I går var jeg til kagegilde hos den kære Bitten sammen med Camilla, Kristine og Sabina :) Jeg er som altid den sløveste i flokken, men bedre sent end aldrig. Jeg var så rar at jeg først hentede en stak sandwich hos Fandanko og derefter hentede Sabina. Så sad mig, Bitten og Sabina ellers i sofaen og guffede lækker mad mens vi tøsesnakkede. De to andre kom nemlig først efter aftensmadstid :)
Dette var hvad jeg medbragte til Bitten i værtindegave i form af en flaske vanilleekstrakt og en chokoladefondue fra Summerbird.
Jeg fik også afprøvet mit nye stempel fra Søstrene Grene
Den fineste bordsækning i casa Bitten. Jeg nappede naturligvis den sødeste seviet ;)
Bitten havde kreeret 4 herlige kager til os og denne var en chokolade-orangelagekage med banan. Sød,syrlig og lækker blød :)
Hun havde også lavet en lime pie, der også var utrolig lækker :)
Der var nemlig limecreme indeni!
Der var også en fantastisk brownie toppet med lækker, lækker frosting. Den er fra Hummingbird bakery og virkelig anbefalelsesværdig! Jeg har bagt en variation af den som cupcakes.
Bananasplit cupcakes var den sidste kage på det festlige bord. Banankage, med jordbærmarmelade i midten. Mums!
Det var bare en rigtig dejlig aften hvor der blev snakket, slubret the/kaffe og vi alle gik hjem i en lykkelig sukkerrus.
Da vi skulle til at tage hjem fik vi hver især (undtagen Bitten-på-tværs) hver vores lille surdejsbarn, som Sabinas Herman er far til. Nu at der er Sabina der har opdraget mit surdejsbarn, fik hun lov til at navngive ham Frode ;) Nu må vi se om han overlever. Indtil videre er han flyttet i lidt større omgivelser, er blevet fodret godt og står og bobler veltilfreds i mit køleskab.
0 kommentarer:
Send en kommentar