Så fik vi endelig tid til en omgang madklub igen :) vi skulle egentlig have mødtes den 29. december, men på grund af lidt decembertravlhed blev det udskudt. Denne gang var temaet æbleskiver! både til forret, hovedret og dessert.
Jeg kom et par timer før end de andre, da mig og Pernille havde planer. Skumfidusplaner! Jeg købte nemlig en ordentlig sæk sidst vi var i tyskland og vi stødte på en opskrift som vi ikke kunne overse. Cookie Dough Crispy Treats! De er ikke fotogene, overhovedet, men øj de er gode :)
Opskriften er fra Cookie Dough Lovers Cookbook af Lindsay Landis
Rice Krispie Crispy Treats Med Cookie Dough16-20 stk
75 g smør
30 g sukker
100 g brun farin
1 tsk vaniljeekstrakt (eller endnu bedre, korn af 1 stang vanilje)
0,8 dl mælk eller fløde
158 g hvedemel
1/2 tsk fint salt
115 g grofthakket chokolade eller chocolate chips ca. 60-65%
1. Pisk smør, sukker, brun farin godt sammen i 2-3 min.
2. Pisk smør og vanilje i og rør derefter mel og salt i ved hånskraft.
3. Rør chokoladen i.
2 spsk smør
350 g hvide skumfiduser
1/2 tsk vaniljeekstrakt
ca 200 g puffede ris (Rice krispies eller dem du bedst kan lide)
2. Smelt smør og skumfiduser sammen ved lav varme i en gryde med belægning på min 2,5-3 liter. Rør rundt i massen engang i mellem. og ja, vi brugte en for lille gryde ;)
3. Tag gryden af blusset og tilsæt vanilje. Vend de puffede ris og vend rundt i den meget klistrede masse, indtil alle risene er dækkede.
4. Fordel halvdelen af den klistrede masse i formen og pres dem ud til et jævnt lag. Smør evt. hænderne godt ind i smør.
5. Fordel cookie doughen over og derefter det sidste af skumfidusmassen. Pres den i et jævnt lag og lad det sætte sig i små 5 min.
6. Vend det hele ud på et skærebræt
7. Skær i 16-20 stykker med en meget skarp kniv. Pas på de ikke bliver for store, da de er ret søde :)
Der tigges skumfiduser, men ak damen kunne jo ikke lide dem!
Det er en meget klistret omgang, men det går rigtig nemt af med varmt vand og sæbe :)
Vi fik også årets første julegaver :) Vi har en bestemt person i gruppen vi køber til, på vegne af hele gruppen. Pernille købte til mig..
Og jeg købte til hende :)
Jeg fik denne bog :) meget passende nu vi havde æbleskivetema i går og så har jeg ledt huller i jorden efter den!
Jeg fik også et skønt Kähler lyshus. Jeg glæder mig til at det komme til at pynte i det nye hus. Der er intet nyt endnu desværre, så dette er det eneste hus jeg har lige nu ;)
Pixi er tit med når vi mødes og hun føler sig rigtig hjemme :) Eika, den lille yorkshire terrier, var også med.
Forretten var æbleskiver med mozzarella og parmesan, lun tomatsauce og lufttørret skinke. Rigtig lækkert og lidt a la dem jeg lavede med grønkål.
Hovedretten kalvecuvette, roast potatoes (Føj de er gode), kryddermayo og små æbleskiveagtige ostesouffleer. Det smagt det bare rigtig godt :)
Desserten stod jeg for denne gang! Det blev til æbleskiver med chokolade, appelsin og vaniljeis. De blev bare rigtig lækre og skal bestemt laves igen. Lidt brownieagtige i smagen og æbleskiveagtige i konsistensen. Appelsinen trængte ikke nok igennem efter min smag, og jeg har derfor tilføjet lidt appelsinsaft i opskriften.
Æbleskiver med chokolade & appelsin ca 22 stk.
130 g hvedemel
25 g kakao
20 g brun farin
20 g sukker
1/2 tsk fint salt
1/2 tsk natron
2 store æg
2,8 dl kærnemælk
revet skal af 1 appelsin
2-3 spsk appelsinsaft (erstat evt. den ene med cointreau)
hakket chokolade
1. Bland mel, kakao, farin, sukker, salt, natron sammen.
2. Del æggene i blommer og hvider.
3. Rør æggeblommerne i melblandingen, sammen med kærnemælken, appelsinskal og saft til massen er ensartet.
4. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen.
5. Bag æbleskiverne i en smurt æbleskivepande. Fuld 1 spsk del i en fordybning, derefter 1 tsk hakket chokolade og tilsidst 1 spsk dej. Fortsæt med at fylde fordybningerne en for en.
6. Når de er færdig med en omgang, passer det ca. med at du kan vende den første æbleskive 1/3 omgang.
7. Hold de færdige æbleskiver varme i en ovn på 100 grader. Server med et drys flormelis og god vaniljeis :) lav en lidt råsyltede bær dertil.
Til næste madklub er temaet ost! og jeg skal have forret med :) Jeg må i tænkeboks
7 kommentarer:
Jaaah - madklub! :D
Synes især forretten er ret interessant. Har en mand, der ikke kan lide fisk, og det sætter jo sine begrænsninger i forretter - men den der..... den er da lidt sjov og anderledes! :)
Og dine dessertkugler.....
Vi har et vennepar, hvor pigen og jeg har en dessertudfordring - hver gang vi ses, skal vi lave en ny dessert, vi aldrig før har lavet eller smagt. Dine chokoæbleskiver kunne bestemt godt blive min næste udfordring - og det er mig, der skal være vært næste gang..
Kan de laves dagen før?
Og er det frysetørret hindbær, du har lagt på tallerknen?? Synes nemlig det ser ret fint ud :)
Det var bare SÅ hyggeligt!! :D Glæder mig allerede til næste gang! og der er kun 14 dage til!! :DDD
EJ hvor ser chokolade-versionen fantastisk ud! Jeg lavede også de mest vidunderlige æbleskiver forleden, det er virkelig det mest undervurderede bagværk i verden.
Kig forbi, det er godt nok ikke en madblog;
http://saedetsagt.blogspot.dk
Wauw, hvor ser det lækkert ud. Tak for opskrifterne, det skal helt sikkert prøves:) God aften, K.
Det er kun solid viljestyrke, der forhindrer mig i at gå på chokoladerov efter at have set de fristende billeder. Manner hvor har i smovset :-)
Helle: Den var rigtig lækker :) evt. brug revet grueye ost i midten, hvis du er til ost med lidt mere smag :) eller lidt sprødstegte bacontern i midten sammen med.
Hmm det tror jeg godt de kan :) vi har lige spids de sidste her til aften. De blev lunet i et lag i ovnen. De er selvfølgelig bedst nybagte, men også rigtig gode dagen der på. Ja det er frysetørret hindbær :) de pynter så fint.
Pernille: Sååå hyggeligt ja :) der er faktisk kun 1 uge til! har jeg lige opdaget!
Christine: De er nemig stærkt undervurderede og kan pimpes på magne spændende måder :) både i det salte og søde køkken.
Kira: Det smagte helt utrolig godt :) prøv det endelig.
Piske: Haha du har en rigtig god viljestyrke ;) du kan tro vi hyggede og fik lækker mad. Grønsagerne tager vi en anden dag ;)
Okay, der kom jeg vist til at savle lidt ned i tastaturet!!! Mums, det ser LÆKKERT ud, jeg kunne godt lige klare en omgang af de der treats - yummy!
Send en kommentar