe hinanden hvor vi kan og så må suppen udskydes til næste uge :) Hvis jeg da nogensinde finder det butternut græskar! det er altså utroligt at bilka ikke har det. Må kigge i centerets grønthandel :)

Søndag triller mig og de to yndlingstøser en tur over den tyske grænse, vi skal nemlig på roadtrip ja :) Det bliver så hyggeligt, selvom det bliver noget kørsel.

Nåmen, tilbage til det jeg startede med at brokke mig over.. travlhed..
Mandag har vi fået en opgave med selv at kontakte en børnehave, hvor vi skal ud og observere noget tid på lejepladsen og tirsdag skal jeg til hjørring! og observere et barn og lave motoriske testes i min sparsomme fritid.. Syntes jeg har en del bolde i luften for tiden. Mandag skal jeg også lige have smidt nogle pizzasnegle sammen til min gruppe. Vi skal nemlig herhjem og snakke om vores observationer bagefter, så der skal også lige ryddes op og gøres rent.. Puuhhh...

:)

tirsdag den 3. november 2009

Zombieland

BOH!!!! der fik du vist bange og fik aftenkaffen galt i halsen hva' ;) ja, sådan ser jeg altså lige ud i en ganske grøn version. Det er fra karnevalet i år :) faldt nemlig lige over det og syntes lige jeg ville smide det på blogger, når nu jeg har været inde og se zombieland i dag. Scary huh!? ;)
Nåmenaltså.. Mig og Bitten havde jo taget hinanden under armen (armene?) og vandrede ind for at se Zombiland. Jeg blev noget inspireret af piskeriset og så skal Bitten også se den!
Aldrig har 1½ time gået så hurtigt, på den gode måde altså :D jeg blev virkelig positivt overrasket. Der var humor, blod, indvolde, zombier, makabre måder at dø :) jeg var godt underholdt!! jeg grinte ihvertfald rigtig meget.
Du skal nok holde dig fra den hvis du er til seriøse, kedelige, "voksen" film der helst ikke må indeholde humor og mindst have vundet 15 oscars! Det er ikke et såkalt "mesterværk", men nøj hvor den underholdende (på den makabre måde) :)
BOOOOH!!! igen... ;)

Så kom jeg til at bruge penge igen!

Jeg ved ikke rigtig om jeg skal takke eller bande over MissMuffin for at gøre mig opmærksom på MandrupPoulsen her i Aalborg :D jeg har officielt fået en ny yndlingsbutik. Hvordan kan jeg have boet her hele mit liv uden at kende til den?

Jeg fik bl.a. købt mig et nyt lækkert tørklæde i Salling i dag :) det vil gå super godt med min nye jakke.
Et par rimelig kitsch'ede gingerbread men julepynt :D de er faktisk rigtig søde når der kommer silke bånd.
Og et par fluesvampe :) de er også supersøde når først der kommer røde silkebånd i. Lige til vinduet.

Min nye madkasse købt i mandrup-poulsen :)



Og 12 (glemte at få 2 med på billedet) bitte små søde bøtter til f.eks. dressing, nødder og rosiner til madpakken.


Jeg var helt løbet tør for Kusmi tchai te, så jeg bestemte mig for at købe en af de mellemstore dåser til 99 kr :) så kan jeg altid købe løsvægt når den er blevet tømt.
Klidmoster insirerede mig til også at prøve deres "Spicy chokolate" men det blev kun en af de små dåser :)
Nu vil jeg gøre mig klar til tage i bio og se "Zombieland" sammen med Bitten :D

mandag den 2. november 2009

kender i det?

Kender i det, at man uden at opfatte det er blevet kapret til at lave risalamande til 23 pers. uden nogensinde at have lavet det før og uden en god opskrift... jeg gør!!!
Nogen der har eller kender en god opskrift? :) sådan en lavet på sødmælk, fløde og ægte vanille. Jeg stoler ikke rigtig på diverse tilfældige og uafprøvede opskrifter på nettet.

Hvad har de nu fundet på? + Dorot hvidløgstest

Jo, det skal jeg sig dig! knust hvidløg frosset ned i små et-feds tern. Skal opbevares på frost og er lige klar til at blive poppet ud i wokken, marinaden osv.
Altså ideen er jo sådan set set smart nok og til en flad 5er i Fakta blev jeg nød til liige at tage sådan en med hjem til nærmere inspektion.


Forfra :)


20 stk's små hvidløgstern :) tror at jeg vil afprøve det når jeg skal lave wok mad i aften og evt. optø et tern i en lille skål og smage på det. Det er da en megt sjov ide ;) jeg skal nok lige give en nærmere vurdering af det ny påhit.
Det er altså ikke lutter lagkage at arbejde fredag lørdag og søndag efter en travl skole uge, jeg har faktisk ikke lavet andet end at pakke julegaver ind! Men det er dejligt, når der er gang i den og mange kunder at betjene :) Vi havde en kunde der vandt for 5000 kr Karen Blixen julepynt, det vildt dejligt at gøre mennesker glade. Og det er da alligevel en pæn præmie :) Vi har delt skrabelodder ud til hver ekspedition og heltdigvis var det en af de søde rare kunder der vandt! Nøj hvor var de glade :)
Hvidløgstest
Poppet ud af sin lille beholder, lille ned i min mini-margrethe til optøning mens jeg wokkede
Hvidløget valgte at beholde sin fine terninge form, efter at det var optøet. Måske for at kamuflere sin optøethed?? Anyway :) jeg fik smagt på sagerne (og har nu en frygtelig ånde) og jeg tror faktisk at det er et ganske snedigt produkt. Det smagte ihvertfald rimeligt stærkt og fungerede også godt i wok retten. Jeg tror det er bedst i retter der skal varmes op, men det må komme an på en tester med tzatziki!

søndag den 1. november 2009

Madplan

Jeg er ualmindelig stor fan af at lave en ugentlig madplan, når man kan mærke at krativiteten og overskudet lige er på retur for en periode. Det er lettere at handle ind, man får bedre og mere kreativt mad, mindre madspild da man udnytter de madvare man har og ikke mindst er det mere overskueligt hvis man skal have taget noget op fra fryseren dyb! alså madplanerne holder ikke altid for os, så de er mere en guideline end en slagplan :D
Her er hvad jeg har tænkt på i dag og i næste uge:
  • Søndag: en god bøf med hjemmelavede ovnkartofler (har lige købt 5 kg, så de skal bruges!) og en krydret tomat-flødesauce.
  • Mandag: Wok med kylling, sukkerærter, hvidkål, gulerødder mm.
  • Tirsdag: hj.lavet tomatsuppe (lave gulerods pølsehorn)
  • Onsdag: frisk pasta med ovnbagte krydder tomater, flødesauce og salat.
  • Torsdag: Skinkestang m. salat
  • Fredag: Butternut græskar suppe med æble
  • Lørdag: ??
  • Søndag: ??
Det bliver en god uge :)
Chefen skrev følgene SMS til mig 09.45 i morges: "har jeg forresten fortalt dig og Carsten at åbningstiden er ændret fra 11-16 til 10-15?"
Øøøh nej, det havde han ikke lige. Men nu er morgenmad da også stærk overvurderet, ikke? Var faktisk kun lige drysset ud af badet.. I det mindste havde vi da en time tidligere fri :)

Lige pt. har vi tilbud på disse her krydderi glas fra Rosendahl, til 10kr. så dem kom jeg altså til at købe lidt af :) nu skal jeg bare se om jeg kan få organiseret krydderiskabet bare en lille bitte smule.. Det er sq så træls når man åbner skabet og der falder stødt muskat ned over en nybagte brownie!!

fredag den 30. oktober 2009

Julegaver

Vil bare lige sige at jeg kun mangler at købe 2 julegaver :D så er jeg done!! haha

Fine gaver fra Berlin

Min mor og far havde sådan nogle fine ting med til mig fra Berlin :) det er altid dejligt at få gaver.

Jeg fik et rigtigt flot tørklæde, som jeg indviede i dag :) dejlige farver


en flot grøn øjnskygge med guld i :)


Og muffins papirforme ;) dem havde jeg lidt selv bestilt, hvis de lige skulle falde over nogen. De er meget bedre end de danske der kun giver små, flade, kedelige muffins.
Derudover fik mig og Daniel en kasse Rekorderlig til deling :) halv hyldebloms og halv skovbær.
Hvem har forresten fundet på at butikker skal have søndagsåbent? det er da fandens værk! Gider da ikke i skole en hel uge og så arbejde fredag, lørdag, søndag..

torsdag den 29. oktober 2009

Oksekødstærte m. tomat og feta

Så fik jeg jeg taget mig sammen til at prøve Hanne's oksekødstærte, og det er ihverfald ikke sidste gang :)
Den er rigtig lækker, mættende og med en fantastik bund.

(Nyt billede tilføjet 27. sept 2011)


Oksekødstærte med tomat og feta (jeg fik en tærte på 25cm og 4 små)

mørdej
  • 500g. mel
  • 200g. koldt smør i tern
  • 50g. revet cheddar (jeg havde kun mozzarella, så det blev det)
  • ½ tsk havsalt¨
  • 1 tsk. grofthakket rosmarin (Blasfemi! jeg brugte altså tørret)
  • 1 tsk timianblade (jeg syndede igen og brugte tørret)
  • 2 store letpiskede æg
  • et bette skvæt mælk
  1. Jeg brugte kitchenAiden til dejen, så alt røg i den brumbrumbrum færdig klump tærtedej :) )
  2. Men ellers brug dine dertil indrettede hænder til at nulre alt undtagen mælk og æg til "krummer" og saml hurtige dejen med med mælk og æg. Lad være med at ælte den for godt.
  3. I opskriften står der at den skal hvile 1 time i køleskab, men tiden var knap så det gjorde jeg ikke. Jeg formede den til "et tykt brød" og skar skiver jeg overlappede i formen. Herefter skal de presses sammen og det overflødige over kanten fjernes :)
  4. Forbages 10 min ved 190g.
Tærtefyld 1:
  • 500g. hakket oksekød
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg (jeg brugte 2 ;) )
  • timianblade
  • cayennepeber
  • salt
  • peber
  • 200 g. blød feta i tern (jeg brugte den her ost)
  1. svits løg, hvidløg og kød i lidt olie og smag til med krydderierne. Der skal være lidt fut i smagen :) det må godt bide lidt.
  2. Fordel over den bagte tærtebund og fordel feta over.
Fyld 2:
  • 1 ds. flåede tomater
  • 2 dl. fløde
  • 2 æg
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 tsk salt
  1. blend det hele med stavblender eller i alm. blender.
  2. Hælder over tærten/tærterne
  3. bages ved 200 grader. den store tærte fik 35 min og de små 20 min.
Vi fik den sammen med en blandet salat af babyleafs og tzatziki.
den stooore tærte (der sjovt nok forsvandt, da forældrene spiste med)

Og de små til fryseren. Men som sagt en virkelig lækker tærte, der er nem at gå til og smager rigtig godt :) den skal bestemt laves rigtig mange gange.

Jeg fik lige lyst til at tage et billede af vores lampe :) er simpelthen så glad for den. Som i kan se på baggrunden er Daniel godt beskæftiget ;)

Feriebarnet aka. Fie hunden tog også hjem i dag :( forældrene kom hjem fra deres Berlintur her til aften og ville bestemt ikke vente med at hente hende til i morgen hehe :) Det har været hyggeligt at være hundesitter. Vi fik også gået en pænt lang tur hjem til mormor og morfar i dag, så hun sover nok godt i nat.
Forældrene havde skam også fine gaver med til mig fra Berlin, men det må jeg tage billeder af i morgen :)