Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

mandag den 17. maj 2010

Horsens Statsfængsel tur/retur

Jeg tror at det her har været den hårdeste mandag i mands minde :) eller ihvertfald i et godt stykke tid. Jeg er helt kvæstet og orker næsten ikke at blinke med øjnene.
I går var jeg jo en tur i Horsens Statsfængsel, sammen med Kop&Kande til medarbejderdag sammen med Kop&Kande medarbejdere fra resten af Danmark.
Dagen startede med at vi blev hentet af bussen kl. 06.30 foran butikken og for søren hvor er det da alt for tidligt at give slip på sin dyne en søndag. Men humøret var da højt hos alle mand :) Også de andre vi samlede op løbende på vej mod Horsens.
Da vi ankom til fængslet ved den store port, fik vi udleveret en fangedragt vi skulle tøffe rundt i resten af dag. Den havde dog ingen striber :P det var en hvid engangskedeldragt.


Vi fik også udleveret et fangenummer og fik taget fingeraftryk. Det er altså den der sorte plet ;) De havde virkelig gjort det gennemført og sjovt. Efter et stående rundstykke i en af gårdene og et spændende historisk oplæg om fængslet og indsatte blev vi delt ud i 24 bander på tværs af butikkerne. De 24 bander blev så fordelt på 8 bandeopgør hvor 3 bander af gangen kæmper mod hinanden. jeg var hold lilla-3 og skulle i hver bandeopgør kæmpe mod hold lilla-2 og lilla-1, selvom alle hold i sidste ende jo kæmpede med point mod hinanden.
Jeg kan vist roligt sige at min bande ikke på noget tidspunkt var i fare for at komme i top 10 :D vi var ikke særlig gode til det der teambuildingshalløj men vi havde det sjovt. Det var rigtig spændende at rende rundt i cellerne, kirken, toiletterne (gisp!) og alle de andre områder.
Vi skulle bl.a. køre på en ATV med bind for øjnene, løse mordgåder, Få alle mand over nogle kasser vha. to planker og være kreative med nogle dækservietter. Fængslet var jo desværre ikke opvarmet, så der var pivkoldt!
Dagen blev afslutter kl 17 med at Mick Øgendahl gav en super god gang stand-up, vi fik lidt leverandørgaver (yay!) og en lækker pose med sandwich, frugt, chokolade og vand til busturen hjem. De madpakkeposer blev påskønnet meget da vi sad i kø i 50 min. på motorvejen :)
Det var en rigtig sjov dag :) men dælen hvor er jeg træt efter at ræse rundt inden og uden for murene. Jeg fik desværre ikke kameraet med, men der rendte en fotograf rundt og tog billeder af os hele dagen. Jeg må se om jeg ikke lige kan få fingre i dem ;)

På vej hjem fra skole kom jeg lige til at tage i Salling Super og det er altså farligt at gøre alene. Jeg skulle bare lige have et par pakker gær men kom også til at købe lidt krydderurter, balsamico m. honning, 2 bakker jordbær og et glas økologisk maltsirup.


Jeg vil prøve maltsiruppen i næste omgang rugbrød men jeg ved ikke hvad jeg ellers kan bruge den til :)

6 kommentarer:

Marie Holm sagde ...

Sjovt du har været hjemme i min gamle baghave - ja altså Horsens, ikke fængslet :-p

Linebinevaskemaskine sagde ...

jaja ;) så siger vi det. alle har en fortid ;)

Piskeriset sagde ...

Hehe, der lyder som lidt af en oplevelse! Men lidt pudsigt at du slap ud derfra igen... ;-)

*dukker sig og gnækker*

Linebinevaskemaskine sagde ...

Piske: det var virkelig godt ;) jeg skyndte mig os at løbe ud i bussen før nogen opdagede det :P

Signe sagde ...

Jeg bruger også maltsirup til boller og til alm. mad, der lige har brug for en anelse sødt uden at måtte blive sødt - fx et dryp i en wokret eller lign.

Linebinevaskemaskine sagde ...

Signe: aaah :) super gode ideer. det må jeg prøve.

Send en kommentar