Åha, så er jeg hjemme i Danmark efter en alt for hurtig uge med sol, varme, familiehygge, all inclusive og lidt for mange gratis drinks ;) Jeg er faldet pladask for lumumba og vi har vist allesammen overskredet sundhedsstyrelsens anbefalinger ret kraftigt. Det er farligt med gratis øl og drinks hele dagen :D
Vi lettede fra Aalborg lufthavn 16.15 (det er altså rart at bo 15 min. fra lufthavnen) og fik serveret en omgang kold flymad.
Her har vi så en lun grovbolle, et stykke kylling med en fiks lille rødbedesalat og noget der ligner kartoffelsalat.
Derudover gemte der sig en reje/mango salat og en chokolademousse med hindbærsauce. Det smagte.. okay.. som sådan noget nu gør. Det mætter alt sammen ;) men flymad er da bestemt blevet bedre i løbet af de sidste mange år.
Lørdag 10. Juli, dagen efter vi kom derned, blev min mor 50 :) Så lillesøsteren havde sørget for at få diverse danske flag med ned og jeg havde smuglet gaven fra os allesammen med, så vi kunne overraske hende om morgenen. Gaven er en Octopus taske og pung i de gyldne farver :)
Min smukke søster på vores strand i Playa de Palma :)
"Love on the beach", "Merengue" og all time favorite Lumumba
Good stuff! og den ser nærmest sund ud med den flotte farve.
Sammen aften vandt Spanien VM, så der var gang i den :) Der blev danset, råbt og skreget. Personalet sprang over baren og omfavnede alle de mødte, der blev sprøjtet med champagne og en af tjenerne blev smidt i poolen. Det var rigtig sjovt at være i det land der vandt VM og det er ikke sikkert at det nogensinde sker igen. Der var en helt fantastisk stemning :)
Det blev også fejret udenfor hotellet i stor stil
Daniel nåede lige at fange et billede af ham her gokart manden :)
Cuevas del Drach - en drypstenshule man ikke må tage billeder af. Min far havde lejet bil i 3 dage så vi kunne komme ud og se lidt ting på egen hånd.
Sporvognen i Sollér, der køre fra Palma til Sollér igennem appelsinplantager.
Små auberginer med de fineste striber :)
en af de mange små gader i Sollér
Lillesøsteren og hendes kæreste på et udsigtspunkt i bjergene
Lige et kig på mine sourvenirs, før de blev smidt i kufferten til hjemrejsen. Jeg ved ikke om man kan fornemme et teme ;) kondenseret mælk, dulce de leche, vanille ekstrakt, vanillekorn, muffinsforme, en masse forskellig chokolade, en pulverkage (lige som snyde junk cheesecaken), noget skumpulver jeg skal have lavet noget sjov med, et par sandaler, lauerbærblade og 3 icecream scoops.
Hov og lige lidt krymmel jeg fandt
Det har været en rigtig dejlig ferie hvor jeg har indtaget uanede mængder af kæmpe tomater, vandmelon, frøskinsmelon, ferskner og gazpacho :) Jeg har ikke smagt gazpacho før, men nu er jeg kæmpe fan. Det smager helt fantastisk!
Den udendørs bar :)
Og vores dejlige pool :)
Vores hotel, Riu Concordia, var vi i bund og grund ret tilfredse med. rigtig venligt personale, gode værelser og masser af forskellig mad at vælge imellem hver dag. Service er i top og vi følte os godt behandlede.
Hotellet var dog meget tyskpræget med tysk musik, næsten udelukkende tyske gæster (a la ung rejs) der var meget larmende og meget fulde. Vi blev tiltalt på tysk lige meget hvor vi var og ikke alle kunne tale engelsk. Det virke bare forkert (i mine øjne) når man tager på ferie i et andet land og forventer (og gør det) at kunne bestille mad/drikke på sit eget sprog. Der er absolut intet at klage over med hotellet, det var bare alt for tyskpræget.
BUH!
Sorry for at billede spamme jer, men jeg har lidt paparazzi i blodet ;)




